Svar: Nye madvarer
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at mit tidligere svar har givet lidt ro med på vejen :) Vil dog lige sige, at hvis din dreng vågner 10 gange hver nat, så prøv om du nogle gange kan trække tiden lidt før du reagerer og se om ikke han kommer videre i søvnen. Det er ikke alle lyde, som du behøver reagere på... Og når du hjælper ham, så prøv at hjælpe ham videre i søvnen med så lidt aktivitet som muligt fra din side, så han ikke pludselig vænnes til, at der skal ske en masse for at kunne sove...
Med hensyn til ekstra behov for flaske, så er det vigtigt, at du finder balancen mellem skemad og plads til mælk/væske. Hvis han spiser for store mængder skemad, vil han ikke drikke nok i løbet af dagen, og så vil han naturligt søge den ekstra mælk om natten. Det er derfor vigtigt, at du holder mængden af skemad på et niveau, som stadig giver plads til mælk i maven. Det er også en rigtig god idé, hvis du kan skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner, sammen med vand af kop - og så giver flaske før hver lur. På den måde kommer der naturligt også til at gå lidt tid mellem at han tilbydes det ene og det andet og dermed skabes der også bedre plads i maven til begge dele :)
Nu hvor han er blevet 6 måneder, så må han stort set spise alt - og du kan i princippet gå ret hurtigt frem. Det er dog en god idé, at alle måltider ikke er nye, så han i løbet af dagen tilbydes noget, som han er vant til at få. Det vil sige, at du f.eks. kan bibeholde en morgengrød, som han kender og er vant til og så udskifte f.eks. frokost eller aftensmad. Og når du udskifter morgengrøden, så f.eks. bibeholde en frokost eller aftensmad, som han er vant til. På den måde skaber du både genkendelighed og dermed tryghed for ham, men du sikrer også, at hans mave- og tarmsystem ikke udelukkende skal forholde sig til nye fødevarer og måske derfor bedre kan følge med.
Du kan også variere grød ved at bruge forskellige typer af frugtmos eller bærmos som topping. Så havregrøden er den samme, men smager og ser naturligt forskellig ud alt efter om der er sveskemos, æblemos eller jordbærmos på.
På samme måde kan du variere grøntsagsmosen, så du f.eks. bibeholder kartoffelmos som basis og så udskifter med forskellige grøntsager - og når han så har vænnet sig til en variation af grøntsager, så kan du begynde at lade disse fylde mere og mere og tilsætte nye typer af grønt. Han må i principppet få alle ...
... grøntsager nu: Kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Så brug de grøntsager, som du selv laver aftensmad af og kog en mos til ham af dem.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Han må også gerne få bælgfrugter som brune/hvide bønner og linser, ligesom lidt godt kogte ris en gang imellem også er helt okay...
Kød og fisk tilsættes i det små i begyndelsen. Ofte blot en teskefuld til en dl. grøntsagsmos, så det til at begynde med får lidt struktur og stille og roligt tilsættes så mere, så mosen får mere og mere bid. I starten vil mosen skulle være cremet og kød/fisk, lidt kogte ris eller lignende er med til at give struktur og bid, men hen af vejen bliver han bedre til at tygge og bearbejde det i munden og så kan du tilsætte mere kød og fisk, ligesom du også kan begynde at mose med en gaffel.
Det er ofte en fordel at begynde med hakket kød, hvor udbudet også er stort. Du kan bruge hakket kød fra svin, kalv, kylling, kalkun, okse, lam. Du kan evt. lave kødboller, som du har liggende i fryseren, kan tage op og bruge, eller du kan blot bruge det kød, som du selv spiser om aftenen, koge det og hakke det til ham...
Med hensyn til fisk er det godt at varierer mellem de forskellige fede fisk som laks, sild, makrel, og de magre fisk som torsk og rødspætte. Du må gerne bruge fisk fra dåse f.eks. torskerogn. Han må dog ikke få tun. Du kan også sagtens give ham lidt af den fisk, som du selv spiser, hvis du f.eks. spiser fiskefrikadeller eller laver lidt ovnbagt laks, så må han gerne få lidt af dette i sin grøntsagsmos. På den måde varieres hans kost helt naturligt, og han får samme mad som du selv spiser :)
Jeg håber, at dette giver lidt idé om, hvordan du kan gå frem - og jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om Børn & Mad", hvis du ikke allerede har den :) I den guides du igennem måned for måned, og der er opskrifter, dagsplaner osv. Og også et fødevareregister, hvis du er i tvivl om, hvad han må få, hvornår og hvordan. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave 3. udgave, 2. oplag 2019.
Fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






