Svar: 2 årig bliver bange for næsten alt

---

Kære L.

Tak for dit brev og velkommen til - og tak for den fine beskrivelse af din dreng og alle dine tanker :) Jeg vil naturligvis meget gerne give dig lidt tanker med retur :)

Som en del af den naturlige udvikling børn går igennem, så er det helt naturligt, at de i perioder udvikler angst overfor forskellige ting. Børn under 2 år kan f.eks. være bange for fremmede, de vil helst sidde på skødet, opleve verden fra den trygge base, og når fremmede henvender sig til dem, så kan de blive meget kede af det og tydeligt vise, at det bryder de sig ikke om.

I 2-3 års alderen - og nogle gange lidt tidligere som hos jer - så kan børn pludselig blive bange for insekter og dyr. Det kan være lyden af en flue, som summer rundt på værelset eller hvis du løfter en sten og din dreng ser biller, bænkebidder osv. kravle rundt, så kan han blive utroligt ked af og utryg over dette - og derfor også overfor edderkopper. Han vil bestemt ikke være i nærheden.

I den alder kan børn også pludselig blive bange for mørke, de vil ikke sove uden en natlampe, de har brug for at kunne orientere sig, når de vågner om natten, har måske brug for at døren står åben, så de ved at de kan kalde eller kommer ud af værelset og søge mor, når de har brug for det...

I 4 års alderen bliver mange børn bange for sirener - brandbiler, ambulancer og lignende. De kan også i den alder være rigtig bange for julemanden, klovne og lignende, eller de kan fare sammen, hvis overboen pludselig tænder for et bor eller naboen tænder en motorsav i haven...

Det er altså til en vis grad normalt, at din dreng reagere på edderkopper og andre små insekter og dyr, ligesom det er normalt, at han pludselig kan søge dig ekstra om natten og have behov for lidt ekstra nærhed og tæt kontakt...

Det er rigtig godt og vigtigt, at du beroliger og betrygger, fortæller at du passer på ham, krammer og holder om ham, så han mærker dig og din ro direkte. Du skal dog passe på ikke at forstærke hans uro - det kan du f.eks. komme til, hvis du begynder at kikke under sengen eller tjekker vinduet, når han puttes, for at sikre at der er "edderkopper frit". På den måde kan du være med til at forstærke frygten og give ham en følelse af, at edderkopper er noget vi skal beskytte os imod.

Det er derfor vigtigt, at du anerkender hans angst og uro, men samtidig ikke gør for stort et nummer ud af det, - jo mere roligt du kan tage det, jo bedre er det, og han kan spejle sig i din ro.

Det er rigtig godt, at du putter ham i egen seng og at han falder trygt og fint i søvn der. Det er rigtig godt, hvis han kan forbinde sin seng med stedet, hvor han skal sove. Det er også rigtig fint, at du om natten forsøger at hjælpe ham videre, hvor han ligger.. men når du kan mærke, at han har brug for din nærhed, så synes jeg du skal give ham plads hos dig. Da du er alene med ham, så er der jo masser af plads i sengen og det lyder som om, at både du og han sover bedre og langt mere sammenhængende, hvis han får lov til at sove sammen med dig. Din egen søvn og dermed dit overskud er naturligt også vigtigt at ...

---

---

... prioritere...

Og ja - du kan naturligvis godt risikere, at din dreng vil vågne og søge dig om natten på sigt, fordi han har lært at komme ind til dig og derfor vågner og søger dig - altså af vane og ikke fordi han på det tidspunkt egentlig er utryg. Det er dog ikke en dårlig vane at lære vore børn, at de naturligt kan søge os og få ro og tryghed, hvis de vågner om natten. Det gælder også, når de bliver ældre og i 3, 4, 5, 6 års alderen måske vågner af mareridt og onde drømme, eller vågner op, fordi de er syge, kaster op, har tisset i sengen eller lignende. Jeg har grundlæggende den holdning, at børn altid skal kunne søge deres forældre - også om natten... :)

Når det så er sagt - hvis det er dig meget imod, at han skal ind i soveværelset om natten, så kan du tage en madras ind på børneværelset og lægge dig på den. På den måde kan du stadig være der for ham om natten, du slipper for at rende frem og tilbage og du lærer ham, at han netop skal blive på værelset og ikke ud i løbet af natten. Når han først er puttet, så bliver han der.... den løsning fungerer også for nogen :)

Med hensyn til at du skriver "det gør ondt i hjertet at han er - eller siger han er bange hele tiden", så forstår jeg dig godt. Der er jo ikke noget du hellere vil end berolige og betrygge så godt du kan.

---

---

Det er som sagt naturligt, at han kan blive bange, og det er vigtigt, at du anerkender hans frygt og angst. Pas på ikke automatisk f.eks. at sige "der er ikke noget at være bange for" eller "der sker ikke noget", fordi du med sådanne svar kan risikere at nedgøre hans følelser, som om at det er forkert, at han er bange... Det kan nogle gange være bedre at sige "det forstår jeg godt" eller "det kan man godt være nogle gange" eller lignende, så han netop føler sig forstået og mødt. Samtidig med at du naturligt skal fortælle ham, at du nok skal være der, passe på ham.

Du må også meget gerne vise ham, at der ikke er noget at være bange for - han bruger dig som et spejl, og det er naturligt problematisk, hvis du selv springer op som trold af en æske og skriger, hvis du ser en edderkop.. men hvis du ikke gør det, og hvis du synes at edderkopper er spændende små væsener, så kan du vise ham edderkopper og andre insekter. Kikke på edderkoppespind, se på en edderkop, måske har den et kors på ryggen, I kan løfte en sten eller træstub og kikke på de insekter der kravler rundt der og tale om det stille og roligt og uden panik. I starten lidt på afstand og stille og roligt tættere på.

Du kan også købe (svært at låne, da bibliotekerne jo er lukket i øjeblikket) en bog om insekter med billeder/fotos, og hvor I kan kikke på billederne og tale om insekterne/dyrene - naturligvis ud fra hans niveau og koncentrationsevne. Der findes også børnebøger der handler om edderkopper, de er dog beregnet til lidt ældre børn, men måske kan de stadig bruges til at kikke og læse lidt i og på den måde få afdramatiseret det hele lidt:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Glæder mig til at følge dig og din dreng videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---