Annonce

Annonce

Svar: Ammer stort set kun aften og nat


21. april 2020

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Louise

Tak for dit brev :)

Først - hvor er det flot, at det er lykkes dig at få amningen til at fungere - det har betydet rigtig meget for dig at kunne amme, og det er så fint, at du har kunne sikre din drengs behov ved at amme ham ekstra på ydertidspunkterne og har prioriteret dette:)

Hans behov for amninger vil naturligt nedsættes mere og mere - i takt med at antallet af skemåltider også sættes op. Eller sagt på en anden måde, hans skemad og vand af kop vil naturligt erstatte amningerne gradvist.

De fleste børn vil i 6 måneders alderen trives med ca. 6 amninger i døgnet, hvilket passer meget fint med det antal amninger, som I har netop nu. I 7 måneders alderen vil det ofte være passende med 4 amninger i døgnet - og jeg vil anbefale at disse amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Når amningerne ligger her, så sikrer de både jeres drengs behov for mælk, men sikrer samtidig god plads i maven til netop skemad. Og derudover skal han så drikke vand af kop.

I 8-9 måneders alderen vil 3 amninger være passende, og det er her ofte amningen tidlig morgen, som trappes ud. Det vil sige, at de tre amninger ligger før middagslur, aften og sen aften.

Og i 10-12 måneders alderen vil 2 amninger ofte være godt til at sikre barnets behov og disse amninger ligger ofte aften og sen aften - hvilket jeg også tænker vil passe rigtig godt til jer og jeres drengs behov. Da han netop er gladest for at spise om aftenen :)

Når jeg kikker på din dagsplan, så kan jeg se, at du ofte ammer, når din dreng vågner af en lur - og ikke før han puttes. Og det vil jeg faktisk anbefale dig, at du laver om på. Det vil være rigtig godt hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner og så får brystet, før han skal sove.

Hvis det lige nu fungerer bedre modsat, så er det naturligvis helt okay, men når han bliver 7 måneder, og det vil være fint med 4 amninger i døgnet, så vil mit forslag til en dagsplan - lavet ud fra dine angivne tider - se således ud:

Tidlig morgen 04: Ammes og sover lidt videre, indtil dagen begynder stille og roligt som nu omkring 05.30-06...

Morgen 06.30: Tilbydes lidt havregrød, vand af kop.

Powernapper...

Formiddag 9.30: Frisk frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur og skal her, som nu, ikke ammes først

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden, vand af ...


Annonce

... kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 14.30...

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.

Skal ikke længere ammes om eftermiddagen, så det er fint, at han selv afviser dette allerede nu...

Aften 18.00: Grøntsagmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen og lignende i hånden som han kan sidde og gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19-19.30 som nu


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

sen aften 22: Ammes og sover videre til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen. Det vil sige, at amningen kl 01 også springes over.

Det er vigtigt at I energiberiger jeres drengs grød og mos indtil han er 12 måneder gammel, og det gøres netop med mme og fedtstof. Det vil være rigtig godt, at I varierer mellem de forskellige typer af fedtstof, så han både får smør, smørbare blandingsprodukter, og vegetabilske olier af forskellige slags.

Det vil også være rigtig godt, at I tilbyder ham forskellige typer af fisk, da netop fisk giver ham de essentielle fedtsyrer. Han må meget gerne få fisk i sin grøntsagsmos - det kan være torsk, rødspætte, laks, hellefisk og lignende - hvad I nu selv kan tænkes at spise. Det kan også være torskerogn, som moses ned i grøntsagsmosen. Han må dog ikke få tun.

Lige nu får din dreng mælk nok, og jeg vil ikke anbefale dig, at du begynder at stimulere og malke ud. Han behøver heller ikke få sutteflaske, men kan fint få sit behov stillet hos dig, hvis du bibeholder antallet af amninger, som ovenfor beskrevet, og derudover giver ham mme i grød og mos. Det vil sandsynligvis være rigtig dejligt for ham, at han ikke længere skal så meget til brystet i løbet af dagen, fordi du naturligt anerkender hans lyst til at opleve, følge med, mærke verden - som han har stor lyst til, og han gider egentlig ikke rigtig amning om dagen :) Og jeg tænker, at netop amningen før middagsluren måske sagtens kan bibeholdes, netop fordi den ligger der og måske kan accepteres af ham, når han har fået lov til at lege, bruge sig selv, opleve og er fyldt op med stimuli - og måske vil have glæde af brystet til så at koble fra og finde ro. Det vil måske være hyggeligt for ham den ene gang midt på dagen og vil derfor være en rigtig god løsning for jer begge :)

Jeg tænker at ovenstående dagsplan vil hjælpe dig videre og også være med til at give dig lidt ro i forhold til at sikre din drengs behov og samtidig anerkende hans lyst til at mærke verden :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce