Svar: Pubertet tidlig
Kære mor
Tak for dit brev og din meget fine beskrivelse af din datter og alle dine tanker :)
Hvornår puberteten indtræder er meget forskelligt, og de normale rammer er meget vide, faktisk siger man at alt inden for 8-13 år er normalt... og det er jo et voldsomt stort spring, som naturligt vil gøre, at der i en skoleklasse kan være meget stor forskel på pigerne (og drengene), hvilket ikke altid er helt let. Det er ikke sjovt at være den første, og det er heller ikke sjovt at være den sidste - men det kan stadig være helt normalt, og de er ikke alene, din datter er ikke alene, selvom hun godt kan føle sig sådan, fordi de andre piger i klassen bare slet ikke er der...
Nogle gange kan det være en god idé at gå til noget, sport, dans, drama, deltage i klubben om eftermiddagen eller lignende, hvor der er andre piger at spejle sig i, og hvor der også er ældre piger, som måske fysisk er mere, hvor din datter er. Det kan være med til at gøre, at hun ikke føler sig så anderledes, men bliver opmærksom på, at det faktisk er helt normalt - også selvom de andre i klassen ikke er nået dertil endnu :)
Når man skal vurdere, hvorvidt puberteten forløber som den skal, så skal man naturligt tage højde for den store aldersspredning, der kan være, derudover er der en række milepæle, som man kan gå ud fra. F.eks. om brysterne er begyndt at vokse, om barnet er begyndt at få kønsbehåring, om menstruationen er startet.. og her har man udviklet en "Tanner-skala" for brystudvikling og kønsbehåring. Skalaen betår af 5 trin: B1 til B5. Og disse trin indtaster man på et Nomogram, et skema. Dette gøres normalt af en sundhedsfaglig person, med forstand på netop dette... Men det kan godt give dig en idé og måske hjælpe dig videre.
Jeg skal nok sende nogle link til dig i en separat email, men de kan ses på vækstkurver.dk :)
Når jeg kikker på disse skemaer, så lyder det umiddelbart, som om at din datter udvikler sig helt normalt, men ja, hun hører til de piger, som er kommet tidligt i pubertet, men stadig indenfor normalområdet.
B1: Her er der tale om et præpubertalt bryst og ingen kønsbehåring.
B2: Der kan mærkes en fast, øm hævelse under areola i ét bryst eller i begge bryster, og der ses enkelte lange pubeshår - især på kanten af skamlæberne.
B3: Begge bryster er klart vokset, og hævelsen kan ses og føles udenfor areolas kanter. Hårene er for mange til at kunne tælles, de er ...
... grovere og ofte lidt krøllede, og de er begyndt at sprede sig til venusbjerget.
B 4: Brysterne er vokset yderligere, og areola og brystvorterne er forhøjet i forhold til brystet. Kønshårene fylder tykt i hele pubestrekanten.
B 5: Brysterne har opnået deres voksne form, hævelsen af areola er faldet, kun brystvorten træder nu frem. Kønsbehåring har bredt sig til lysken og opad, i nogle tilfælde også til lårene.
Som jeg læser dit beskrivelse, så har din datter naturligt startet med at være præpubertal (B1), ingen tegn på pubertet. Hun er så i 8 års alderen begyndt at få hævede bryster (begyndende B2) - det er naturligt at brysterne vokser før kønsbehåringen begynder - og hun har så i en længere periode, måske igennem et års tid ligget i B2, og kønsbehåringen er startet... Og nu lyder det som om, at hun måske er ved at bevæge sig over i B3 med hensyn til brystudviklingen - kønsbehåringen ses stadig på kanten af skamlæberne - og det er helt indenfor normalområdet, når man er 10.5 år gammel.
Hvornår menstruationen kommer er svært præcist at sige. Det kan sagtens være, at din datter får menstruation omkring hendes 11 års fødselsdag - måske før, måske efter. Gennemsnittet i Danmark er ca. 12.5 år. Du skriver, at hun har haft udflåd fra skeden og menstruationen kommer ofte ca. 1 år efter, at det hvide udflåd begynder - men igen, det varierer fra pige til pige.
En stor dansk undersøgelse lavet af Statens Serum Institut i 2014 har vist, at det primært er forældrenes gener, som spiller ind på, hvornår menstruationen kommer første gang. Det kan også være fars gener, og ikke kun mors gener :) Derudover spiller f.eks. kostvaner og motionsvaner også ind på, hvornår menstruationen starter.
Du kan altid kontakte sundhedsplejersken på din datters skole, og hvis din datter har lyst, så kan hun også selv tale med sundhedsplejersken. Skolesundhedsplejersken tilbyder normalt også pubertetundervisning for pigerne (og nogle gange også for drengene), så det vil være oplagt at kontakte sundhedsplejersken og spørge, om det er en mulighed hos jer. Det kan være med til at "afdramatisere" det hele lidt og samtidig vise din datter, at det er helt naturligt, og noget som de alle skal igennem :)
Sundhedsplejersken har højst sandsynligt også nogle pjecer, som I kan få og læse sammen derhjemme...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med det hele:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.