Svar: Uro ved sengetid

---

Kære lettere trætte mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og jeres soverutiner :)

Jeg synes, det lyder meget trygt, at jeres datter og storebror puttes i dobbeltsengen, og at I generelt har prioriteret samsovning - det fungerer rigtig godt for jeres familie, og jeg tror ikke, der vil komme noget godt ud af, hvis I pludselig ændrer rutiner og vil forsøge at lære jeres datter at sove alene. Hun protesterer jo netop, når I går, og hun siger, at hun er bange...

I skal naturligvis være opmærksomme på, om hun reelt er bange og derfor også være opmærksomme på, hvordan I reagerer, når hun siger sådan til jer. Hun har en alder nu, hvor hun godt kan være bange for forskellige ting - børn i 4-5 års alderen kan godt være bange for spøgelser og drømme om monstre under sengen. De kan også være bange for onde mennesker eller bange for "banditter og indbrudstyve" og lignende og derfor er det godt, at I taler med hende om hendes tanker og oplevelser. Men I skal f.eks. ikke begynde at vise hende at der er hasper på vinduerne og døren er låst for på den måde at signalere "der kan ikke komme nogen ind", for det vil kunne forstærke hendes uro. Det er jo med til at bekræfte, at der faktisk er noget derude, som man skal beskytte sig imod.

Det er også rigtig godt, at I er opmærksomme på, om dagligdagen i børnehaven spiller ind. Oplevelser der kan godt gøre, at hun pludselig har sværere ved at sove - og nu hvor hun er hjemsendt på grund af corona, kan det måske give lidt idé om, hvorvidt der er noget, som spiller ind her. Ligesom corona også kan gøre nogle børn unødigt bekymrede og måske bekymrede for om mor, far eller andre nære personer kan blive syge.

I skal være meget opmærksomme på, hvad I taler om derhjemme, hen over middagsbordet, når I taler i telefon med bedsteforældre og andre. Børn på 4 år har meget store ører og de hører rigtig meget af de vi voksne siger, og kan faktisk nogle gange blive meget bange for det de hører, fordi der er rigtig meget de ikke forstår eller ting de misforstår. De er i den alder meget konkret tænkende og kan have svært ved helt at skelne f.eks. fantasi og virkelighed, ligesom det kan være svært at overskue nyhedsudsendelser og ting der siges i fjernsynet...

Derudover så skal I naturligvis også se på hendes puttetidspunkt, og ...

---

---

... det lyder faktisk som om, at hun måske puttes før hun egentlig er parat til at sove. Hendes søvnbehov kan godt være mindre end storebrors, selvom han er det ældre - børn er forskellige og har naturligt forskelligt søvnbehov, det kan også være, at han står tidligere op om morgenen og derfor sover tidligere om aftenen... I hvert fald, så er hendes søvnbehov måske "kun" 11 timer, og det betyder, at når hun står op kl 7.30 hver dag, så vil hun ikke kunne sove før klokken 20.30 - så når hun puttes kl 19.30, så kan det være forklaringen på, hvorfor det kan tage en time at falde i søvn. Og får hun nogle gange lov til at sove længere om morgenen, så vil hendes puttetidspunkt om aftenen naturligt kunne ligge det senere...

Hvis I genre vil holde fast i, at de to puttes samtidig om aftenen, så kan I godt forsøge dette, men det vil i givet fald være en god idé ikke at stille krav om, at jeres datter skal sove, men blot krav om at ligge stille og roligt i sin seng. Og måske vil det være en idé for hende, at kunne ligge og lytte til en godnathistorie. Det kan også være, at hun vil have glæde af afslappende musik, meditationsøvelser for børn eller lignende...

---

---

I kan købe et par børnehøretelefoner til hende, så hun kan ligge og lytte ved siden af storebror, der sover, og uden at forstyrre ham - og samtidig uden at hun feks. ligger med en skærm eller lignende, som vil appellere til vågenhed.

Det er helt okay at I holder fast i, at når de har fået læst bog, sunget godnatsang, og hun har fået sine høretelefoner på, så går mor og far ud fordi I har noget praktisk, som skal laves. Hun kan være helt tryg, fordi I er i stuen, og I passer på hende - og I kommer naturligt i seng, når det er sengetid for voksne. I skal også kikke ind til hende jævnligt, så hun føler sig tryg ved at blive liggende der, ligesom hun naturligt skal have lov til at komme ud og søge jer, hvis hun ikke kan sove. Og sker det, så følger I hende tilbage i seng igen. Det er vigtigt, at I tager det stille og roligt, og blot følger hende tilbage, når det er nødvendigt, holder fast i, at alt er roligt, det er sengetid nu - men forsøger at fjerne presset om, at "nu skal du altså sove", for det vil gøre det sværere for hende at falde i søvn :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---