Annonce

Annonce

Svar: Vægt og tungebånd


7. august 2020

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Mor

Stort tillykke med lillebror, hvor er det dejligt med endnu en lille :)

Det lyder som om, at du har masser af mælk. Du fortæller, at du kan høre, at lillebror synker, når han dier. Han lyder til at die ret effektivt, han dier ofte i 20 minutter, og når han dier, så drypper det fra modsatte bryst. Du fortæller også, at han tisser meget og har mange afføringer, hvilket er tegn på, at der kommer godt med mælk ind - dog er hans afføringer ofte grønlige - og så er der kliklyde, når han dier...

Lad mig starte med kliklyden først. Du fortæller, at han har kort tungebånd og det kan godt være det, som skaber den kliklyde du hører. Hvis tungebåndet er kort/stramt, så vil tungen kunne have svært ved at hæve sig, når hans kæbe sænker sig, og det kan give den omtalte lyd. Det er dog ikke sikkert, at det betyder noget. Nogle gange vil kliklyden forsvinde i takt med, at han bliver større.

Kort tungebånd kan også give sår på brystet. Når tungebåndet er kort/stramt, så kan han have svært ved at svøbe tilstrækkeligt omkring brystvorten og klemmer derfor din brystvorte sammen mellem tungen og ganen - og det slider på dit bryst og danner sår. Men også her fortæller du, at sårene er ved at hele, og at det er bedre nu, hvilket tyder på, at det problem måske også vil forsvinde i takt med at han nu bliver ældre...

Ud over at se på hans teknik når han dier, lytte efter synkelyde osv. Så skal du også se på, hvordan han trives - og det lyder som om, at han får den mængde mælk, som han har behov for. Det er naturligt, at små børn kan tabe sig lidt de første dage, og han har faktisk ikke tabt sig særlig meget.. og så har han taget et stort spring fra den 24/7 til den 31/7, men efterfølgende taget 170 gram på. Det er okay. Hvis du ser på hans vægtstigning fra fødslen og til nu, så ser det ud som om, at han føler sin kurve, og det er fint.

Når man skal vurdere, hvorvidt et tungebånd fungerer, som det er, eller om det er noget man skal klippe og dermed behandle, så er man nødt til at se på hele situationen - både vurdere, hvordan du har det - altså får du sår, er amningen smertefuld, har du svært ved at opretholde mælkeproduktionen, får du problemer med tilstoppede mælkegange osv. og også se på, hvordan din dreng har det - er han glad for at die ...


Annonce

... eller bliver han frustreret og grædende under amning, er han i stand til at holde vakuum eller slipper han brystet hele tiden, fordi han har svært ved at svøbe, tager han nok på i vægt eller er det svært for ham at få tilstrækkeligt med mælk ud...

Lige nu lyder det som sagt som om, at du har mælk nok, sårene er ved at hele, han er glad for at die, og han tager også på.. og ud fra det vil jeg derfor anbefale, at du forsøger at amme som hidtil, men at I naturligvis skal holde øje stadigvæk.

Når det så er sagt, så vil jeg anbefale dig, at du forsøger med lidt forskellige ammestillinger, fordi det kan hjælpe ham med at die mere rigtigt, hvis han lægges forskelligt ting. Det hjælper ham også til at tømme brystet bedre, når du varierer mellem ammestillingerne - og hvis han kan få lidt mere af den federe mælk med ud, så vil det være rigtig godt. Det kan måske være med til at gøre afføringen mere gul og samtidig også øge hans vægt en smule.

Den grønlige afføring kan være helt naturlig, den kan også være tegn på, at han måske får lidt for meget vandholdig mælk, især hvis den samtidig er lidt skummende, og så kan den f.eks. også være tegn på, at du måske har spist noget, som "farver afføringen grøn"...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg vil anbefale dig, at du starter med at amme ham i den traditionelle stilling, hvor du sidder med ham i armene, og lader ham spise det kan vil og kan på denne måde. Og når han så slipper og skal have en bøvsepause, så får han det - og så lægger du ham til samme bryst igen, men i tvillingestillingen. Det vil sige, at han skal ligge med hovedet ved brystet og kroppen og benene ud under din arm. På den måde får han "tømt" dit bryst bedre og får den lidt federe mælk med ud og jeg tænker, at det godt kan gøre en forskel hos jer. Samtidig vil han måske have lettere ved at arbejde med brystet på denne måde, når hans tungebånd er lidt kort, det er et forsøg værd :)

Om natten må du gerne lægge dig og amme ham liggende, fordi han også stimulerer og tømmer brystet på en anden måde, når du ligger ned - og samtidig giver det dig mulighed for at få slappet lidt af og hvile undervejs... :)

Du kan se de forskellige ammestillinger i "Helens bog om amning og flaske" :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.

Amning før og efter fødsel

Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...

Læs hele brevet og Helens svar


24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.

Flaske og Nestlé

Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...

Læs hele brevet og Helens svar


21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.

Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst

Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...

Læs hele brevet og Helens svar


21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.

Opfølgning - dagsrytme og bryst

Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...

Læs hele brevet og Helens svar


20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.

Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder

Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce