Svar: Opstart i dagplejen er svær

---

Kære Mor

Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver - og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Du har fuldstændig ret i, at dagplejer stille og roligt skal blive en ny omsorgsperson for jeres datter. Børn har brug for forskellige typer af omsorgspersoner - de primære er mor og far, og de sekundære som f.eks. er dagplejer, som barnet kan finde trøst og ro ved, når mor og far ikke er til stede.

Og det tager naturligvis tid at knytte sig til sin dagplejer. Det tager tid at finde ud af, at hun er der for at hjælpe en, at hun godt kan fungere til trøst og ro, at man bliver lyttet til, mødt, får den hjælp, som man har brug for osv. Men det tager ikke kun tid, det kræver også engagement og interesse fra dagplejers side - og her skriver du nogle ting, som faktisk overrasker mig...

Jeg er helt med på, at hun nogle gange er nødt til at sætte din datter fra sig, fordi hun også skal tage sig af de andre børn, hjælpe dem og være der for dem. Men jeg forstår ikke, at hun ikke siger farvel til din datter, og jeg synes det lyder lidt specielt, at hun ikke rigtig lyder til at tale til din datter eller børnene. Og når du spørger hende direkte, om din datter ikke vil trøstes af hende, så svarer hun, at "nej. det vil hun ikke, hun kravler over til de andre børn i stedet for, når hun bliver ked af det".

Du nævner også, at dagplejer har fortalt, at din datter gentagende gange er kravlet ud i gangen, fordi hun på den måde har søgt dig, har savnet dig - og her savner jeg, at dagplejer ikke lyder irriteret over det (som det lyder lidt som om at hun er), men at hun i stedet fortælle, at hun i en sådan situation tager din datter på skødet, fortæller hende, at mor kommer igen og på den måde beroliger og betrygger - og naturligt så forsøge at hjælpe din datter videre i dagen netop med sin fysiske kontakt og ord, fordi din datter på den måde får opbygget tillid til, at dagplejer er der for hende, rigtig gerne vil hende og passer på hende, når mor er væk....

Normalt anbefaler jeg, at du afleverer din datter i favnen på dagplejer. Så du på den måde direkte viser din datter "nu går jeg, dagplejer passer på dig", og så vinker dagplejer farvel sammen med din datter, beroliger igen netop med sin favn og med sine ord og viser din datter, at det er helt okay, at mor går, de to kan godt have det dejligt sammen og hygge sig, og så kommer mor igen...

Men der bliver ikke rigtigt sagt farvel, og dagplejer lyder ikke til rigtigt at vise ...

---

---

... interesse i at hjælpe din datter videre med dagen - og det savn, som hun naturligt føler, når du går... øv... Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært og naturligt bliver påvirket af det. Også selvom du i øvrigt lyder til at synes, at det faktisk er et okay sted at være, og du kan mærke, at det gør noget godt for jeres datter.

Jeg synes, du skal tale med dagplejer om at få den pædagogiske konsulent på banen, og du kan godt aftale med dagplejer, at du vil tage kontakt. Det vil være rigtig godt, hvis I kan nå at holde et møde, før du starter på arbejde på torsdag og på det her møde skal I drøfte, hvordan afleveringer skal foregå bedst, hvordan tilliden til dagplejer skabes osv. Måske vil konsulenten have mulighed for at komme forbi en dag eller to, når du afleverer, så dagplejer har hænderne fri og derfor kan tage imod din datter. På den måde kan der skabes grobund for, at det kan ske lidt mere roligt og omsorgsfuldt. Det vil jo gavne både din datter og dagplejer på sigt :)

Og med hensyn til, at jeres datter virker mere søgende og "bange", når I er hjemme, så er hun stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du går hen, når du går. Hun kan heller ikke forholde sig til tid, så hun ved ikke, om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage. Da hun oplever, at du til hverdag går fra hende, så vil hun naturligt være bange for, at du også hjemme pludselig kan forsvinde - så at hun søger dig ekstra meget er helt naturligt. Samtidig er hun i separationsfasen, hvilket ikke gør det lettere, hverken for dig eller hende. Det hører derfor også med til hendes alder og udvikling, at hun kan blive meget ulykkelig, hvis du f.eks. går i køkkenet eller på toilettet uden at tage hende med:)

---

---

Det er rigtig godt, at hun selv viser behov for fysisk kontakt, rejser sig og vil kramme dig eller far. Det skal I endelig lade hende gøre, det er super vigtigt. Jeg plejer at sige, at hun på den måde får fyldt sit "mor-depot" eller "far-depot" op, så hun har noget at tære af, når I ikke er sammen :)

Det kan være en god idé at lave et lille fotoalbum til hende, som hun kan have med i dagplejen. Der skal være billeder af mor, far, jeres datter, ting derhjemme som hun kender, og når dagplejer oplever, at hun savner mor og det derhjemme, så kan de kikke i fotoalbummet sammen og dagsplejer kan sætte ord på, at mor og far stadig er der og at hun ser jer igen. I er ikke forsvundet :)

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---