Annonce

Annonce

Svar: Mormor - 2 år, 6 mdr.


3. september 2020

Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære Kamilla

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring din datter og hendes reaktioner, når mormor kommer :)

Der er ingen tvivl om, at din datter og mormor elsker hinanden højt, og at tilknytningen mellem dem er noget særligt. Det er simpelthen så dejligt at læse, og din mor gør intet forkert - og det gør din datter naturligvis heller ikke. For mig lyder det som om, at det bare er rigtig svært for din datter at skifte situation.

Hun har glædet sig enormt til at skulle være sammen med mormor, og til at mormor skal hente hende. Hun har fortalt det til pædagogerne, og hun kan næsten ikke være i sig selv af glæde.. Og så kommer mormor og det hele kulminerer - det er nu - det er nu, at hun skal være sammen med sin elskede mormor, nu, nu, nu og hun kan slet ikke overskue det eller finde ud af det lige der....

Jeg tænker, at det er det samme, som nogle gange sker, når børn bliver kede af det, når de skal hjemmefra og i institution. Det er svært, når to verdener skal mødes - verdenen der hjemme og institutionens verden - og man taler om, at der her opstår et dobbeltsocialiseringsrum. De to verdener er meget forskellige:

I familien, i hjemmets arena, har barnet samspil med jer forældre, evt. søskende og hos jer også mormor. Det udgør ét udviklingsrum for jeres datter. Jeres datter har et følelsesmæssigt forhold til jer og sin mormor - man kan sige, at i hjemmearenaen eller familiearenaen er relationerne følelsesmæssigt baseret, og jeres datter indgår som et helt uerstatteligt lille menneske for jer.

I institutionens arena har jeres datter samspil med andre børn og voksne, og det udgør et andet udviklingsrum for hende. Et udviklingsrum som også er vigtigt for, hvordan hun netop udvikler sig og for hendes socialiseringsproces. I institutionen er hun dog ligestillet med andre børn, og der er tale om "professionel omsorg", og derfor ikke følelsemæssig omsorg, som hun ...


Annonce

... oplever hjemme.

Du nævner, at mormor er utrolig mild, altid glad og ALTID i børnehøjde. Hun har aldrig hævet stemmen overfor dig eller din datter - og sådan skal mormor endelig blive ved med at være. Hun skal endelig ikke lave sig om. I kontrast til dette står så omsorgen i institutionen, hvor jeres datter nogle gange må vente på tur eller kun kan blive trøstet, når en pædagog har tid og derfor kan hun nogle gange kan komme til at vente længe...

Og det er dette sammenstød mellem de to meget forskellige verdener, som bare kan være rigtig svært. Når mormor træder ind i institutionen, så opstår der et dobbeltsocialiseringsrum, to forskellige arenaer mødes, og det er svært - faktisk særlig svært for jeres datter, for hun er jo egentlig den eneste, som oplever de to verdener på sin krop, og som skal finde ud af at forholde sig til disse - og det reagerer hun (og mange andre børn) derfor på... Det er derfor helt naturligt, at jeres datter reagerer som hun gør. Jeg tænker, at det er udtryk for, at hun lige der i situationen har svært ved at finde ud af, hvad der egentlig forventes af hende, samtidig med at hun bare er oprigtigt glad for at se sin elskede mormor.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Og det er præcis, som du skriver, "lige så snart døren er lukket til vuggestuen, så er alt som om at intet er hændt, og din datter er glad og snakker løs"... Så er hun jo tilbage i hjemmets arena, så er hun sammen med sin mormor, som bare altid er der for hende og vil hende :)

Det bedste mormor kan gøre er præcis, det hun gør - bare tale stille og roligt til hende, lade hende vide, at det er okay, og at hun godt forstår, at det kan være svært at skulle skifte situation, lade hende mærke at mormor er det for hende - bevare roen, pakke tasken og tage lillepigen i sin favn og så hjælpe hende med at komme ud af døren :)

Håber dette hjælper lidt på vej og giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce