Svar: 3-6 timers opvågning hver nat
Kære Christina
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres lille dreng :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Når jeg læser din beskrivelse, så tænker jeg, at jeres dreng har det, som jeg kalder for en søvnrytmeforstyrrelse. Det er f.eks. børn, som vågner meget tidligt om morgenen eller går meget sent i seng. Det kan også være børn, der sover for meget om dagen og for lidt om natten eller omvendt, sover for lang en nattesøvn og for lidt om dagen. Og så kan det også være børn, der som jeres dreng har en meget lang vågenperiode om natten.
Det er vigtigt at sige, at en søvnrytmeforstyrrelse ikke behøver være et problem for barnet. I princippet kan børn godt trives med at starte dagen kl 05 eller ikke sove før klokken er 22, men mor og far trives ikke med det, og det passer ikke ind i den hverdag, som vi gerne vil have, at vores børn helst skal passe ind i... Og så kan en søvnrytmeforstyrrelse også være et problem for barnet, så barnet faktisk ikke trives med sin rytme.
Jeres dreng lyder til egentlig at være okay med at ligge vågen om natten. Han er ikke ked af det, kalder en gang imellem og nogle nætter har han brug for at I ligger sammen med ham, men han er okay... Men hvis man så ser på, hvor meget han samlet sover, så kan vi naturligvis godt blive enige om, at han meget gerne må sove lidt længere nattesøvn - det dur ikke at starte dagen allerede kl 03, det ville være bedre, at han sov til 05.30 som han nogle gange gør. Bedre både for ham og jer. Og samtidig så fungerer det jo ikke, at han ligger vågen i flere timer...
Når man skal ændre på en søvnrytme og dermed hjælpe jeres dreng ind i en rytme, hvor han sover på nogle lidt andre tidspunkter, som bedre kan fungere, så skal man se på hele dagens rytme. Og jeres dagsrytme er umiddelbart fin og alderssvarende, men et eller andet fungerer jo tilsyneladende ikke og må derfor ændres...
Det faktisk rigtig godt tænkt, at I vækker ham om morgenen, hvis han ikke vågner af sig selv. Det dur ikke, at han sover til kl 09, fordi det ikke er der - mellem 07-09, at hans søvn skal forlænges, det er jo mellem 03-05. Derfor er det godt, at I vækker ham og starter dagen senest kl 07, og det er rigtig godt, at I har forsøgt at være konsekvente omkring dette uanset om det er hverdag eller weekend. Men hos jer er dette ikke tilstrækkeligt, og du skriver selv, at det her jo er anderledes...
Jeg tænker, at det ikke nødvendigvis er nogen god idé at vække ham fra hans middagslur - ikke fordi han pludselig skal forlænge sin søvn midt på dagen i stedet for at sove om natten, men fordi det nogle gange kan gøre, at han faktisk bliver træt på vejen hjem fra vuggestuen...
Hos de allerfleste børn, hvor man oplever en opvågning midt nat, skyldes det, at barnet lige tager en lille lur på vejen hjem fra vuggestue, det kan være i barnevognen, på cyklen eller i autostolen. Og det er denne lille lur, som gør at han så ikke kan sove om natten. Derfor kan det være bedre at lade ham sove en lille smule længere til middag, så I på den måde sikrer jer, at han ikke lige lukker øjnene lidt på vejen hjem eller lægger sig på sofaen og falder lidt for meget hen, når I først er hjemme, men netop kan holde sig vågen til han så puttes om aftenen.
Samtidig siger man, at søvn avler søvn, så nogle ...
... gange kan det at lade ham sove lidt længere lur om dagen være godt for nattesøvnen - når det er sagt, så skal balancen naturligt findes. Det kan dog være et forsøg værd at se om en lidt længere middagslur, måske kan gøre en forskel hos jer - også fordi han så vil kunne puttes lidt senere om aftenen.
Jo tidligere han puttes, jo længere vil nattesøvnen naturligt blive, og jo mere uroligt vil han ofte sove. Hvis han sover lidt længere til middag og derfor puttes senere i seng om aftenen, så vil hans rytme også andre sig og dermed ændres sandsynligvis også på hans opvågninger om natten. Det at give ham en lidt længere lur midt på dagen, så han f.eks. sover til kl 14.30 og først puttes kl 19.30-20 kan faktisk godt være med til på sigt at skabe en ændring, så hele hans rytme og dermed også hans opvågninger ændres.
Hans søvnbehov er sandsynligvis ca. 13 timer i døgnet og jeg tænker, at det vil være realistisk, hvis det f.eks. er fordelt sådan, at han sover fra 19.30/20 til 05.30 og så sover middagslur fra ca. 11.30-14.30. Han vil naturligvis have en rytme, hvor han står tidligt op, men det vil ikke længere være om natten...
Det vil sige, at en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ville kunne se således ud:
Morgen 6.30-7: Havregrød eller anden morgenmad, vand eller letmælk af kop.
Formiddag 8.30: Rugbrød eller ½ bolle med smør, ost og frugt, vand af kop.
Frokost 10.30-11: Kød, fisk, grøntsager, ris, pasta.. eller kold frokost. Vand eller letmælk af kop.
Puttes til middagslur og sover mellem 11.30-14.30 - må altså gerne sove 3 timers middagslur, fordi det gør, at han så kan holde sig vågen om eftermiddagen, puttes det senere om aftenen, men stadig kommer op før I får problemer med at dagssøvnen "æder af nattesøvnen".
Eftermiddag 15: Eftermiddags brød og frugt, vand af kop
Før aftensmad 16.30: Lille snack, rugbrød, banan eller lignende. Vand af kop
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand eller letmælk af kop
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. og gøres klar til natten. Bad, creme, babymassage osv. kan hjælpe til større fysisk ro i kroppen, hvis det ligger en time før putning.
Tilbydes godnatmåltid ca. 19.15-19.30 - og får derefter børstet tænder
Puttes til natten 19.30-20 med sut, minus, godnatbog og godnatsang som nu.
Det at middagsluren forlænges til ca. 3 timer, og at hele rytmen rykkes lidt, kan altså godt være med til at gøre en forskel hos jer. I må acceptere, at han vil have en rytme, hvor han står tidligt op, men det vil stadig være indenfor et tidsrum, som I kan leve med - at blive vækket hver nat og holdt vågen så længe er simpelthen for hårdt.
Hvis han vågner op omkring midnat, så må I holde fast i, at det er sovetid og forsøge at finde ud af, hvordan I hjælper ham bedst. Enten bliver I liggende og lader ham være i egen seng - måske kan I sætte lidt beroligende musik eller lignende på, som kan hjælpe ham videre ind i søvnen, måske skal I ligge sammen med ham, som I også gør nogle gange. Det er dog vigtigt, at I på ingen måde appellerer til, at I kan snakke eller være aktive. Det er nat nu, og han skal sove nu...
Jeg håber, at mine tanker hjælper jer videre på vej :)
Rigtig meget held og lykke med projekt ændret rytme :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











