Annonce

Annonce

Svar: En meget slank vægt


7. november 2020

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Lasses mor

Tak for dit spørgsmål omkring vægt :)

Tommelfingerreglen er, at børn fordobler deres fødselsvægt inden for de første 5-6 måneder, og de tredobler deres vægt indenfor 12 måneder. Og i løbet af det første år vokser de ca. 25 cm. I 1-2 års alderen vil de fleste børn vokse ca. 12.5 cm.

Nogle børn vokser rigtig meget i starten og tager så mindre på i takt med, at de nærmer sig 1 års alderen. Og i takt med at børn begynder at kravle, rejser sig og går mere omkring, så bruger de også mere energi og forbrænder maden på en anden måde og vokser derfor også anderledes. Og nu hvor din dreng er blevet 1 år (knap 14 måneder), så er det helt naturligt, hvis han ikke vokser helt så hurtigt mere.

Når man skal vurdere børns vækst, så skal man altid se på vægt og længde i forhold til barnets alder. Til det bruges kurver - som sundhedsplejerske og læge indtaster på - og så skal barnets målinger ses i forhold til hinanden. Det er vigtigt, at barnet følger sin egen kurve, og man er derfor nødt til at se på målinger over tid for at vurdere, om barnet vokser og trives, som man gerne vil have. Du kan finde vægt/længde kurver på medlemssiden, hvor du logger ind.

Når det så er sagt, så er de kurver man bruger lavet sådan, at det jo ofte ser ud som om, at barnet stiger gradvist i sin vægt og længde, altså at barnet naturligt vokser lidt hver dag. Men det er faktisk ikke helt tilfældet, mange børn vokser i ryk. Det betyder, at de faktisk godt kan se ud til at "ligge lidt stille" og pludselig vokser de i længden, og bukserne er tydeligt for korte, ligesom de også kan tage på og tøjet strammer om armene og maven... men naturligt skal deres vækst ikke gå i stå :)

Du beskriver en dreng, som er meget glad og meget aktiv. Han lyder til at have masser af energi, han løber nærmest rundt non-stop, og du skriver "han virker på ingen måde syg". Der er derfor umiddelbart ikke grund til at tro, at han ikke får næring nok via sin mad eller ikke vokser, som han skal.

Han lyder dog til at være en slank dreng, og derfor må du gerne sikre ham lidt ekstra fedtstof. Det kan du f.eks. gøre ved at give ham komælk af sødmælkstypen, så når du køber tykmælk, yoghurt og lignende, så ...


Annonce

... vælg produkter med 3.5 % fedtindhold. Det er også en god idé stadig at bruge fedtstof og mælk i og på grød, hvis han spiser det :) Og er han slet ikke til grød, så kan en portion havregryn med mælk eller måske klatkager være noget, som han hellere vil have.

Det er også godt med smør på brødet, og det er generelt godt, hvis du kan varierer mellem forskellige typer af smør, plantemargarine, olier, så han får mange forskellige former for fedtstof. Så prøv om du kan komme lidt på, det behøver ikke være et tykt lag. Du skal også være opmærksom på, at han ikke skal spise lige så fedtfattigt, som I forældre måske gør, så sovs til maden om aftenen osv. kan være en god idé, eller nogle gange give ham anden form for "dyppelse", lidt mayonnaise på makrelmaden og lignende :)

Og netop makrel, torskerogn, sildepostej, fiskefrikadeller, rødspættefileter, laks osv. vil være rigtig godt. Fisk indeholder de essentielle fedtsyrer, som vi har brug for, og han må meget gerne spise fisk flere gange om ugen, gerne både til frokost og om aftenen.

Avokado er også en god kilde til naturlige fedtstoffer, ligesom hakkede nødder, mandler og lignende (han må IKKE få dem hele) med fordel kan gives på maden, måske på et surmælksprodukt, på havregrynene eller i klatkager.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Proteiner er også vigtige for væksten, man kan sige at protein er kroppens byggestene, og protein får han især via kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Havregrød/gryn om morgenen, fiberholdigt brød til frokost og som mellemmåltider (uden for mange hele kerner), - det vil være rigtig godt.

Du skal ikke begynde at give ham en masse usund mad - kager, slik osv. fordi du på den måde gerne vil "fede ham op". Det er stadig vigtigt, at han spiser sundt, selvom du supplerer med lidt ekstra fedt hist og her. Det er også vigtigt, at du giver ham små hyppige måltider, så han hele tiden får lidt at spise og har noget at forbrænde af, ligesom hans blodsukker på den måde holdes stabilt.

Hvis du er bekymret for hans vækst og udvikling, så er det naturligvis en god idé at drøfte det med jeres læge, som kan se din dreng, måle og veje ham :) Jeg håber at ovenstående giver lidt ro med på vejen :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce