Svar: Forskel på NAN 1 og 2
Kære Mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål om, hvad der egentlig er forskellen på modermælkserstatning af type 1 og 2 - og jeg kan godt forstå du spørger, for der kommer hele tiden nye anbefalinger og retningslinjer :)
Type 1 (som f.eks. NAN Sensilac 1) er en modermælkserstatning - altså erstatning for modermælk, og det kan gives til børn fra fødslen.
Type 2 (som f.eks. NAN Sensilac 2) er en tilskudsblanding - og kan gives som tilskud til anden mad, altså skemad. Det kan derfor gives fra 6 måneders alderen.
Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet:
"Tilskudsblandinger adskiller sig fra modermælkserstatninger ved, at tilskudsblandinger kan have et højere indhold af protein og visse mineraler. Der er ingen grund til at anbefale tilskudsblanding frem for modermælkserstatning efter 6-månedersalderen. Her er det ligeså godt at fortsætte med modermælkserstatning, for barnet har ikke behov for det højere indhold af protein og visse mineraler, som tilskudsblandingerne kan indeholde". Citat Ernæring til spædbørn og småbørn 0-2 år, håndbog for sundhedspersonale, sst. 2019.
Det betyder altså, at hvis jeres dreng trives med type 1, så vil I normalt kunne bibeholde denne uden problemer, da hans behov for ekstra protein, vitaminer og mineraler bliver dækket af en almindelig varieret kost.
Den største forskel er ofte jernindholdet, og ser man på f.eks. NAN Sensilac 1, så er der 0.31 gram jern i 100 ml færdig blandet erstatning, hvor der i NAN Sensilac 2 er 0.9 gram jern i 100 ml færdig erstatning. Hvis du ønsker at skifte til type 2, så kan begrundelsen altså være, at du gerne vil sikre ham ekstra jern. Man giver ikke længere jerndråber til børn, men sikrer i stedet for jernbehovet via en jernholdig overgangskost. Det betyder, at barnet skal tilbydes kød, fjerkræ og fisk ved så mange måltider som muligt, ligesom du med fordel kan bruge erstatning i grød og mos.
Med hensyn til d-vitamin, så er retningslinjerne nu sådan, at børn skal tilbydes d-vitamindråber fra de er 14 dage, og til de er 4 år. Og at alle over 4 år skal tage d-vitamin fra oktober til april. Der gives 10 μ ...
... (400 IE) D-vitamin dagligt.
Til børn, som får erstatning gælder lidt andre retningslinjer. Hvis din dreng får mindst 800 ml modermælkserstatning dagligt (eller tilskudsblanding) og det indeholder 1.3 mikrogram vitamin d pr 100 ml eller mere, så skal der ikke gives d-vitamintilskud.
Det betyder også, at det lille barn, som endnu ikke spiser 800 ml, vil have brug for d-vitamintilskud, så kan der komme en periode, hvor barnet ikke behøver det, og i takt med at barnet spiser mere og mere rigtig mad og drikker mindre erstatning, så vil det være nødvendigt at genintroducere d-vitamin tilskuddet.
Og så tilbage til NAN Sensilac og D-vitamin. I NAN Sensilac 1 og NAN Sensilac 2 er inholdet af D-vitamin i 100 ml færdig erstatning det samme: 1.7. Det vil sige, at hvis din dreng drikker mindst 800 ml, så skal han ikke have d-dråber derudover, men vil være dækket ind, uanset om du giver type 1 eller 2.
Når det så er sagt, så skal du være opmærksom på, at der netop nu - februar 2020 -træder en ny lovgivning i kraft, og det betyder, at alle modermælkserstatninger bliver opdateret, så vitamin- og mineralindholdet samt indholdet af f.eks. DHA (omega 3) øges. Du er derfor nødt til at kikke på det enkelte produkt i butikken og tjekke indholdsdeklarationen, der kan netop nu kommer ændringer i ingredienslisten og måske indeholder det produkt, du allerede har hjemme, eller det du ser i butikken, ikke helt det, som jeg beskriver her...
Da jeres dreng bøvler med maven, kan det derfor også være en ide at tage lidt hensyn, når I skifter fra den nuværende sensilac til den nye sammensætning - uanset om vælger at bibeholde type 1 eller vælger at skifte til type 2. Nestle anbefaler følgende overgang:
Dag 1: ¼ ny modermælkserstatning + ¾ gammel modermælkserstatning
Dag 2: ½ ny modermælkserstatning + ½ gammel modermælkserstatning
Dag 3: ¾ ny modermælkserstatning + ¼ gammel modermælkserstatning
Dag 4: Herefter kun den nye modermælkserstatning
Erstatningen med den nye sammensætning kendes på det sølv og grønne design...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











