Brev:
To-årig med nejhat
Kære Helen!
Jeg har to skønne meget viljestærke tvillingepiger på 2 ½ år.
Jeg skriver fordi vi pt er ret udfordret med vores ene pige, M. Hvis jeg kort skal beskrive hende, så er hun en fantastisk sjov og dejlig pige i rivende udvikling. Hun elsker at hoppe, danse, løbe, gynge og lege fange- og gemmeleg. Hun er enorm kærlig og empatisk (trøster, siger undskyld, puster hvis man har slået sig, krammer og kysser, bliver ked af det hvis andre er kede af det osv.) Hun er sproglig rigtig godt med, hun laver lange hele sætninger og bruger jeg, mig vi, os (f.eks. jeg sidder på gyngen og venter på K.).
Hun kan forklare ting (Jeg griner, fordi at far er sjov eller M. blev ked af det, fordi K. skubbede mig). Hun kan synge sindssygt mange sange både dansk og engelsk og elsker at få læst bøger og læse dem selv for sine bamser og er god til at gengive de ord vi plejer at læse for hende. Hun forstår at bruge svære ord som frustreret og skuffet i rigtige sammenhæng, selvom det er ord vi ikke bruger til dagligt, men kun er ord vi har læst. Pigerne er inde i en periode, hvor de leger rigtig godt sammen og ”øver” forskellige hverdagssituationer (tager på skovtur sammen, leger Peter Pan og Kaptajn Klo på et sørøverskib af puder og madrasser eller skiftes til at være læge som stikker og giver plaster på).
Den sidste måned har hun dog også haft nej-hatten rigtig meget på. Alt hvad vi siger, det siger hun nej til. Hun vil ikke have nattøj af, hun vil ikke have tøj på, hun vil ikke have morgenmad, hun vil ikke have overtøj på, hun vil ikke gå ud i bilen (men vil heller ikke bæres), hun vil selv kravle op i bilen (men kravler ikke op), hun vil selv spænde sig (men gør det ikke) osv…. Og sådan går hele dagen. Det meste er ikke til diskussion, men det ender alligevel ofte i en masse skrigture.
Vi bruger ikke tid på at diskutere med hende, som regel fortæller vi hende, at det er det der skal ske og så tager vi kampen imens vi anerkender og sætter ord på hvad hun synes er træls. Men hun kæmper så sindssygt meget imod, at jeg nogle gange kan få følelsen af at gøre et overgreb på hende. Jeg bliver nødt til f.eks. at holde hende hårdt fysisk fast for at give hende tøj på eller for at få hende i autostolen og få hende spændt. Jeg siger ikke meget imens, for kan slet ikke få ørenlyd og det går hurtigt over, så snart det hun ikke havde lyst til er overstået. Jeg er altid rolig under det hele, ikke kun for Ms ...
... skyld, men også for hendes søster Ks skyld, som jo ofte bare sidder og kigger. Ofte snakker jeg med K. imens for at bevare roen. Jeg prøver så vidt muligt at aflede og jeg informere hende altid i god tid, men lige meget hvad, så husker hun at hun har sagt nej.
Skrigturene er ikke kun når der er noget hun ikke har lyst til, men også når søster måske kommer til at tage noget legetøj hun troede var ledigt, dukkens tøj driller eller der f.eks. kommer den forkerte sang. Og disse ture er faktisk de værste, for her skriger hun SÅ højt, at hendes søster ofte sidder og holder sig for ørerne. Og når vi prøver at hjælpe skriger hun bare endnu højere og vil have vi skal gå og vi må bestemt ikke røre eller trøste hende. I disse situationer lader vi hende som regel være, men fortæller hende, at når hun er klar vil vi rigtig gerne trøste hende og er klar med en krammer. Ofte sætter vi os et stykke fra hende på gulvet, for kommer vi for tæt på hende går hun helt amok.
Denne adfærd er vi faktisk også begyndt at opleve om natten, hvor hun godt kan ligge og klynke/skrige mens hun halvsover og hvis vi rører ved hende eller snakker til hende går hun helt i flitsbue og raseriudbrud.
Jeg skriver egentlig ikke for at få svar på hvordan jeg får hende til at holde op, jeg tænker det jo nok er en helt normal del af en to årigs udvikling. Men hvordan overlever vi i det? Når det så er så mange gange om dagen, så er vi bare både mor og far ved at være godt trætte! Og vi har faktisk lidt svært ved at forstå det, når hun nu er så god sprogligt, ofte kan hun sagtens fortælle efterfølgende hvorfor hun blev ked af det. Det er så svært at hjælpe hende i de forskellige situationer, for ofte ved vi jo ikke hvorfor hun skriger, hvis det ikke er i krav-situationer og når vi så samtidig ikke må hjælpe hende, så føler vi os bare så magtesløse.
Vi er også ved at være der, hvor vi ikke orker at tage nogle steder, et er at komme ud af døren med alle de nejkampe, men det er heller ikke sjovt at være ude blandt andre med et barn som giver alle hovedpine af larm med omgivelser som nok engang imellem kigger lidt skævt til os som om vi ikke kan styre vores barn (sådan føles det i hvert fald). Og hvordan passer vi på hendes søster, som jo ofte bare må finde sig i larmen og som så småt selv er begyndt at kopiere adfærden?
Åh ha, det blev en lang smøre, jeg håber du kan finde hoved og hale i!
Venlig hilsen
Den trætte tvillingemor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt