Svar: Vuggestuestart - 15 mdr.
Hej med jer
Tak for brevet og den fine beskrivelse af, hvordan indkøringen den første uge er gået hos jer. Det lyder fuldstændig normalt, det I fortæller og faktisk meget fint - alt taget i betragtning :)
Vuggestuen er på mange måder en kæmpe stor og helt ny verden for jeres dreng. Og det er kun naturligt, at han reagerer. Det er faktisk et sundhedstegn, at han ikke bare "affinder sig" med situationen :)
Alt er nyt. Nye voksne, nye børn, nye rutiner, nye regler, nye omgivelser, nyt støjniveau, nye lege, nye stimuli, nye oplevelser.. nyt, nyt, nyt. Og han er stadig så lille, at han ikke kan spørge, hvis han er i tvivl om noget eller bliver usikker, han kan kun følge med. Og det gør han faktisk ret godt.
I fortæller, at pædagogerne tager imod ham med "godmorgen", når I kommer om morgenen, og at han også kommer over i favnen på en pædagog, når du går. Det er super vigtigt, fordi det er med til at signalere "nu går jeg, og pædagogen tager sig af dig og passer på dig" - og stille og roligt skal han lære at de andre voksne naturligt er der for ham og gerne vil hjælpe ham, når mor og far ikke er der. Det tager dog tid at knytte sig til og kunne bruge en voksen, som ikke er mor eller far.
Det er helt normalt, at han græder, når du går. Men pædagogen hjælper ham videre med dagen, får ham engageret i det, som skal foregå, og I fortæller, at gråden stopper meget hurtigt. Det er svært at sige farvel, men han er faktisk okay kort efter, at du er gået og så tager han del i hverdagen og alle aktiviteterne.
Når han skal sove bliver han ked af det. Her savner han naturligt mor og fars favn og nærhed, og det er super godt, at han har en puttebamse og sin sut. Måske har I en aflagt t-shirt eller lignende af jeres, som han kender, er tryg ved, og som han kan puttes med i vuggestuen, fordi den dufter af jer og minder ham om jer... Bamse, klud, t-shirt elller lignende fungerer som bindeled mellem vuggestuens verden og hjemmets verden og vil hjælpe ham, når han skal sove :)
Det kan også være en lille billedbog, et fotoalbum, som I laver med billeder af jer forældre, jeres dreng, måske ...
... bedsteforældre, måske bamse, hans seng, hans sut, jeres hjem osv. Nogle genkendelige og trygge ting. Det kan også være med til at bygge bro, og pædagogerne kan tale med ham om billederne og på den måde betrygge ham i, at I ikke er forsvundet, men stadig er der og kommer og henter ham igen, når han har sovet, leget, hygget sig. Det er en måde også at anerkende, at han savner jer og savner det kendte derhjemme :)
Han er naturligt rigtig glad, når han ser jer, men kan også være lidt beklemt ved situationen, for det er svært at blive afleveret, og det er faktisk også ofte svært at blive hentet igen. Nu gik det jo egentlig ret godt, så hvorfor skal han så pludselig hjem.. Det er i det hele taget svært at skifte situation for ham, både når han bliver afleveret, og også når han bliver hentet - men det er helt okay.
Med hensyn til at spise, så kan det være svært at spise ny mad sammen med nye mennesker - det er for nogle børn ret følsomt. Det forudsætter tryghed. For nogle børn tager det derfor tid, før de begynder at spise i vuggestuen - og det er også okay. Det er en reaktion på at starte og på alt det nye, som sker. Men, I skal naturligvis være opmærksomme, og måske vil det være en god idé at tale med pædagogerne om, hvorvidt den pædagog, som tager imod jeres dreng om morgenen, og som han derfor kender bedst og er tryg ved, måske kan sidde ved siden af ham til frokost og netop give den tryghed, som er nødvendig for, at han får lidt at spise...
Det lyder som om, at I har fundet en god institution, hvor pædagogerne er meget opmærksomme, og hvor de tager på mange ture - så dejligt! Det lyder også som om, at I har alle muligheder for at skabe en god og rolig start med institution 4 dage om ugen og korte dage - endnu dejligere! Og så helt frem mod jul - det lyder helt perfekt :)
Jeg vil anbefale jer at læse min bog "Ha en god dag, skat - dit barns hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave", som jeg har skrevet sammen med Erik Sigsgaard, der er børneforsker.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








