Annonce

Annonce

Svar: Begynde mad når maven bøvler?


10. februar 2021

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Christina

Tak for dit fine spørgsmål omkring opstart af skemad, når jeres dreng har haft flere maveproblemer:)

Det anbefales, at du starter tidligst, når jeres dreng er 4 mdr (17 uger) og senest, når han er 6 måneder. Og da han fuldammes og lyder til at stortrives på mors mælk, så anbefales det, at du starter så tæt på 6 måneders alderen som muligt. Det vil naturligt gøre, at hans tarmsystem modnes lidt mere, så når han begynder, vil du kunne gå lidt hurtigere frem - og derudover er det vigtigt, at du forsøger at lægge mærke til hans andre signaler på at være parat.

Han skal være fysiologisk parat, hvilket betyder, at det f.eks. er godt, hvis maven fungerer - det vil sige, at han har masser af prutter og gang i maven :) Du vil ofte også se, at han begynder at savle mere, og så er det også vigtigt, at han er i stand til at holde hovedet selv og kan dreje hovedet bevidst efter skeen og også åbne munden bevidst, når du giver ham skeen, f.eks. når han får sine d-dråber.

Han skal være mentalt parat, og det betyder, at han skal interesserer sig for maden, som du f.eks. spiser. Når han sidder på dit skød, så kan du fornemme, at han følger din mad med øjnene, smasker, måske prøver at række ud efter den, fordi han synes det virker spændende.

Derudover vil du ofte opleve, at det bliver sværere at mætte ham med din mælk. At han begynder at melde sig hyppigere, gerne vil spise hyppigere af brystet, f.eks. begynder at melde sig ekstra om natten - og i første omgang er det ofte en god idé at lægge ham hyppigere til, så du øger din mælkemængde, og når dette så ikke viser sig til strækkeligt, så er det godt at tilbyde lidt på en ske.

Når du begynder, så vil jeg anbefale, at du starter ganske stille og roligt op. Det vil være fint at tilbyde ham lidt grød eller mos til frokost, og det vil i starten være ganske små skefulde, blot smagsprøver. Du skal stadig amme ham som du ...


Annonce

... plejer at gøre, så skemaden kommer ud over den vanlige mængde mælk, som han plejer at få. Måske kan du starte, når han er 5.5 måned, og så kan du bruge 7-10 dage på at øge hans indtag og når han kan spise ½ dl. uden problemer, så kan du give ham ½ dl. frokost og aften, så han både får grød og mos. Stadig skal du give ham skemaden ud over hans vanlige mælkeindtag.

Hvis du gerne vil skåne hans mave lidt ekstra, så kan du med fordel malke ud og lave hans grød og mos med din mælk i starten. Det behøver du ikke gøre hele tiden, men i starten kan det nogle gange hjælpe, så forskellen mellem skemaden og den mælk, som han er vant til at få, naturligt er mindre.

Det vil også være en god idé, at du forsøger at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemaden først, sammen med lidt vand af kop (som du også kan koge og afkøle i starten hvis du vil skåne hans mave yderligere) og så amme ham, før han skal sove. På den måde skaber du god plads i maven til både skemad og mælk og giver ham gradvis tilvænning. Og når han så bliver 6 måneder, så kan du også tilbyde ham morgengrød, så han få skemad 3 gange dagligt og gradvist også begynde at introducere mellemmåltider.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Mængden af skemad til hvert måltid øger du gradvist, og det er bedre, at du giver ham f.eks. ½-¾ dl. tre gange dagligt end 1.5 dl. på en gang. Det giver både mulighed for at variere hans indtag, så han får flere forskellige former for grød og mos og dermed forskellige næringstoffer, men det giver også stadig plads til mælk i maven, samtidig med at hans mave skånes lidt mere, når maden er fordelt ud over dagen, og han ikke spiser en kæmpe portion på en gang.

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". I den guides du igennem fra de første smagsprøver og til jeres dreng er 18 måneder gammel. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave 3. udg. 2. opl. 2019.

Rigtig meget held og lykke og god appetit, når I kommer så langt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce