Svar: Ustruktureret søvnmønster i dagtimerne
Kære Sofie
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og hans sovemønster og rytme - og velkommen til :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.
Som jeg læser dit brev, så har jeres drengs søvnmønster ændret sig sådan, at han tidligere sov kl ca 22 og til kl 06-06.30, men nu går han allerede i seng til natten kl 19.15 og sover så stadig til 06-06.30.. det betyder, at hans nattesøvn er blevet ca. 4 timer længere - og det betyder naturligt, at hans dagssøvn bliver kortere...
Hans samlede søvnbehov vil være ca. 15 timer, og hvis han sover fra 19 til 06-06.30 og dermed sover ca 11-11.5 times nattesøvn, så vil der være ca. 3.5-4 timers dagssøvn at gøre godt med - og derfor vil han naturligt tage mange små lure dagen igennem. Han er stadig så lille, at han ikke kan være vågen ret mange timer af gangen og for at dagen ikke bliver for overvældende og for lang for ham, vil han derfor sove måde 40 minutter af gangen, men vil gøre det flere gange og på den måde få de afbræk, som han behøver.
Det behøver ikke være et problem.. han må i princippet godt sove flere små lure i løbet af dagen og en længere nattesøvn, hvis han trives med det... MEN, det lyder faktisk ikke som om, at det er tilfældet. Jeg får en fornemmelse af, at han ofte virker pylret, træt og ked af det i løbet af dagen og dermed virker til at ville have glæde af længere dagslure - og kortere nattesøvn...
Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at hjælpe ham til en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Og det vil være rigtig godt, hvis f.eks. middagsluren var en længere lur. Du kan forsøge at skabe denne rytme ved at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur - på den måde forlænger du hans vågenperiode lidt og han stimuleres samtidig rigtig godt både motorisk og mentalt. Derefter vil han så kunne være vågen og aktiv og blive puttet til dagens 3. lur og så måske gå lidt senere i seng, hvorved nattesøvnen naturligt også afkortes tilsvarende...
Det kan være en god idé at du putter ham i barnevognen og triller ham en tur midt på dagen for på den måde at se om du kan holde ham sovende - du skal gå så længe at du passerer det tidspunkt, hvor han normalt ville vågne op...
Du kan også med fordel lægge dig og amme ham midt på dagen, altså lægge dig med ham i dobbeltsengen og lade ham falde i søvn med brystet og lade ham sove i din seng. Du skal blive liggende hos ham, parat med bryst og beroligende hænder, når han viser tegn på at ...
... ville vågne og netop bruge bryst og kærtegn til med det samme at få ham videre i søvnen. Faktisk efterligne lidt det I gør om natten.. for på den måde at få ham til at sove et længere søvnstræk midt på dagen.
Du skriver, at du putter ham på samme måde hver gang - ammer, skifter ble, giver tøj på og putter.. og det lyder meget fint. Du skal dog være opmærksom på, hvor lang tid der går mellem amning og putning. Det kan være et forsøg værd, at du ammer ham af to omgange, så du ammer, skifter, giver tøj på, ammer igen og først derefter putter ham, for at se om det kan gøre, at han så kan sove lidt længere. Han har en alder nu, hvor han godt kan have tandens til at slatspise lidt hele dagen igennem og derfor også sove mere kortvarigt, ligesom hans søvn også ændrer sig nu. Han er fysisk måske også ved at være så stor, at han begynder at have behov for lidt mere mad.. men i første omgang er det godt, hvis du kan øge hans mælkeindtag ved feks. at amme ham lidt ekstra i forbindelse med putning...
En skitseret dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre, starter ofte dagen med en ekstra amning
Kommer op, dagen begynder, leger, er aktiv
Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur
Vågner, leger, hygger...
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, har måske behov for en ekstra amning før badet, så der er noget at forbrænde af...
Frokost: Ammes og puttes til middagslur - kan her trilles i barnevogn, eller du kan lægge dig med ham og amme ham i din seng og på den måde forsøge at holde ham sovende til et lidt længere søvnstræk. Det vil være rigtig godt, hvis han kan sove mindst 1.5 time...
Vågner, leger, hygger
Eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3. lur. Tidspunktet afhænger lidt af, hvor lang middagsluren er og hvad tid den ligger..
Vågner, leger, hygger
Aften: Ammes efter behov, spiser ofte hyppigt aftenen igennem og fylder sig på den måde op til natten. Ammes naturligt, før han puttes.
Sen aften: Ammes rigtig godt og sover videre
Nat: Ammes stadig midt nat og sover videre...
Mit forslag er altså, at du forsøger at hjælpe ham til en rytme, hvor han sover en lidt længere lur midt på dagen, så varigheden af denne lur naturligt går fra nattesøvnen og hvor hele hans rytme naturligt rykkes lidt hele dagen igennem. På den måde vil døgnet hænge bedre sammen for jer alle tre - og der vil være lidt mere balance mellem varigheden af nattesøvn og dagssøvn :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....
20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






