Svar: Dreng på 19 mdr skubber

---

Kære Trine

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Jeg kan godt forstå, hvis du bliver lidt ked af det, og ikke synes det er særlig rart, når du oplever, at jeres dreng skubber til andre. Det er dog helt naturligt, og ofte skyldes det, at han stadig mangler ord. Han kan simpelthen ikke sætte ord på de følelser han har, og derfor reagerer han fysisk i stedet.

Du nævner, at han et par gange har bidt far, og at det har været i positive situationer, hvor de faktisk har hygget sig. I en sådan situation kan det også være kærtegn, som løber af med ham. Altså at han simpelthen har det så dejligt, elsker far så højt, at han nærmest er nødt til at bide ham... en slags "jeg elsker dig så højt, at jeg er nødt til at spise dig", og han gør det ikke for på nogen måde at være ond. Det er kærtegn som kammer over, fordi han ikke kan sætte ord på, hvor meget far betyder for ham...

Det er rigtig godt og også vigtigt, at I ikke skælder ud. Og når far og søn leger sammen, hygger og er tætte, så skal far naturligt være opmærksom på, om jeres drengs følelser måske tager lidt overhånd, og derfor forsøge at undgå at blive bidt. Det er vigtigt at aflede jeres dreng - før han når dertil, hvor han bider, for jo flere gange det sker, jo større sandsynlighed er der for, at det kan blive forstærket og dermed fortsætte.

Det er også rigtig godt, hvis I generelt kan aflede ham, så han ikke når dertil, hvor han begynder at skubbe til andre. Det betyder, at når han leger med et andet barn, så skal I have dem under opbservation og gribe ind, når I fornemmer, at jeres dreng kan forløbe sig. Det er vigtigt for at lære begge børn, hvordan man kan håndtere en situation mere hensigtmæssigt og det er vigtigt at sætte ord på - de ord, som børnene mangler - så de på sigt netop lærer at bruge ord i stedet for.

Børn kan både skubbe, slå, bide, sparke, hive i hår og lignende og der kan være mange grunde til og mange følelser som udløser dette:

Det kan naturligvis være vrede. Både vrede i situationen f.eks. vrede over at et andet barn tager legetøjet fra ham, og en følelse af uretfærdighed, hvorfor han skubber.. det kan også være vrede, som er opsparet over tid.

Det kan være en måde at forsvare sig på. Han kan føle sig trængt op i ...

---

---

... en krog og kan have en følelse af at "jeg kan ikke komme væk fra det her", hvorfor han så skubber eller slår fra sig. Han kan altså godt føle sig presset eller føle sig bange og usikker.

Han kan også lære det af andre børn. Det kan være andre børn i vuggestuen, som også skubber, bider, slår.. netop fordi børn naturligt gør dette i en periode, fordi de mangler ord, så er han ikke den eneste - og han kan gøre det, fordi han lærer det, spejler det, af andre.

Nogle gange kan det også ske, fordi han får rollen, som den der reagerer fysisk - det kan især ske, hvis han får skæld ud hver gang. For meget skæld ud kan fastholde den rolle i ham og forstærke det I faktisk ønsker at stoppe...

---

---

Han kan også reagere fysisk med at skubbe, slå, sparke, kaste med legetøj, bide osv. fordi han har brug for at blive lyttet til, brug for at blive set. Han kan have lært, at netop det at reagere fysisk får en særlig reaktion fra de voksne (og fra de børn, som det går ud over) og det kan derfor være en måde at få jeres opmærksomhed på... Børn kan f.eks. godt reagerer på denne måde, når de bliver hentet i institutionen og du sidder sammen med ham, er ved at pakke tasken eller lignende, før I skal hjem - et andet barn går forbi jer, og jeres dreng skubber til det andet barn. Det kan være et udtryk for, at han har brug for at du ser ham der, I har været adskilt og du er koncentreret om tasken og måske kikker du på det andet barn eller taler til det andet barn - og det kan han slet ikke rumme, så derfor skubber ham fra sig...

Det er rigtig godt, at I fortæller, at det gør ondt og forsøger at sætte ord på, at sådan må man ikke gøre - det er dog lige så vigtigt, at I fortæller ham, hvad han skal gøre i stedet. Ligesom det som sagt er meget vigtigt, at I forsøger at undgå situationer, hvor han på den måde forløber sig...

Derfor skal I forøge at finde ud af, hvornår det sker - og gribe ind, før det sker. Det er vigtigt, at I får afledt ham, hjulpet ham videre, før han når at reagere fysisk. Hold derfor ekstra øje med ham og vær parat til at hjælpe ham, når I fornemmer, at en situation kan blive lidt for svær for ham at håndtere følelsesmæssigt.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---