Brev:
Søvnproblemer igennem flere måneder

Hej Helen!
Vi har (som så mange andre) problemer med vores datters søvn.
For at tage det hele med, vil jeg starte med vores datters fødsel. Hun blev født 26 dage før termin og vi var indlagt med hende i 12 dage, da hun skulle have mælk via sonde hver 3. time. Hun sov hele tiden i sin egen kuvøse på en varmemadras. Da vi kom hjem med hende blev hun lagt i sin egen tremmeseng (i en nest til at begynde med) som står lige ved siden af vores dobbeltseng.
Efter den første uge begyndte hun at være meget urolig om natten - lavede en masse lyde, virkede utilfreds. Vi prøvede forskellige ting og det der virkede var at gå rundt og vugge hende. Efterhånden som tiden gik fik vi en rutine, hvor hun blev vugget i søvn (i flere timer) hver aften. Om natten vågnede hun for at få mad og det var oftest nødvendigt at vugge hende i søvn igen.
Da hun var 3 måneder gammel begyndte hun at sove igennem. Hun sov fra ca. kl. 1 om natten til kl. 9. Hendes lure var til gengæld meget korte - oftest kun 30 minutter medmindre man gik med barnevognen - så sov hun hele turen om den så var 1 eller 2 timer.
Omkring 4 måneders alderen begyndte vi at vende hende af med at hun skulle vugges i flere timer. Det lykkedes overraskende godt - vi kunne efterhånden få hende til at falde i søvn omkring kl. 22-23 i løbet af 15 min. Det var også her vi introducerede godnatlæsning.
Da hun blev 5 måneder begyndte hun dog at vågne om natten. Vi tænkte at det var sult og hun fik bryst. Vores sundhedsplejerske sagde at vi skulle begynde på overgang til fast føde. Det havde desværre ingen effekt på søvnen - tværtimod.
Ved 6 måneder begyndte vores datter at vågne flere gange hver nat og det har stået på siden da. Hun er 13 måneder nu.
Der er variation i hvor mange gange hun vågner og hvad man skal gøre for at få hende til at sove igen. Nogle gange er det bare en sut og andre gange er det op at gå og vugge hende - i værste fald i 1-2 timer.
Vores aftener er typisk således:
- ...
... aftensmad mellem 17:30 og 18:15
- bad eller blot pusle og skifte til nattøj
- børste tænder og et glas vand
- læse godnathistorie (den samme bog hver aften) i vores seng siddende mellem vores ben med sin bamse
- pakke ind i dyne, give sut og gå omkring i værelset og vugge blidt i 5-10 min
- lægges i egen seng kl. 19-19:15
- sover fint de første 3 timer, vågner op ofte for at få en sut, sover videre i 2-3 timer vågner op (grædende med lukkede øjne, sutten har hun oftest) skal vugges i søvn i 30-60 minutter. Dette kan gentage sig flere gange. Op mellem 6-7.
Nogle gange kan det lykkes at berolige hende i sengen, men det er sjældent. På det sidste har hun nogle gange sovet videre hvis vi tager hende op i vores seng.
Angående søvn om dagen har hun siden hun var 6 måneder faktisk sovet 2 gode, lange lure formiddag og eftermiddag. Man kunne næsten stille et ur efter det. Omkring 11 måneder ville hun kun sove en gang og det gør hun fortsat også efter vuggestuestart. Denne ene lur er oftest ret kort ca. 45-90 min. Vi kører typisk i rundt med barnevognen i 5 min og så sover hun. Amningen blev hun vænnet af med da hun var 8 måneder.
Vores indtryk er at hun er glad og veltilpas i løbet af dagen og udvikler sig fint. Men vi er virkelig trætte efter så mange måneder uden god søvn! Vi tror selv at det ville være en løsning at komme i gang med at vende hende til at falde i søvn i egen seng. Vi er bare virkelig i tvivl om hvordan?
Skal vi stoppe med at læse godnathistorie i dobbeltsengen og i stedet gøre det mens hun er i sin seng? Skal vi efterfølgende så bare gå? Vi ved at det vil afføde gråd i stor stil. Skal vi så blive siddende til hun falder i søvn? Hun elsker at opholde sig i sin tremmeseng og nogle gange når vi har skiftet hende til nattøj har vi da også sat hende i den og så tumler hun omkring og hygger sig. Så vi er bange for at hun blot vil "lege" så længe vi bare sidder der.
Håber du kan hjælpe!
Med venlig hilsen
De meget trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...









