Svar: Opstart i vuggestue - 13 mdr.

---

Kære Ls mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse og alle dine tanker :)

Lad mig starte med at sige, at det lyder rigtig dejligt, at I har kunne finde en ordning, hvor mormor og morfar har kunne hjemmepasse, indtil I fik plads i den vuggestue, som I har ønsket jer. I har valgt et sted, som I er trygge ved og har tiltro til, og det er super godt.

Det sker desværre jævnligt, at børn bliver syge i forbindelse med opstart. De er naturligt ekstra eksponeret for forskellige vira og bakterier, når de pludselig kommer ud af de hjemlige rammer og er sammen med en masse nye voksne og børn. Samtidig har børn i vuggestuealderen naturligt tæt kontakt, og det er næsten umuligt at undgå smitte.. Og sygdom er naturligt ikke befordrende for en god opstart, så lige nu starter I lidt forfra, og det er helt okay :)

Du har naturligvis også ret i, at det kan spille ind, at I stort set hele barselsperioden har været meget hjemme og været meget afskåret fra andre voksne og børn - fordi Corona har ramt landet, men det har også givet noget godt, og der er ingen tvivl om, at jeres dreng har nydt ekstra meget tid med jer forældre og også mormor og morfar. Den tid kommer aldrig dårligt igen, så du skal ikke føle, at du har gjort noget forkert her.

Der er ingen tvivl om, at du elsker din lille dreng overalt på jorden, og du har fuldstændig ret i, at vi ikke sætter vores børn i verden for at gå fra dem, men naturligt for at være sammen med dem, være der for dem, give dem masser af kærlighed, kys og kram. Og naturligvis er det både dig og hans behov at være meget sammen. Hele det første år har han ikke brug for ret meget andet end sin mor og far, og du/I har bestemt ikke gjort noget forkert ved at prioritere netop tiden med hinanden :)

Vuggestuen er en meget stor og voldsom verden at træde ind i. Alt er nyt, nye børn, nye voksne, nye rammer, nye lyde, nye dufte/lugte, nye regler - og jeres dreng er stadig så lille, at han ikke kan spørge hvad der skal ske og hvordan, han kan blot følge med. Og det er naturligt svært. Der er lidt forskellige ting, som I kan overveje for at hjælpe ham:

Det er for det første rigtig godt, at far er med og forsøger at være der sammen med L. i nogle dage. Jeres dreng vil spejle sig i far, og jo mere tryg far virker ved det hele, jo mere tryg vil jeres dreng også være. Når L. mærker at far taler med de andre voksne, de andre børn, nyder at være der og finder roen i stedet og i det der sker, så vil jeres dreng have lettere ved også at finde roen ved stedet.

Når det så er sagt, så er det også en god idé, hvis I ikke bliver hængende i institutionen for længe. For det kan nogle gange gøre, at L. begynder at tro, at noget er galt, at det netop ikke er trygt at være der - og derfor kan det faktisk nogle gange gøre det sværere for ham at finde roen ved stedet. Det kan altså til en vis grad gøre det utrygt for ham, hvis I er der for meget.

Derfor kan det nogle gange være en god ide, at I ret hurtigt aftaler med pædagogerne, at I går - og når far så henter L, så kan han bruge lidt tid sammen med ham. Så L. her oplever, at far gerne vil være der, dele dagen med ham og ikke har travlt med at komme væk derfra.

Det vil også være rigtig godt, hvis I kan aftale at der er en fast pædagog, som tager imod L. Det er vigtigt, at L. har en fornemmelse af, hvem der tager sig af ham og er der for ham, når mor og far går. Og derfor vil det være rigtig godt med en fast pædagog i denne periode. Det vil på samme måde være rigtig godt, hvis I kan aflevere ham i favnen på pædagogen. På den måde signalerer I "nu går jeg og pædagogen passer på dig", og så hjælper pædagogen L. med at vinke, sige farvel, berolige og betrygge og komme videre med dagen. Viser det sig, at pædagogen oplever L. fuldstændig utrøstelig, så vil der naturligt blive ringet til jer, så I kan hente L.

Det kan også være en god idé at aflevere ham på et tidspunkt, hvor ...

---

---

... der ikke er alt for meget uro. Prøv at tale med pædagogerne om, hvornår det passer bedst. Det er vigtigt, både fordi pædagogerne så har bedre tid til at tage sig af L. trøste og berolige ham, men også fordi det naturligt vil være rarere for L. at møde ind i institutionen, når der generelt er lidt mere ro på, laver støjniveau osv. og legen måske ikke er begyndt endnu.

Så vil det ofte også være godt, hvis han har en ting med sig hjemmefra. Det kan være en bamse, en putteklud, noget som han kan sove til middag med. Nogle børn har glæde af et lille fotoalbum med billeder af mor, far, hunden, barnevognen, huset, børnehaven osv. Altså små billeder, som er genkendelige og dermed trygge og som kan hjælpe ham med at huske og hvor pædagogerne kan tale med ham om, at mor og far kommer igen, I er ike forsvundet, men kommer tilbage.

Det er også en god idé, hvis I ret hurtigt kan lade ham deltage i nogle af vuggestuens aktiviteter, så han er med, når der synges sanglege, når der spises frokost osv. Ligesom det vil være rigtig godt, at han oplever en voksen skifte hans ble og også oplever at sove til middag der.

En plan for indkøring kunne f.eks. se således ud:

- De første 2-3 dage er en af jer forældre med i vuggestue hele tiden. Det er vigtigt, at I signalerer ro, taler med de andre børn og voksne. Jeres rolige adfærd viser L., at her er hyggeligt og dejligt at være.

- De næste 2-3 dage øver I jer i at vinke farvel og gå kortvarigt. Lad L. prøve at spise alene med de andre børn og lad ham også prøve at blive skiftet af en anden voksen.

- De næste 2-3 dage træner I længere tids fravær. Lad L. spise og lege sammen med de andre og lad ham også prøve at blive puttet til middagslur sammen med de andre børn - og blive taget op fra søvnen af en anden voksen, og så er I der igen.

---

---

Når I henter ham, så brug lidt tid i institutionen, så han hele tiden mærker, at I er glade for stedet og glade for den hverdag, som han har - og ikke føler, at I skal skynde jer væk:)

Det er helt normalt, at L. reagerer, faktisk ville det ikke være så godt, hvis han bare accepterede at undvære mor og far fra den ene dag til den anden og slet ikke lod sig mærke med, at være i vuggestue :) Så prøv at se det som et sundhedstegn, at han reagerer og har brug for tid til at vænne sig til det hele.

Det er afgørende for hans udvikling, at han har tilknytning til vigtige voksne - og det er mor og far. I vil naturligt rangere højre end andre mennesker, han er særligt knyttet til jer, og I er hans sikre base. I er det, man kalder for primære omsorgspersoner.

Han har dog også brug for sekundære omsorgspersoner, som han kan søge hjælp hos, når de primære omsorgspersoner ikke er til stede. Det er f.eks. mormor og morfar - og nu bliver det også pædagogerne i vuggestuen. Han vil naturligt knytte sig til disse personer og vil på sigt kunne lade sig trøste, hjælpe og berolige af f.eks. en pædagog, men tilknytningen vil naturligt være anderledes end den tilknytning, som han har til jer forældre.

Det tager tid at knytte sig til en anden, og det tager tid at få tillid til, at en pædagog tager over og vil hjælpe en, når mor og far ikke er der. Og i denne perioder, vil børn naturligt græde, og mange børn vil klynge sig til mor og far, hive i tøjet og krampagtigt holde fast, når de bliver afleveret. Derfor er det vigtigt med en fast pædagog, som tager imod og hjælper jeres dreng videre, og derfor er det også vigtigt at give det tid, - og hvor lang tid der er behov for er forskelligt. En god tommelfingerregel er dog, at det ikke bør tage mere end 4 uger....

Jeg har skrevet bogen "Ha en god dag, skat" sammen med Erik Sigsgaard, der er børneforsker. Den handler netop om hverdagen i dagpleje, vuggestue og børnehave og hvordan vi bedst hjælper vores børn til en god dag :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---