Annonce

Annonce

Svar: Ændring i søvnrytme


9. september 2020

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mia

Tak for dit brev og fine spørgsmål om søvnrytme og ændringer - og velkommen til :)

Det lyder som om, at din datter fra starten har haft et godt sovehjerte og også været god til at spise, så hun har fået, hvad hun har behov for - både af mælk og mad. Når hun pludselig begynder at vågne hyppigere, er det derfor nærliggende at tro, at det drejer sig om appetitspring, og at du blot skal lægge hende hyppigere til, så vil din mælkeproduktion øges, og hun vil sove længere søvnstræk igen. Det er derfor også rigtig godt, at du har forsøgt dette.

Når du ikke oplever, at det virker, så er det fordi jeg tænker, at det sansynligvis handler mere om hendes alder og udvikling - og også handler om, at hendes søvn rent fysiologisk begynder at ændre sig nu. Netop i 3-4 måneders alderen oplever mange forældre en ændring og det handler om, at søvnen nu begynder at indeholde flere stadier.

Spædbørn skifter mellem to stadier - aktiv søvn og dyb søvn - også kaldet REM-søvn og non-REM-søvn. Men netop med den alder din datter har nu, så vil søvnen begynde at minde mere og mere om den søvn som større børn og voksne har, og du vil sandsynligvis opleve, at hun om natten begynder at have perioder, hvor hun sover lettere, tydeligt drømmer, sparker, smasker, bruger kroppen - og så perioder, hvor hun sover tungt og langt mere stille og roligt. Det er naturligt, at hun om natten kan begynde at være urolig, hun kan både græde, småklynke osv. ligesom hun kan begynde at rulle rundt, skifte stilling osv. om natten.

At søvnen begynder at indeholde flere stadier gør også, at nogle børn har rigtig svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Det betyder, at i stedet for at komme videre i søvnen og sove et længere søvnstræk, så begynder de er vågne op. De får derfor tendens til at powernappe og "slatsove" lidt, selvom de tydeligt har behov for at sove mere...

Hendes udvikling gør også, at hun nu er langt mere bevidst om, hvad der sker omkring jer i løbet af dagen. Hun kan se længere, hun fornemmer tydeligt rummet I er i og om I er hjemme eller ude, om I har gæster eller er alene og hun vil rigtig gerne følge med, opleve, sanse og fornemme.. Og det betyder, at hun godt kan begynde at lade sig forstyrre, når hun skal spise. Du vil måske opleve, at hun tager fat og dier, slipper brystet, smiler til dig, tager fat og dier lidt igen, atter slipper, pludrer med dig, måske leger lidt med brystet, slipper og dier ...


Annonce

... lidt igen og så kommer far ind i stuen og pludselig er det meget sjovere at kikke efter ham... Det betyder, at hun også kan begynde at "slatspise" lidt i denne alder og af den grund søge sit behov ekstra dækket om natten.

Det er derfor godt, hvis du kan hjælpe hende med at sove lidt længere søvnstræk om dagen, så hun ikke "slatsover" for meget, og det vil være meget fint, hvis du nu kan begynde at arbejde på 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. De fleste børn vil i 3-4 måneders alderen trives med ca. 15 timers søvn i døgnet, ofte fordelt sådan, at barnet sover 5 timer i løbet af dagen fordelt på 3 lure og ca. 10 timers nattesøvn. Sover hun længere nattesøvn, vil dagssøvnen naturligt være det kortere, og det er også okay, men det kan give dig lidt idé om, hvad du kan forvente og arbejde på lige nu :)

Det vil på samme måde være rigtig godt, hvis du kan hjælpe hende til at spise effektivt og godt om dagen, så du sikrer dig, at hun er fyldt tilstrækkeligt op hele dagen igennem og derfor ikke behøver mælde sig hyppigere om natten for at få sit behov for mælk og væske dækket.

Når det så er sagt, så er der dog også mange børn, som vil have rigtig stor glæde af at få mælk omkring midnat. Man kalder dette for et drømmemåltid, og netop mælken før putning om aftenen og sen aften vil ofte være de to mælkemåltider som forsvinder sidst.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan på sigt også være rigtig rart for dig, hvis hun har en rytme, hvor hun ikker sover sit længste søvnstræk mellem kl 20 og 02, men i stedet måske sover 6 timer mellem kl 23.30 og 05.30.. hvis du kan holde dig vågen, så kan du på den måde give hende mælk, før du selv går i seng og du har således mulighed for at få din sammenhængende nattesøvn, hvilket kan være guld værd.

Så den rytme, som hun lyder til at være igang med at lave, tænker jeg faktisk vil passe rigtig fint til tiden frem og derfor ikke er noget, du behøver lave om på... :) Du skal modsat dog "ikke bare vente på, at hun vender tilbage til normalen", men anerkende den ændring der sker og naturligt forsøge at få det til at passe ind i noget, som også fungerer for dig :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og vil også anbefale dig "Helens bog om Børn & Søvn" :) I den kan du læse mere om netop søvnen i 3-4 måneders alderen.

Rigtig meget held og lykke, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce