Annonce

Annonce

Svar: Drænanlæggelse og mad


13. januar 2021

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Jeg håber, at det er gået godt og uden problemer med drænanlæggelsen! Og måske er lidt af appetitten vendt tilbage... :)

Det vigtigste er, at din datter spiser - og så betyder det mindre, om det er pølser, agurk eller andet. Hun skal have mad, og hun skal være tryg ved det at spise, så derfor skal du lige nu give hende det, som giver størst madsucces. Når det så er sagt, så er det dog også vigtigt, at hun spiser varieret - og her kan det være en god idé at tage udgangspunkt i det, som hun faktisk godt kan lide.

Hos jer er det pølser, og jeg vil derfor anbefale dig, at du forsøger at give hende så mange forskellige pølser som muligt. Du kan få pølser, som er lavet af forskellige typer kød og som bruges til forskellige retter. Du kan få pølser af svin, kylling, okse. Du kan få pølser til grill og til madpakken f.eks. kødpølse eller spegepølse. Du kan også lave medisterpølse om aftenen. På den måde kan du stadig give hende lidt variation og gradvist vænne hende til at også pølser kan smage lidt forskelligt og dermed måske gøre hende modig nok til så også at smage andre fødevarer.

Det er generelt vigtigt, at du forsøger at gøre hende tryg ved at spise, og det gør du ved at servere noget, som du ved, at hun er glad for - f.eks. pølser og agurk - og sammen med dette servere noget andet, noget nyt. Det giver hende mulighed for at starte med det hun kender og gerne vil spise, så hun med det samme kan gå igang med at spise, når maden serveres - og stille og roligt ser hun den øvrige mad og bliver tryg ved så også at smage på dette.

Du kan også lave f.eks. "svensk pølseret" eller lignende gryderet, hvor du blandet forskellige grøntsager og pølser i lidt tomatsovs og serverer det med f.eks. kartoffelmos eller ris. På den måde kan hun stadig spise pølser, men lærer også at nogle af de øvrige fødevarer også er okay og smager godt.

Da hun lyder til at være blevet lidt træt af rugbrød, så prøv med andre typer brød, som stadig har et højt fiberindhold. Gå ud fra fuldkornsmærket og vælg brød som "ligger tungt i hånden", når du holder det. Du kan godt give hende lysere brødtyper, som stadig indeholder mange fibre, og det vil være helt fint at prøve med det. Fra 8 måneders alderen anbefales det, at ca. halvdelen af det brød du tilbyder hende bør være rugbrød og fuldkornshvedebrød - resten bør være de lysere typer, så der er plads til at forsøge med lidt forskelligt :)

Jeg tror bestemt at sygdom og smerter fra ørerne spiller ind - samtidig med, at hun også har en alder, hvor hun naturligt lukker munden for skeen... Det er dog rigtig godt, at du stadig bliver ved med at tilbyde hende lidt forskelligt og netop bruger sig selv, din mimik ...


Annonce

... osv. for på den måde at vise hende, at det er dejlig mad :)

Og ja - du har helt ret i, at du ikke bør servere en ting, og så straks diske op med noget andet, hvis hun afviser. Sørg i stedet for, at der altid er en ting på tallerkenen eller i retten, som du ved, at hun kan lide - og altså lige nu - pølser :)

Og så til dine spørgsmål:

Ja, hun skal lige nu tilbydes pølser og agurk, som en del af sin mad, så hun stadig får lidt at spise - men giv det meget gerne sammen med noget andet. Sørg for at servere andre ting jævnligt, så andet også bliver genkendeligt og dermed trygt for hende at smage på og spise.

Ja, du er lige nu nødt til at acceptere, at der ikke glider så meget ned. Du skal sørge for at tilbyde hende flere små måltider, så hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun forhåbentlig lidt mere til det næste. Og der går ikke lang tid imellem de måltider hun tilbydes.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du skal holde fast i, at hun på alle punkter udvikler sig i rigtig god retning, og det at hun lukker munden, drejer hovedet og skubber skeen væk er helt normalt for hendes alder og den udvikling, som hun går igennem.

Og ja, der kommer naturligt også flere yde til - også vrisselyde, og jeg tænker, at det også er en naturlig del af hendes spirende personlighed og egen vilje, at hun begynder at sige sige fra, hvis der er ting, som ikke passer hende :)

Du kan naturligvis have en pointe i, at på et tidspunkt vil hun vel blive sulten og derfor spise, men sådan fungerer det desværre ikke helt. Det er vigtigt, at du serverer små hyppige måltider for hende, og at du forsøger at få hende til at spise lidt. Det er vigtigt, at du forsøger at skabe en fast rytme med faste spisetider, da det naturligt vil påvirke hendes spiselyst, så hun netop føler behov for mad, når det er tid til at spise. Hvis hun "sultes" så vil hun godt kunne vænne sig til at undvære mad og derfor ikke nødvendigvis spise mere. Samtidig er mad vigtigt for at hun ikke pludselig bliver sløv, mangler energi og af den grund ikke spiser...

Det vil være en god idé, at I holder fast i jeres spisetider og lader disse tidspunkter også være jeres datters spisetider - og hvis hun ikke er til skemad, så blot giver hende lidt agurk eller pølse i hånden, som hun kan gumle lidt på. Så I stadig sidder lidt ved bordet og spiser sammen og holder fast i den rytme. Og det vil være super godt, hvis hun kan sidde på skødet, og det hjælper hende til at spise lidt mere. Hun behøver ikke sidde i den høje stol hver gang I spiser sammen, hvis skødet gør hende mere tryg ved maden.

Jeg håber, at jeg er kommet godt omkring dine spørgsmål :) Og jeg håber som sagt at drænanlæggelsen er gået godt!

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce