Svar: Sover uroligt - 3 år, 3 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunne bruge mine tidligere svar til jer :)
Det lyder som om, at jeres datter har en stor motorisk uro - også mere uro, end man normalt ville forvente, og det lyder som om, at hun altid har haft det. Det lyder også som om, at I har forsøgt at tage hensyn og på flere måder har forsøgt at sikre, at hun ikke kommer til skade - både med sengerend, sengehest og nu en madras på gulvet - og det er rigtig godt.
Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, om jeres datter kun virker urolig, når hun sover, eller om hun generelt har uro i kroppen? Har hun svært ved at sidde stille, sidder hun ofte på kanten af stolen, sidder hun og bevæger numsen rundt på sædet, når hun sidder, bliver hun hurtigt træt af at sidde og er nødt til at rejse sig, nødt til at være i bevægelse, har hun svært ved at koncentere sig om samme ting i længere tid, er det svært at holde fokus...
Jeg spørger fordi nogle børn har mere motorisk uro end andre - og de har det ikke kun om natten og når de skal sove, men har det som et generelt problem - og det kan der være flere årsager til, ofte handler det om sanser og sanseintegration.
Der er især tre sanser som spiller ind - det er labyrintsansen, følesansen og kinæstesisansen (muskel- og ledsansen). Disse tre sanser danner sammen med synet vores balance og de er grundlaget for al bevægelse. Det er samarbejdet mellem disse sanser som sikrer, at vi kan holde balancen, koordinere vores bevægelser, orientere os osv. Og nogle børn har lidt udfordringer med at få disse sanser til at samarbejde.
Hvis barnet har problemer med at få disse sanser til at samarbejde, så kan det ...
... vise sig på forskellig vis - nogle børn har svært ved at koordinere deres bevægelser og har svært ved at vurdere rum og retning. Barnet kan også have svært ved at mærke sin egen krop og fornemme kroppens grænser. Barnet kan være slap og tung i sine bevægelser eller virker for "kraftfuld" og barnet kan også virke klodset, går måske nogle gange ind i ting.. og så ser man ofte også meget urolig og afbrudt søvn.
Der findes forskellige hjælpemidler f.eks. en kugledyne, som I allerede har forsøgt eller en dyne med vægt, som lægger sig tungere om barnet. Vægten varierer efter barnets alder og størrelse. Nogle kommuner har specialdyner som de udlåner, og som man kan forsøge sig med. Det er ofte også muligt at lege en specialdyne i en periode for at finde ud af, om det virker - før man investerer. De er ofte meget dyre.
Man kan også købe specielle puder, som jeres datter f.eks. kan sidde på, når hun sidder på en stol, og som kan gøre, at hun måske kan sidde mere stille. Nogle børn har også glæde af at man hjælper dem med at finde ro ved at give dem lidt massage eller ved at lave små afslapningsøvelser eller meditationsøvelser før de skal sove. Der findes øvelser lavet specielt til børn (og forældre).
Derudover så er der fysio- og ergoterapeuter, som har specialiseret sig i at hjælpe netop børn med sansemotoriske udfordringer. Du kan søge på nettet, og du kan læse lidt om det, for måske jeres datter har brug for lidt støtte her. Det kunne være værd at undersøge. De øvelser som barnet skal lave er udfordrende, men ofte også sjove og mange børn ser det som noget de leger :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











