Svar: Mad til 10 måneders baby
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datters dagsrytme :)
Det er rigtig godt, at du har fået antallet af flasker sat ned til nu 3 flasker i døgnet. Det vil være rigtig fint, hvis du i løbet af de næste uger kan komme ned til 2 flasker, som vil være passende i 10-12 måneders alderen. Ialt ca 400 ml mme. Det kan godt være fordelt sådan, at hun drikker f.eks. 100 ml mme af en kop før sin middagslur og så får f.eks. 150 ml i hver flaske aften og sen aften...
Det er dog MEGET vigtigt, at du ikke fortynder modermælkserstatningen. Det er vigtigt, at du følger de præcise opblandingsforhold! Hvis du fortynder erstatningen, så får hun ikke den mængde vitaminer, jern osv. som hun har behov for.
Jeg forstår godt bevæggrundende for at give hende så meget grød.. men det går desværre ikke. Det er vigtigt, at hun "kun" tilbydes 2 måltider grød dagligt, og resten af hendes indtag bør være grøntsager, kød, fisk, frugt, bær. Ellers får hun ikke varieret nok kost og kommer til at mangle vigtige mineraler og vitaminer.
Der kan være mange gode grunde til, at I har valgt at give hende de færdiglavede produkter og ikke ret meget familiemad - og det er naturligvis helt okay. Det er dog vigtigt, at I stadig varierer hendes indtag, så i stedet for grød, så skal hun have middagsretter fra glas. Der findes mange forskellige retter f.eks. forskellige pastaretter, bøf stroganoff, kartofler og laks, couscous med grøntsager og kylling, falaffel i tomatsovs...
Som mellemmåltid er det super fint med frugt og bær. Det kan være frisk frugt, men du kan også købe frugtmos, smoothies og lignende og varierer så meget som muligt her.
Det er rigtig godt med små brødhapsere, som sagtens kan være det brød, som I andre spiser. Det er dog vigtigt, at det er brød uden hele kerner, og stadig meget gerne brød, som er fuldkornsmærket. Du kan bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg, du må også meget gerne bruge fiskepålæg f.eks. makrel eller torskerogn, da netop fisk er vigtigt for hendes udvikling. Det kan også være små bidder af den fiskefrikadelle, eller måske lidt rejer.. Hun må ikke få tun.
Derudover er det vigtigt, at du ved, at små børn ikke altid selv fornemmer mæthed og sult, og det betyder, at du godt kan komme til at overfylde din datter, fordi hun bare åbner munden og ikke selv siger fra.. Og det er vigtigt, at hun ikke vænnes til at overspise. Det er derfor vigtigt, at du fjerner nogle af hendes grødmåltider, så hun får lidt færre måltider i døgnet - det vil så til gengæld gøre, at hun måske kan spise lidt mere til hvert enkelt måltid :)
Samtidig er det så vigtigt, at du giver hende mad i hånden, som hun selv kan sidde med. Du kan købe f.eks. puffede gulerodspinde, babykiks med banan og lignende - det laver blandt andet Organix. du kan dog også blot give hende f.eks. en tvebak eller brødskorpe i hånden, lidt agurk, en ...
... kartoffelbåd fra ovnen, hvis I selv spiser det eller lignende. Det at sidde med mad i hånden er vigtigt for hendes udvikling og det stimulerer hendes spiselyst og styrker hendes mundmotorik. Samtidig forlænger det måltidet, så hun får tid til at føle sig mæt. Det vil sige, at det nogle gange kan være bedre, at du giver hende lidt mad i hånden end at du fylder hende med for meget grød :)
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser derfor således ud:
Vågner kl 06.30 og dagen begynder stille og roligt.
Morgen 7.00: Grød - gerne grovere grødtyper som havregrød, flerkornsgrød, øllebrød...
Formiddag 8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til dagens første lur ca. kl 09.00
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Det må gerne være en middagsret fra glas, som passer til hendes alder. Derudover suppleres hun som nu med rugbrødshapsere og f.eks. leverpostej, frikadeller (kød eller fiskedeller), pasta, kogte grøntsager, fisk eller andet - det er så fint, det du beskriver her og netop vigtigt, at hun får begge dele - både mos og mad i stykker, så hun mættes godt. Vand af kop.
Tilbydes en banan sammen med lidt mme af en kop og puttes så til middagslur
Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Må også gerne få en lille smule tykmælk med revne æbler, frugtmos eller lignende (50 ml - som øges stille og roligt til max 100 ml ved 12 måneder). vand af kop.
Puttes til dagens 3. lur, som ofte er en powernap. Det lyder som om, at hun stadig har brug for den ekstra lur og det er helt okay :)
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk - igen er det okay med en middagsret fra glas, som passer til hendes alder. Og ved siden af supplerer du så med små brødhapsere, lidt hårdkogt æg, pasta, frikadeller osv. som nu... Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten
Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af sit putteritual - ca kl 19 og får derefter børstet tænder...
Flaske og puttes til natten ca. 19.30
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og skal så sove uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød igen :)
Som du kan se, så foreslår jeg altså, at I beholder de to flasker aften og sen aften og før middagsluren kan hun få lidt mme af en kop samme med en banan. Men hun skal ikke længere have flaske efter midnat. Det er som sagt helt okay, hvis hun drikker 150 ml af gangen, så kan hun få 150 ml kl 19.30, 23.30 og på den måde samlet få 300 ml her. Og før middagsluren kan hun drikke 100 ml mme af en kop, så er hendes behov fint dækket. Og så skal mælken ikke fortyndes :)
Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvordan døgnet kan se ud nu, og hvad hendes behov er - og at det er overskueligt og ikke kræver det store overskud til at kokkerere større måltider :)
Rigtig meget held og lykke fortsat - og fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!











