Svar: Night terror - 11 mdr.

---

Kære D.

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du/I har kunne bruge mine tidligere svar :)

Det er altid en god idé at være lidt på forkant, når det kommer til søvn - så man ved, hvad det drejer sig om, om der blot er tale om en fase, og hvordan man skal forholde sig og videre... Derfor er det fint, at du spørger til natteskræk/night terror :)

Når det så er sagt, så er det dog meget muligt, at I slet ikke vil støde på dette problem. Det er bestemt ikke alle børn, som har natteskræk/night terror, så det er ikke sikkert, at det er noget, I kommer til at mærke noget til :)

Natteskræk opstår ofte omkring 18 måneders alderen og hos ældre børn. Det kan godt opstå tidligere, men de fleste børn er det fra 18 måneder og op... Natteskræk er en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn. Det betyder, at barnet faktisk sover, eller man kan sige, at barnet befinder sig i en slags gråzone mellem at være i søvn og være vågen.

Derfor vil børn med natteskræk ofte ikke reagere på forældres kæretegn og hjælp. Barnet har ikke fornemmelse for, at vi er der og forsøger at hjælpe, og når og hvis man som forældre forsøger at trøste, berolige og betrygge, så bliver man ofte afvist, skubbet væk. Barnet vil ikke holdes om...

Det er netop derfor - altså fordi det foregår imens barnet sover - at man som udgangspunkt ikke skal vække disse børn, men i stedet forsøge at hjælpe dem videre i søvnen, med så lidt aktivitet fra mors og fars side som muligt.

Natteskræ opstår ofte først på natten - ofte mellem kl 22 og 02 - og anfaldende kan variere i grader, så nogle børn har milde anfald, hvor de græder/skriger relativt kort tid og derefter kommer de så videre ind i søvnen igen - og andre børn har voldsomme langvarige anfald, hvor de yder skade på sig selv. nogle børn kan f.eks. slå sig selv, sidde og hive totter af hår ud af hovedet osv.

Nogle børn har også få anfald. Nogle har kun et enkelt anfald eller to og så ser man det aldrig mere, andre børn får disse anfald i forbindelse med, at der sker store skift i barnets liv - f.eks. ved start i ny institution, skolestart, flytning og lignende. Men har i lange perioder ingen anfald. Og så er der også børn, hvor forældrene i en længere periode kan sætte uret efter det - hver aften, præcis kl 23.15, så starter ...

---

---

... det...

Hvis man har et barn, som har langvarige voldsomme anfald, som yder skade på sig selv eller hvor anfaldene er så hyppige, at man nærmest kan sætte uret efter det - så kan man godt vække barnet. Man laver det som kaldes en ”planlagt opvågning”.

Det går ud på, at man 5 minutter før anfaldet opstår, går ind til barnet, får det til at sætte sig op, tilbyder lidt vand at drikke - og derefter putter barnet igen. Ved at gøre dette, så kan man være heldig, at barnet ikke kommer ned i den dybeste søvn, hvor anfaldet af natteskræk opstår - og på den måde kan anfaldet nogle gange helt springes over. Man kan altså ved planlagt opvågning nogle gange være heldig at forebygge.

Hvis barnet kun har få og periodevise anfald af natteskræk, så bør man dog ikke vække barnet, men skal lade det sove...

Du spørger om det er skadeligt at vække ham - og nej, det er det ikke. Men, hvis han bliver vækket af den dybe søvn, så vil det være svært for ham at falde i søvn igen og det tager ofte lang tid. Det betyder, at der let kan gå mellem 45 minutter til 1.5 time, hvor man er vågen midt om natten, før han atter er parat til at sove - og det er naturligt uhensigtsmæssigt for både barn og forældre :)

---

---

Samtidig vil han ikke forstå, hvorfor han bliver vækket - han oplever jo at sove og har ingen erindring om det der foregår, men vækkes bare og kan naturligt blive forskrækket over at se mor og far - som også ser meget bekymrede ud...

Man mener at natteskræk skyldes et umodent nervesystem eller at barnets hjerne har svært ved at lukke helt ned under søvn. Derfor slipper sanseindtryk igennem, samtidig med at barnet motorisk også har svært ved at slappe af i kroppen. Derfor vil barnet ofte reagerer med fysisk uro - sætte sig op, slå, skubbe, simpelthen fordi barnet ikke er i stand til hjernemæssigt at "lukke helt ned", når det sover.

Man mener også, at det er arveligt - i hvert fald fortælle bedsteforældre ofte, at de husker at deres børn (altså barnets mor eller far) har reagerer på samme måde, da han eller hun var lille...

Under sygdom og feberperioder kan man også se anfald af natteskræk, ligesom for lidt og for dårlig søvn kan være en udløsende faktor...

Håber du kan bruge dette lidt videre, og er blevet lidt klogere på fænomenet :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---