Annonce

Annonce

Svar: Mængde af skemad + 3. måltid


30. juli 2020

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Julie

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at det går rigtig godt med skemaden og som om, at du har ramt det helt rigtige tidspunkt at starte op på. Jeres dreng tager rigtig fint imod, spiser mellem ½-1 dl. grød eller mos, drikker vand af kop. Hans mave fungerer også fint og han får stadig 6 flasker i døgnet - det lyder super!

Du kan sandsynligvis godt starte op med lidt morgengrød i løbet af 1-2 uger og derefter så stille og roligt øge antallet af måltider, så han i 6 måneders alderen også begynder at få lidt mellemmåltider. Når han bliver 7 måneder, vil hans mellemmåltider formiddag og eftermiddag erstatte hans flasker, så han til den tid vil trives med 4 flasker i døgnet.

Da han har en meget tidlig rytme, altså står meget tidligt op, så sover han naturligt også tidligt dagen igennem. Han første lur ligger derfor allerede kl 7-7.30 og der er derfor tale om at han tager en morgenlur og ikke en formiddagslur - det er helt okay, det må han gerne, og det kan faktisk godt ændre sig i løbet af den næste månedstid, hvilket naturligt vil spille ind på hans rytme og på tidspunkterne for mad, søvn osv. Han vil naturligt begynde at kunne holde sig vågen i længere tid, og de vågne perioder bliver mere og mere aktive perioder, så du må se lidt hvad de næste uger bringer...

Som rytmen er lige nu, så tænker jeg, at du skal forsøge at slå morgenmåltidet og formiddagsmellemmåltidet sammen og tilbyde ham grød med lidt frugtmos som topping, når han vågner af sin første lur. Hvis det viser sig, at han i 6-7 måneders alderen stadig har så tidlig en rytme, så kan morgenmåltidet rykkes frem til kl 6.30-7 og mellemmåltidet gives, når han vågner af første lur - men lige nu tænker jeg, at det vil være fint med en rytme, som ser således ud:

Tidlig morgen 05-05.30: Vågner og dagen begynder

Flaske og puttes til første lur ca. 7-7.30

Formiddag 9: Tilbydes lidt grød f.eks. hirse, majs, boghvede, som han kender og er vant til og evt. med lidt frugtmos eller bærmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til dagens 2. lur omkring kl 10

Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt øllebrød eller grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ...


Annonce

... ca. kl 13 som nu

Eftermiddag 16.30: Flaske

Puttes til dagens 4. lur, som er dagens korteste lur

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30

Nat 02-03: Tilbydes flaske, når han melder sig og sover videre


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er rigtig fint, hvis du holder mængden af skemad mellem ½-1 dl. af gangen, når du starter op. Det er bedre at han spiser ¾ dl. og der så stadig er plads til mælk i maven end at han spiser 1.5 dl. og afviser sin flaske eller ikke drikker nok.

Med hensyn til D-dråber og MME, så er det rigtigt, at der er kommet nye sammensætningskrav til modermælkserstatning i EU, og det betyder blandt andet, at grænsen for indholdet af D-vitamin er blevet sat lidt op. For de fleste børn har de nye krav til modermælkserstatning ingen betydning og børn skal stadig have et dagligt tilskud af D-vitamin på 10 mikrogram.

Men - børn som får 800 ml mme eller mere dagligt og hvor modermælkserstatningen indeholder mindst 1.3 mikrogram D-vitamin pr 100 ml (færdig blanding), skal ikke have D-vitamintilskud.

Dog - i takt med at barnet begynder at spise skemad og mere rigtig mad, og mængden af modermælkserstatning derfor naturligt nedsættes, så barnet ikke længere når op på 800 ml mme i døgnet - så skal D-vitamintilskuddet genintroducere. Det vil sige, at når din dreng om en månedstid begynder at få 4 flasker i døgnet, og måske samlet får omkring 700 ml, så skal han altså tilbydes D-dråber.

Sundhedstyrelsen har faktisk ikke præciseret, hvorvidt mme i grød og mos tæller med. Men jeg tænker, at det er begrænset, hvor meget mme din dreng får den vej igennem, især i takt med at han jo bliver ældre og gradvist tilbydes mere og mere familiemad. Så lige nu vil mme i grøden godt kunne tælle med, men når han begynder at spise familiemad og får grøntsager, kød og fisk osv. af jeres mad, så vil han ikke længere få mme den vej igennem og antallet af flasker vil være så få, at han uden tvivl skal tilbydes d-dråber. Så lige nu kan du i en overgang godt lade mme i grød og mos tælle med, men du undgår ikke at skulle give ham d-dråber på sigt...

Jeg håber, at du kan bruge dette videre - fortsat held og lykke - og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce