Svar: Uden ble og underbukser
Kære L
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Hvor er det bare dejligt at høre, at det faktisk går så godt med renligheden. Det lyder som om, at jeres dreng efterhånden har helt styr på, hvad det er han skal mærke efter, og at han også har kontrol over vandladningen - han kan faktisk godt holde sig til han når toilettet. Det er super godt! Og flot! Og det er også rigtig godt, at I bibeholder natbleen, den skal I endelig ikke fjerne endnu.
Af en eller anden grund har han nu en oplevelse af at underbukserne ikke fungerer, og jeg tror, du har ret i, at han opfatter dem lidt som en ble. Når han har det ekstra stykke stof imellem sig og bukserne, så oplever han det som en ble, og tisser derfor i underbukserne/bukserne. Derfor synes jeg, det er en rigtig god idé at forsøge uden underbukser på og lade ham øve dette i en længere periode, så han bliver helt fortrolig med toilettet og med ...
... det at holde sig osv - og glemmer det med underbukser og ble lidt.
Og når det så er kommet på afstand, så vil det være fint at tale med ham om, at det kan være en god idé at bruge underbukser. Jeg tænker også, at det vil være en god idé, at du tager ham med ud at kikke på lidt forskellige typer. Der findes jo korte underbukser, tights, boxershorts, nogen med tætsiddende ben, andre med løse ben.. måske kunne I finde nogen, som han faktisk gerne vil have på og som ikke minder om bleen, så det kunne fungere for ham... :)
Det lyder for mig som om, at tiden skal arbejde lidt for ham/jer. Han er rigtig godt på vej, er faktisk helt klar fysiologisk, men han ser underbukser som en ble og derfor går det galt. Sørg for så mange succesoplevelser som muligt og se om han så ikke stille og roligt kan vænnes til en eller anden form for underbukser :)
Rigtig meget held og lykke! Og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









