Svar: Rutiner og dagpleje
Kære mor
Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver :)
Jeg kan sagtens forstå, at du bekymrer dig for, hvordan det skal gå med dagplejestarten. Det er en helt ny verden og det vil ntaurilgt være en ny hverdag, som både du og din datter skal vænne jer til. Jeg tænker dog, at det nok skal gå! :)
Du skriver, at "tidspunkterne for måltider i dagplejen, er ikke den rutine vi har herhjemme, og det vil være for meget at begynde at lave om på, så kort tid inden opstart". En måned er rigtig god til til at få ændret på jeres rytme, så det passer ind i dagplejens hverdag, så det vil jeg for det første anbefale dig at du gør.
Du skal starte med at vække din datter om morgenen, hvis ikke hun vågner af sig selv. Så I kommer op til den tid hver dag, som du regner med at hverdagen skal starte til januar. Det er dagens stå op tidspunkt, som sætter rytmen for resten af dagen. Derudover vil det være rigtig godt, at du forsøger at indføre de spisetider, som dagplejer oplyser, at hun har, og også indføre de puttetidspunkter, som din datter vil forventes at skulle følge i dagplejen. Det vil være rigtig godt, at du begynder at indføre dagplejens rytme nu, så din datter ikke samtidig med alt det nye pludselig også skal finde ud af en helt ny rytme.
Med hensyn til formiddagsmad, så vil det være rigtig godt at du som planlagt begynder at skære ned i mælkeindtaget her og tilbyder et mellemmåltid. Og ja, jeg tænker, at din datter naturligt vil spejle sig i de andre børn og det de gør. Så når de sidder sammen og hun oplever at det er sådan det er, så vil hun naturligt også begynde at spise mere på dette tidspunkt - især hvis hendes rytme allerede er sådan, at hun naturligt får formiddagsmad tilbudt her.
Det vil være betydeligt lettere for hende at tilpasse sig dagen i dagplejen, hvis I allerede inden har fået skabt en rytme som ligner dagplejens. Alt vil være nyt for hende. Det er en helt ny verden, nye børn, nye voksne som kommer og går, en ny omsorgsperson der tager sig af hende - og hun vil blive rigtig træt af alle de nye indtryk og stimuli, som hun får. Jo mere rytmen ligner sig selv, jo mere vil hun have overskud til at møde alt det ny og håndtere det. Hvis hun samtidig bliver ekstra træt, eller ikke kan sove fordi hun måske ikke er træt på det ...
... tidspunkt, hvor de andre børn puttes, eller hun har svært ved at spise, fordi spisetiderne ikke passer osv. så vil det naturligt være endnu sværere for hende at håndtere alt det ny. Derfor er det godt, hvis I kan ændre rytmen hjemme og ikke vente til hun er startet.
Det er helt okay, at du har valgt at bibeholde den ekstra flaske, da din datter har været syg og du gerne har ville sikre hende den ekstra mælk. Stille og roligt vil hun dog gå fra 4 til 3 flasker i døgnet og de fleste børn vil i 10-12 måneders alderen faktisk trives med 2 flasker. Disse to flasker kan med fordel ligge aften og sen aften - og det betyder, at din datter faktisk ikke vil behøve flaske i løbet af dagen, når hun er i dagpleje - og dermed kommer I ud over din bekymring om at en anden skal give hende flaske. Hun kan få sine to flasker af dig derhjemme. Og i overgangsperioden kan hun evt. få en ekstra lille flaske om eftermiddagen, når du henter hende. Det kan være måden du giver hende lidt ekstra mælk på og måden I mødes på igen efter at have være adskilt hele dagen :)
Derudover skal hendes ernæringsbehov naturligt stilles via mere og mere rigtig mad og udgangspunktet bliver nu familiemaden. Hun må meget gerne få almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne (kød eller lakselasagne), kartoffelmos med millionbøf, frikadeller (kød eller fiskedeller), stegte rødspættefileter, boller i karry.. hvad du nu kan finde på af retter, som I alle sammen kan spise. Hun skal også stadig have grød og mos, og den grød som du laver udelukkende til din datter skal stadig laves med fedtstof og modermælkserstatning, så det på den måde energiberiges lidt ekstra. Og til jul må hun få både and og flæskesteg, kartofler og brun sovs :)
Muligheden for at give hende variation og sikre hende næringstoffer nok, ekstra fedtstof osv. stiger altså gradvist netop nu - og det vil alt sammen være med til at gøre, at hun stadig får hvad hun har behov for, selvom hun er småtspisende og selvom du sætter hende ned i mælkeindtag :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen. Og har du brug for at vide, at hun får lidt mme imens hun er i dagpleje, så kan dagplejer give hende mme af kop til frokost, når de spiser sammen. Det vil være rigtig fint :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











