Svar: Hvad kan de kløjs i?
Kære Sofie
Tak for dit fine spørgsmål omkring mad i stykker...
Generelt vil de fleste børn i 7-8 måneders alderen begynde at bruge deres kæber op og ned og lave tyggebevægelser - og det er vigtigt at udnytte dette, så barnets mad får mere og mere bid. Det er dog en gradvis proces, som ofte starter med at du servere grovere grød og mos. Grovere grød kan f.eks. være havregrød, og grøntsagsmosen kan man begynde at mose med en gaffel i stedet for at blende den.
Derudover skabes bid og tyggemodstand ved at du tilsætter lidt kogt hakket kød og fisk i mosen, ligesom du også kan tilsætte lidt kogte ris til grøntsagsmosen. Du kan også begynde at tilbyde din dreng små bitte bider af indmaden af en frikadelle, som du giver ham direkte ind i munden, og som han så kan øve sig i at bearbejde, flytte med tungen, tygge på og synke, ligesom du gerne må begynde at give ham mad i hånden, som han selv kan sidde med, sutte på, opbløde med spyt og gnaske i.
Alt dette er med til at styrke din dreng mundmotorisk og gradvist kan maden gøres grovere og grovere, og i 8-9 måneders alderen vil mange børn også være parate til at begynde med lidt små brødhapsere, ligesom mange også begynder at udvide madrepertoiret med f.eks. godt kogte pastaskruer i denne alder. De skal koges rigtig godt, så de er bløde og netop ikke kan sætte sig fast i halsen, og i starten kan det være en god idé at skære dem over. Men i takt med at jeres dreng bliver bedre til at tygge og bearbejde mad i munden, vil han stille og roligt blive i stand til at kunne spise hele kogte pastastykker af forskellige slags eller længere stykker spaghetti.
Hele kogte ærter, majs, blåbær vil jeg generelt ikke anbefale før 9-10 måneders alderen, hvor det kan være en god måde at øve sit pincetgreb - først tage med 3 fingre og derefter med tommel- og pegefinger. I den alder har barnet gradvist vænnet sig til mad med mere ...
... bid, hvis man begynder med dette i 7 måneders alderen, som hos jer :) Ærter og majs bør fortsat koges og ikke gives rå. Blåbær skal være små, ellers vil jeg skære dem over, når du giver ham dem, de er på grænsen rent størrelsesmæssigt og kan også være hårde - og det er bedst med bløde fødevarer. Du må gerne give din dreng både ærter, majs og blåbær nu, men så vil jeg anbefale dig, at du lige maser dem lidt med en gaffel.
Hele nødder er f.eks. NO GO! Det gælder faktisk helt op til 3 års alderen og gælder f.eks. også hele vindruer, popcorn og lignende, som også kan sætte sig fast i halsen. Særligt peanuts er farlige, fordi de på grund af deres facon kan kile sig fast mellem spiserør og luftrør.
Så bløde fødevarer vil være rigtig godt - og det der kan koges skal koges. Og han må gerne få større stykker mad i hånden som f.eks. kogte stykker blomkål og broccoli eller en kartoffelbåd bagt i ovnen - tag udgangspunkt i den mad, som I andre spiser. Men ikke nogen form for hårde fødevarer og f.eks. er rå æblebåde ikke en god idé, fordi de let knækker, og han derved kan få et stykker galt i halsen.
Og så skal han, som du skriver, naturligvis altid være under fuld opsyn :)
Og når alt dette er sagt, så er det dog vigtigt altid at tage udgangspunkt i det enkelt barn og det enkelte barns mundmotorik og modenhed. Og jeres dreng har blandt andet fået konstateret laryngomalaci, hvilket naturligt kan påvirke hans synkebevægelser og dermed hans evne til at spise mad i stykker. Derfor kan det godt være, at I skal give ham lidt længere tid, før I serverer mad med ekstra bid... Du må prøve dig forsigtigt frem og se, hvad der fungerer hos jer :)
Fortsat rigtig god appetit! Og jeg vil også anbefale dig meget "Helens bog om børn og mad", hvor du måned for måned guides igennem og også finder forslag til opskrifter, som netop guider dig til, hvordan maden kan gøres gradvist grovere :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






