Annonce

Annonce

Svar: Stimulering af barn nummer to


16. november 2020

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære S

Tak for dit brev, dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig igen :)

Du skriver, at det meste af din og lillesøsters tid går med amning og forsøg på at putte - og derudover sandsynligvis skiftning af ble :) Og netop amningen og puslingen og tiden ved puslebordet er vigtige også at se som stimulation.

Når du sidder og ammer hende, så har I tæt kontakt. Med den alder hun har nu, så vil hun smile til dig, slippe brystet, kikke på dig, tage fat og die igen, atter slippe, måske pludre lidt til dig, før hun så atter dier - og det er her naturligt vigtigt, at du reagerer og har denne kontakt med hende. På samme måde må du meget gerne bruge bøvsetiden til at pludre lidt.

Det samme gør sig gældende ved puslebordet. Du skifter hende lige så mange gange, som du ammer, og netop tiden ved puslebordet er guld værd. Hun skal vaskes, smøres med creme, nusses og pusles om, og I vil naturligt der også have en fin øjenkontakt og kan pludre sammen, ligesom du kan kærtegne hende, blæse med din mund på hendes mave osv. osv.

Kontakt er jo meget mere end leg og bevægelege - naturligvis skal I også tumle, du skal lave krydsøvelser osv. som du beskriver at du forsøger at finde tid til, men også øjenkontakten, at pludre sammen, nyde at hun begynder at kluk-le, synge gamle fagtesange osv. er vigtigt - og jeg forestiller mig, at du allerede gør dette, hvis ikke er det naturligvis en god idé :)

Du skriver "når jeg ordner vasketøj eller lige går forbi hende, så får vi øjenkontakt og hun spjætter jo over hele kroppen, holder den kort og går videre, og det skærer i mig. Men er det okay?". Det tænker jeg, at det er... jeg går ikke ud fra, at du generelt går forbi din datter og ikke reagerer, når du tydeligt fornemmer, at hun spjætter og er glad for og har behov for din kontakt - det er fordi du lige der kommer gående med favnen fuld af vasketøj, og du er generelt ved siden af hende og reagerer naturligt på hende og hendes behov. Du skriver jo f.eks. også, at du er "begyndt at lade hende ligge på gulvet tæt ved, sammen med lidt legetøj" så du netop har hende i nærheden, når du er nødt til at lave lidt praktisk, ligesom du fortæller, at du styrter rundt for at nå alt det praktiske, når hun endelig sover. Det er helt naturligt, at du i hver dagen er nødt til at finde tid til både de praktiske gøremål og samtidig også tid til din datter - men selvfølgelig skal lillepigen komme i første række og opvask må vente, hvis det er nødvendigt - men det lyder det jo også som om, at du prioriterer... du skriver, at der er tale om "et absolut minimum af praktiske ting".

Jeg tænker også, at tiden naturligt arbejder lidt for jer. I takt med at din datter bliver ældre, så vil hun kunne være mere og mere med i de ting, som foregår i hverdagen. I takt med at hun begynder med skemad, kan begynde at sidde i høj stol osv. så vil hun naturligt være med ved middagsbordet, når I spiser morgenmad, frokost og aftensmad og på den måde tage ...


Annonce

... naturligt del i familielivet. Det bliver også lettere at have hende siddende i den høje stol, når du laver praktiske ting - og på sigt vil hun naturligt også kunne flytte på sig, kravle rundt og være mere og mere aktiv på egen hånd, selvom hun naturligvis altid vil have brug for, at du reagerer og er der for hende :)

En skitseret dagsplan for et barn på 4 måneder kunne feks. se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre, ammes ofte igen, når dagen begynder

I står op, hun pusles, vaskes, får ren ble, tøj osv. på, og I bruger lidt tid på hygge ved puslebordet, det er dejligt at vågne op og starte dagen.

Hun ligger måske på sit legetæppe, imens du hjælper storebror, giver ham morgenmad osv. så han bliver gjort klar til at komme af sted. Du har naturligvis stadig øje på hende og hendes behov

Formiddag: Skiftes og pusles igen, I bruger igen tid ved puslebordet. Hun ammes og puttes til formiddagslur

Hun vågner, I hygger, leger, tumler og pludrer lidt. Hun ligger måske lidt for sig selv, imens du laver lidt praktiske ting.

Frokost: Her begyndes med skemad på et tidspunkt og lidt vand af kop.

Hun får igen skiftet ble og der bruges lidt tid ved puslebordet. Hun ammes og puttes til middagslur - og du udnytter tiden til praktiske gøremål...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Eftermiddag: Hun vågner, og igen leger I, tumler og hygger lidt, laver lidt bevægelege, og du hjælper hende med at bruge sig selv motorisk og mentalt. Hun hygger sig måske lidt på gulvet på egen hånd, hvor hun øver at trille omkring osv. Og igen kan du lave lidt praktisk.

Storebror hentes eller kommer hjem sammen med far, og I hygger alle sammen...

Igen bliver der skiftet ble, der bruges lidt tid på puslebordet, hun ammes og puttes til dagens 3. lur

Aften: Hun ammes hyppigt efter behov. Spiser ofte hyppigt ved brystet om aftenen og fylder sig på den måde ekstra op til natten. Hun er evt. med ved bordet om aftenen, hvis hun kan ligge i en babynest eller newborn seat - hvad I nu har. Så når familien spiser aftensmad, så er det stadig en fælles ting, selvom hun endnu ikke kan sidde i høj stol.

Der bruges naturligt også tid om aftenen på bleskift osv. og hun gøres klar til natten...

Ammes og puttes...

Sen aften eller først på natten: Ammes og sover videre

Nat: Ammes og sover videre

Jeg har forsøgt at skitsere, hvordan en dag kan se ud med plads til leg, stimulering, søvn, praktiske gøremål - der vil naturligt i løbet af en dag også være tidspunkter, hvor du handler ind, selv får et bad, tømmer opvaskemaskine, laver aftensmaden klar osv. Hvilket jeg ikke har noteret i dagsplanen, men jeg håber at det alligevel kan give lidt idé om, hvordan en dag kan skrues sammen.. :)

Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat - det lyder som om, at du gør det rigtig fint og som du selv skriver, så vil barn nummer to ofte naturligt skulle vente lidt mere og ligge lidt mere for sig selv, end den ældste gjorde... men naturligvis i en balance, hvor du stadig føler, at lillesøster får det, hun har behov for :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.

Det talte sprog

Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce