Annonce

Annonce

Svar: Baby vil ikke spise vågen


26. april 2020

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Camilla

Tak for dit brev :)

Det er okay, at jeres lillebror spiser mest i søvne, og det vil naturligt ændre sig i takt med at han bliver ældre - og begynder med lidt skemad. Og det kan godt være, at du stille og roligt kan begynde med lidt grød og mos...

Han skal være mindst 17 uger før du begynder og ud over hans alder, så skal du også vurdere hans parathed.

Han skal være fysiologisk parat - det betyder, at hans mave- og tarmsystem skal være i stand til at nedbryde fastere føde. Hans mave skal fungere godt, afføringen skal være blød, han skal have godt med prutter osv. Han må også meget gerne begynde at savle og danne mundvand - det kan nemlig være tegn på, at der sker en enzymændring, som gør han i stand til at nedbryde føden. Han skal også kunne holde sit hoved selv og dreje hovedet efter skeen, ligesom han skal åbne munden bevidst, når du nærmer dig hans mund med en ske - f.eks. når han får sine d-dråber.

Han skal også være mentalt parat - det betyder, at han skal vise interesse. Han skal følge dig og det du spiser med øjnene, måske forsøger han at række ud efter din mad, når du sidder med ham på skødet. Han skal virke interesseret i mad og drikke, som står på bordet, han skal smaske og med sit kropssprog vise interesse for mad. Hvis han slet ikke virker interesseret i din mad og drive, så er det for tidligt at begynde...

Når du begynder med skemad, så skal du starte meget langsomt - især hvis du begynder i 4 måneders alderen. Jeg vil anbefale, at du starter til frokost. Start med ganske få skefulde som smagsprøver og øg stille og roligt hans indtag, så han får mere og mere. Det vil være rigtig fint at tilbyde f.eks. ½ dl. de første uger og ikke mere - og når han kan spise det og det går fint, så kan du begynde at tilbyde lidt grøntsagsmos om aftenen, så han får to skemåltider dagligt - grød til frokost og mos til aften.

Sammen med skemaden skal han have vand af kop og stille og roligt i takt med, at han får skemad flere gange dagligt, så vil det være rigtig fint, hvis du forsøger at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner - og får brystet, før han skal sove. Det vil være rigtig fint, at der går 1-2 timer imellem tilbuddet af skemad og bryst - og at du netop nu forsøger at amme ham som en fast del af putteritualet - og ja, han må gerne falde i søvn med brystet i munden.

Hvis det stadig ikke lykkes at amme ham i søvn, så er du nødt til at putte ham uden mælk og så amme ham, når han sover og bibeholde den rytme, som du har lige nu.. men prøv om du gradvist kan vænne ham til at få mælken som en del af det at skulle falde i søvn :)

Det er også rigtig fint, at du stadig forsøger med flaske, og jeg vil anbefale dig, at du f.eks. giver flasken sen aften - og her lader ham ligge i sengen, så du ikke behøver tage ham op, for at give ham mælk. Det er netop ...


Annonce

... fordelen ved flaske, at han kan få den, hvor han ligger. Det er dog vigtigt, at du eleverer hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Måske vil han netop acceptere flasken på denne måde...

Derudover giver denne løsning dig mulighed for at gå tidligere i seng og far kan give flasken om aftenen, og du kan så stadig amme midt nat og tidlig morgen. Det kan være rigtig dejligt for dig, hvis far kan tage sig af drømmemåltidet sen aften på denne måde, det kan give dig nogle sammenhængende timers søvn og naturligt mere overskud - og det vil samtidig også være dejligt for far, at han kan mærke, at han er med til at hjælpe og har en rolle her :) Du kan på den måde måske være heldig at sove fra kl 22 til 03, hvilket vil give dig 5 timers sammenhængende søvn, og det kan være guld værd...

En rytme for dagen kunne f.eks. se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner og får ofte brystet igen, når dagen begynder...

Formiddag 09-09.30: Ammes og formiddagslur

Frokost 11: Tilbydes smagsprøver på lidt grød af f.eks. majs, boghvedemel, ris (ris må ikke gives hver dag)... Vand af kop

Ammes og middagslur - tidspunktet variere efter hvor lang formiddagsluren er...

Eftermiddag 16-17: Ammes og dagens 3. lur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Tilbydes lidt smagsprøver på lidt grøntsagsmos - f.eks. af kartoffel og gulerod. Dette måltid introduceres først, når grøden til frokost fungerer godt. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten - tidspunktet varierer efter hvornår dagens 3. lur ligger og hvor lang den er...

Sen aften 23-24: Drømmeflaske gives af far

Nat 03: Ammes

Det er helt naturligt for hans alder, at han nu begynder at have ekstra svært ved at koncentrere sig om brystet og let lader sig forstyrre under amning. Det er derfor også helt naturligt, at han kan finde på at vågne ekstra op, når du tager ham op for at amme ham i søvne...

Du kan derfor med fordel prøve at lægge dig med ham i dobbeltsengen og amme ham liggende. Sørg for frisk luft i rummet, nedrullede gardiner, lukket dør - så der er helt ro omkring jer og lad ham finde og søge brystet og gerne falde i søvn med brystet i munden og tæt med dig. Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke kan trille ned af din seng...

Du kan også forsøge med barnevognen i løbet af dagen og hvis det er svært med amningen, så give ham flasken i barnevognen. Igen sørge for at han ligger eleveret og dermed højere med hovedet, skærmet af kalechen, så han på den måde kan finde ro og komme videre i søvnen...

jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem fra de første smagsprøver til din dreng er 18 måneder gammel. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave fra 2019, så du har de nyeste retningslinjer med :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre - stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce