Annonce

Annonce

Svar: Problemet er maden


26. september 2020

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Pernille

Tak for dit brev, og dejligt at høre, at du kunne bruge mit tidligere svar, og at det gav lidt ro med på vejen - og ja, jeres datter er bestemt ikke den eneste, som helst vil spise sine flasker mere eller mindre i søvne - og det er helt okay :)

Det er rigtig vigtigt, at I nu forsøger at skabe så fast en rytme i løbet af dagen som muligt. Nu hvor jeres datter er blevet 6 måneder gammel, så er det vigtigt, at hun tilbydes mange små måltider dagen igennem, og det vil være rigtig godt, hvis I kunne hjælpe hende til en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner og så stadig får sine flasker, før hun skal sove.

På den måde vil du naturligt kunne tilbyde hende mad og drikke, når hun vågner og er sulten (naturligt afhængig af, hvor lang en lur hun sover) og der vil gå et par timer før hun så tilbydes sin flaske - og på den måde skabes der plads i maven til begge dele.

Det vil også være rigtig godt, at du nu begynder at give hende mad i hånden, som hun selv kan sidde og sutte på, opbløde med spyt, gumle og gnaske lidt i - og så følger efter med lidt på en ske. På den måde gør du hende opmærksom på, at det er spisetid, og forbereder hende til måltidet, så hun er lidt mere klar, når du så kommer med skeen. Hun kan f.eks. tilbydes ristede rugbrødsbjælker i hånden, de er lidt hårde på ydersiden og bløde indeni og så vænnes hun til rugbrødssmagen.

Sæt hende i den høje stol og sæt dig foran hende. Skab øjenkontakt mellem jer og hold fast i at nu er det spisetid. Det gør du ved at verbalisere omkring maden og ved at lade hende spejle sig i dit ansigt. Du skal altså bruge din stemme og din mimik: "Mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (hun spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en ret jævn strøm, så hun ikke bliver afledt af for meget, men hjælpes til at holde fokus...

Når hun så alligevel mister fokus og kikker væk, måske kikker efter far eller lignende, så giver du hende en lille pause, I siger f.eks. hej til far, og så fanger du hendes opmærksomhed igen, giver hende lidt vandt at drikke og så er I klar igen "hej skat, se her, mam mam mam" - ind med skeen :)

Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, hvor mange gange dagligt, I tilbyder jeres datter skemad, men hun må meget gerne få 3 hovedmåltider nu - morgen, frokost og aften - og derudover introduceres også mellemmåltider nu. Det vil sige, at hvis hun på nuværende tidspunkt for 2 måltider dagligt, så øger du hende til 3 måltider og om en lille uges tid så introducerer du så mellemmåltiderne. Hvis hun allerede nu får 3 måltider dagligt, så må du gerne introducere mellemmåltiderne nu.

Det betyder, at en dagsplan kan se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Ristede rugbrødsbjælker i hånden at gumle på selv, og du følger efter med lidt grøntsagsmos - der begyndes nu stille og roligt med lidt fisk eller kød ...


Annonce

... i mosen. vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes evt. til lille powernap

Aften 18: Grøntsagsmos - og også her begyndes nu med lidt kød eller fisk i mosen, vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20 - tidspunktet afhænger lidt af, hvor vidt hun har sovet 3 lure og hvornår hun er stået op af dagens 3. lur

Sen aften eller først på natten 23-01: Drømmeflaske og sover videre...

Der er ingen tvivl om, at det er trygt og dejligt for jeres datter at få flaske og at få lov til at falde i søvn med flasken. Og det er som sagt helt okay. Det er vigtigt, at hun stadig får sit mælkebehov tilstrækkeligt dækket og derfor er det vigtigt, at du forsøger at finde en rytme, som giver plads i maven til begge dele :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det gør lige nu ikke så meget, hvorvidt jeres datter spiser 5 skefulde eller 3/4 dl. grød eller mos. Det vigtigste er, at du forsøger at fokusere på rytmen og genkendeligheden dagen igennem - og at der går tid mellem tilbud om skemad og tilbud om flaske.

Og nej, I skal bestemt ikke vente med at give hende mad og mælk til hun selv melder sig. Hun har ingen fornemmelse for mæthed og sult endnu, men skal hjælpes netop via rytmen. Den faste rytme er med til at gøre hende klar, gøre hende parat til maden og føle sig sulten, når det er spisetid :)

Jeres datter er kun 6 måneder gammel, og det er først nu at det med skemaden rigtigt skal igang - og hun har naturligt brug for tid, hvilket er helt okay. Det er naturligvis en balance, for hvis hun føler sig for presset, så vil hun godt kunne afvise maden - men netop derfor er det godt med lidt mad i hånden, fordi hun kan styre dette selv og dermed føle sig mere parat, når du så kommer med skeen.

Det er samtidig vigtigt, at I hygger jer, når I spiser. At I sidder ved bordet, spiser sammen - I kan her i starten evt. give jeres datter lidt mad først, og så kan hun få lidt i hånden at gumle på, imens I selv spiser færdig. Så hun på den måde er med ved bordet og oplever det som noget hyggeligt og rart. Det er netop vigtigt for gode spisevaner fremadrettet, at hun forbinder det at spise med noget hyggeligt. Og hun må gerne sidde med lidt selv, både før og efter hun bliver tilbudt lidt på en ske. I kan også dyppe de ristede rugbrødsbjælker i grød og mos og lade hende sidde og sutte lidt i sig på denne måde, så hun igen hygger sig med det :)

Jeg tror bestemt ikke, at du gør noget forkert. Der er naturligt ikke noget du hellere vil end at sikre lillepigen sin mad og næring generelt, og det er naturligt svært, hvis hun lukker munden og ikke rigtig viser interesse. Men det skal nok komme, hun er som sagt ikke ret gammel :)

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om Børn & Mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem måned for måned til din datter er 18 måneder gammel og spise det samme som I andre :) vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave 3. udg. 2 oplag 2019.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce