Svar: Tid til 2. måltid?
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at du godt kan indføre skemad om aftenen nu. Din dreng har været igang med grød til frokost i 2.5 uge, han spiser ca. ½-1 dl. af gangen, han drikker fint med mælk, og maven fungerer - og han er tydeligt interesseret, når du spiser. Jeg tænker, det vil være godt at forsøge.
Da du giver ham grød til frokost, vil det være rigtig godt at tilbyde ham lidt grøntsagsmos om aftenen. Start igen gerne med små smagsprøver og øg ham så gradvist til han kan spise ¾-1 dl. Læg hele tiden mærke til, hvordan maven fungerer.
Start f.eks. med lidt kartoffelmos og bland lidt forskelligt i mosen f.eks. gulerod, blomkål. broccoli, så du bruger kartoffelmosen som basis og gradvist vænner ham til de andre grøntsager. Hvis han bedre kan lide det lidt søde, eller måske virker til at synes at kartoffelmos bliver lidt for voldsomt, så kan du også starte med at bruge en gulerodsmos som basis og så tilsætte lidt kartofler, blomkål eller broccoli til dette.
Det er bedre at du giver ham ¾ dl. grød eller mos to gange dagligt, end at du giver ham 1.5 dl. grød eller mos på en gang. Sammen med grød og mos bør han tilbydes vand af kop og derudover skal han stadig have sine ca. 7 flasker i døgnet. Lige nu kommer skemaden ud over hans vanlige indtag af mælk.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre
Vågner og dagen begynder stille og roligt
Formiddag 09-09.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes som nu lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping for variation og variere også gerne mellem de forskellige grødtyper f.eks. majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød, quinoagrød. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - måske kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren ...
... er og hvad tid han er puttet til den...
Eftermiddag 16-17: Flaske
Sover dagens 3. lur
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, start med små mængder og øg gradvist. Brug f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash i starten. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten .. måske kl ca. 20, det kan dog også sagtens være senere, det afhænger helt af, hvornår hans lure i løbet af dagen ligger, og hvor lange de er.
Sen aften 23-24: Drømmeflaske
Nat 03: Har sandsynligvis stadig behov for flaske midt nat.
Jeg er ikke helt klar over, hvordan jeres drengs rytme er lige nu, så mine forslag til tidspunkter kan naturligvis være helt anderledes, end det I oplever. Det er dog godt med grød til frokost og mos til aften, og flasken gives ca. hver 3-4 time og altid i forbindelse med, at han skal sove.
Nogle børn har dog også en rytme, hvor de i denne alder går sent i seng, og hvis han først sover kl 22 og derfor får flaske på dette tidspunkt, så vil han naturligt ikke skulle have flaske igen mellem 23-24, men vil så måske have behov for flasken omkring kl 01-02... Der er også nogle børn som stille og roligt begynder at sove deres længste søvnstræk om aftenen, det vil sige, at de f.eks. får flaske kl 20, sover til 01/02, hvor de så får flaske igen, sover videre til 06, hvor de atter tilbydes flaske - og en sådan rytme er naturligt også helt okay.
Jeg håber dog at min dagsplan hjælper lidt videre på vej, og dejligt at det går så godt med skemaden :)
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn & mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem måned for måned. Du kan også slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få, hvornår, og hvordan det skal gives. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave (3. udgave. 2 oplag 2019).
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.







