Annonce

Annonce

Svar: Baby vågner grædende om natten - op til 20 gange!


22. januar 2021

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og meget fine beskrivelse af jeres dreng og alle jeres tanker :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge:)

Det lyder som om, at jeres dreng har problemer med ørerne, og det er rigtig godt, at I har fået ham set af en ØNH-læge, måske skal hans ører tjekkes igen, da væske i mellemøret kan opstå fra den ene dag til den anden. I skal naturligvis også sikre jer, at han ikke kan have smerter andre steder fra - det kan være smerter fra skulder, nakke, lænd, så når han bliver lagt ned, så gør det ondt netop der. Han kan også have blærebetændelse, så det gør ondt, hver gang han tisser eller have ondt på grund af tandfrembrud, men naturligvis ikke siden han var 3.5 måned... Det er mere for at sige, at det er vigtigt at sikre sig, at han ikke vågner med gråd og skrig, fordi han har ondt.

Derudover så er det vigtigt, at I forsøger at skabe en fast dagsplan. Hele dagens rytme har betydning for nattens forløb og det er vigtigt, at I nu indfører en fast rytme med faste spisetider, faste tidspunkter for søvn og aktivitet. Jeg forstår godt, at det er svært, når han ofte sover kortvarigt, men prøv at holde fast i spise og puttetidspunkter trods dette.

Det er også vigtigt, at I finder balancen mellem skemad og mælk. Det vil være rigtig godt med 4 flasker i døgnet og jeg vil anbefale, at I lægger disse tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Derudover skal han tilbydes mange små måltider hele dagen igennem, - det vil sige 2 x grød og 2 x grøntsagsmos, samt frugt til mellemmåltider.

Jeres dreng har en sen søvnfase, det vil sige at han står sent op og går sent i seng. Og det må han i princippet gerne have, men det lyder som om, at det ikke passer jer rigtig godt, i hvert fald vil I meget gerne, hvis han kan gå tidligere i seng og for at dette skal kunne lykkes, så skal han tidligere op. Det betyder faktisk, at han skal vækkes om morgenen nu - også selvom han ikke har sovet særlig meget om natten eller er faldet sent i søvn. Og jeg vil anbefale jer ,at I vækker ham kl ca 07, så han er klar til at spise morgenmad 7.30. Det er hans stå op tidspunkt, som sætter rytmen for resten af dagen og hvis I starter dagen der, så er der større sandsynlighed for at han får både den mængde mad, mælk og søvn, som han har behov for - uden at dagen skrider for jer og ham.

Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre.

Vækkes omkring kl 07, hvor dagen starter stille og roligt, kærligt...

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur (skal ikke have flaske først). Det er helt fint, hvis han her sover bare 40 minutter, sover han mere er det naturligvis også helt okay.

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Han kan tilbydes rester fra aftensmaden eller middagsret fra glas. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov, får lidt babymassage.

Flaske og puttes til middagslur - måske omkring kl 13 - det afhænger af, hvor lang hans formiddagslur er. I må meget gerne putte ham i barnevognen her og trille ham en tur, fordi I på den måde kan holde ham sovende i længere tid. Kan han stå stille og sove ude og på den måde få en ...


Annonce

... længere lur, så er det også super fint. Kan I få ham til at sove f.eks. 1.5 time, vil det være super godt.

Eftermiddag 15.30: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.

Puttes til en powernap måske mellem 16-17 - det afhænger af, hvor lang middagsluren ender med at blive. Har han brug for en lille flaske, for at falde i søvn her, er det okay. Det er bedre, at han får en lille flaske på dette tidspunkt og det så hjælper til en 3. kort lur end at han får flaske midt nat... Her vil han måske kunne sove 20-40 minutter.

Aften 18: Mere og mere familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mos og så skal han suppleres med mad i hånden, det kan være kogte blomkål- og broccolibuketter, rugbrødsbjælker, en kartoffelbåd fra ovnen og lignende. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca. kl 20. Tidspunktet afhænger igen af, hvor lang dagens 3. lur er, og hvornår han står op af den.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover videre.

Samtidig med, at I forsøger at skabe en rytme jf. ovenstående dagsplan, så er det vigtigt, at I arbejder på at putte ham, der hvor han skal sove. Det er vigtigt, at han ikke falder i søvn med flasken i munden eller i jeres favn - og det er netop godt, at hn får flaske, fordi den med fordel kan gives i sengen. Det vil sige, at han kan blive puttet i seng, få sin flaske og få lov til at finde ind i søvnen der, uden at opleve et skift fra jeres favn. Det er vigtigt, at I eleverer hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt og det er også vigtigt, at I fjerner flasken fra munden, før han sover helt. I skal helst nå dertil, hvor han drikker sin flaske, slipper den, smiler til jer og triller om på siden og sover :)

Jo mere i holder fast i dagsrytmen, jo mere vil han begynde at føle sig parat til at sove, når han puttes, så putning ikke trækker ud, men så han kan falde i søvn inden for f.eks. ca. 15 minutter. Det er derfor vigtigt, at I forsøger at holde fast i puttetidspunkter, tidspunkter for aktivitet og mad, så hans indre ur stille og roligt begynder at tilpasse sig dette. Badet midt på dagen vil være med til at sikre, at hans vågenperiode bliver holdt aktiv og stimuleres rigtig godt både motorisk og mentalt, så han efterfølgende bliver i stand til at tage en længere middagslur og I samtidig har mulighed for netop at holde fast i rytmen og få ham puttet nogenlunde til "den planlagte tid".

Det er også vigtigt, at han ikke græder sig i søvn og skriger så meget, at han "ender med ikke at kunne trække vejret". Jo mere ulykkelig han er i forbindelse med søvn, jo mere vil han forbinde det at sove med noget, som ikke er rart. Derfor er det vigtigt, at han er helt tryg ved at sove - men forhåbentlig bliver han det ved at rytmen holdes, han føler sig mere parat, og han får skemad og mælk, så han ikke er unødigt sulten, når det er puttetid. Hvis han på ingen måde kan falde i søvn uden at være i jeres arme, så må I sætte jer med ham og give ham den nærhed, som han viser behov for. Hvis I følger min dagsplan, så skulle han gerne være parat til at sove, når han puttes - og hvis han lige nu har brug for favn for at kunne koble fra, så er det sådan. Prøv dog at putte ham i egen seng, når han er rolig og virker parat til det. Og forsøg som sagt med flasken i sengen, så skiftet fra favn og egen seng helt undgås.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre på vej, der er lidt ændringer at gå igang med:)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce