Brev:
Vredesudbrud hos snart 3 årig
Hej Helen
Jeg er ny herinde, og håber så inderligt at du kan hjælpe vores med vores datter.
Vi har en dejlig pige på 3 år til februar, som i de sidste par måneder er begyndt at få nogle voldsomme vredesudbrud. Derudover gider hun pludseligt ikke i vuggestue, og har meget fokus på det som hun ikke kan og vil være være "lille igen". Hun har også fået et voldsomt behov for at bruge sutten, og vi er desværre startet forfra med at skære helt ned på den. Vi står også i den heldige situation at mor er gravid med no.2, men desværre har haft mange gener. Så vores datter har i lang tid "fravalgt" mor, og det var kun mig som duede. Det er dog heldigvis ved at vende nu, men det har været en lang sej kamp. Vi har ikke fortalt hende at hun skal være storesøster, men hun har bemærket at mor sov meget.
Hun har altid været glad, og godt lide at komme i vuggestue og god til at lege med de andre børn, og der har aldrig været de store udfordringer. Pædagogerne har haft fat i os for et par måneder siden, da de synes hun reagerede meget voldsomt. Da der begyndte at komme COVID-19 restriktioner, ramte det hende hårdt at rutinen blev brudt, og der var færre børn mv. Hun skulle starte i børnehave i december, men det er blevet udskudt af flere omgange, og skal starte til februar. Så vi har introduceret hende for børnehavestarten af flere omgange, og så trukket i land igen. Det er desværre rigtigt øv, for vi har kunne se at hun glædet sig.
Det barn hun skal starte og følges med i børnehaven bliver passet hjemme indtil de starter., så hun har været den store på stuen i noget tid, og siger at hun keder sig meget. Hun har været på besøg hos børnehave og er virkelig glad for det, men der er også meget nyt. Hun er opsøgende på de store børn, og er en nysgerrig i det hele taget. Hun er også godt med sprogligt, men formår ikke at ...
... sætte ord på de store følelser endnu. Hun er lidt en forsigtig per på det fysisk leg, men pædagogerne siger hun er meget social intelligent, og forstår samspillet med de andre børn og de voksne. Hun kan godt lide at drille de voksne.
Hun har dog har haft voldsomme vredes udbrud, så meget at vi flere gange er blevet bedt om at hente hende. Det har været små ting som har væltet læsset fuldstændigt for hende (dele legetøj med andre børn mv), og hun har til tider slået sit hoved i gulvet flere gange, for at blive endnu mere ked af det. Vi har fortalt hende, at hun godt må blive sur, men aldrig slå hovedet i gulvet. Det er heldigvis blevet bedre, men hun kan stadig få de voldsomme udbrud, og når hun er i det, er det som hun ikke kan tales til fornuft. Vi sidder ved siden af, og spørger om vi må hjælpe, eller om vi kan gøre noget andet. Vi prøver at aflede hendes opmærksomhed, så hun ikke når at "tænde af" men det er ikke altid det virker. Det som altid virker nu, er at hvis hun får sutten - og det er fuldstændigt uholdbart. Vi har prøvet at lade hende blive sur, og "rase" af, men det er for meget, hun skriger og raser og kan sagtens blive ved i op til 25 minutter. Det eskalerede i juleferien, hvor vi ville skære ned på sutten, men det endte vi med at opgive fordi hun altid var i dårligt humør/ked af det, og ellers endte med at blive ekstremt sur. Vi endte med at udskyde sutteprojektet, fordi hun helt åbenlyst har brug for meget tryghed lige her og nu. Børnehaven har gjort det ret tydeligt at de mener hun skal stoppe med den nu, men det virker galematis bare at gennemtrumfe det sådan som tingene er nu.
Så mit spørgsmål er hvordan håndterer vi hendes vredes udbrud? og hvordan får vi hende vænnet af med sutten, uden at vrede overtager fuldstændigt?
Sikke en lang smøre!
På forhånd tak
Hilsen
De trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!