Svar: 3 år, corona og leg

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og dejligt at høre, at I kunne bruge mit tidligere svar :)

Jeg mener bestemt ikke, at I har grund til at være bekymrede i forhold til socialisering eller mangel på samme, selvom alle familier lige nu er hjemme på grund af Coronasituationen. Jeres dreng får masser af tid til at lege, lære sociale kompetencer, danne relationer til andre børn osv. når hverdagen bliver lidt mere normaliseret igen :)

Samtidig tænker jeg også, at hjemmesituationen kan give ham noget rigtig godt. Det er utroligt dejligt for ham at mærke nærheden og tiden i hverdagen. At I netop har tid til hinanden og mulighed for at lave ting sammen. Jeg ved fra jeres tidligere brev, at han generelt er ret påvirket af den uro, som daginstitutionens hverdag giver ham. Han trækker sig ofte, leger for sig selv, har svært ved den kaotiske og uoverskuelige verden, som en institution på 100 børn desværre lyder til at være... og for ham tænker jeg, at det er ekstra dejligt at slippe for den stressede og svære hverdag.

Børn kan tids nok blive "institutionaliseret" som blandt andet Erik Sigsgaard, der er børneforsker, kalder det. I dag er ca. 96% af alle børn i alderen 3-6 år i børnehave, og de tilbringer mere eller mindre halvdelen af deres vågne tid i institutionen fem dage om ugen. Det er sådan vores samfund er indrettet, og rigtig mange børn er glade for at gå i børnehaven, men det betyder ikke, at de ikke også har enorm stor glæde af at være hjemme og brug for også at være hjemme.

Børn har brug for omsorg og nærhed. De har brug for, at der bliver lyttet til dem, at vi hører og ser ting, som de viser os, interesserer sig for, at vi deler oplevelser med dem, at vi interesserer os for dem. Børn har brug for at mærke, at vi nyder at være sammen med dem, at vi kan lide dem, at vi kan lide at bruge tid med dem og dele oplevelser med dem. Børn har brug for at føle sig prioriteret. De har brug for at dele følelser - både når de er kede af det, når noget er svært, og også når vi bliver overraskede eller spontant begynder at grine sammen. Og det er lige præcis dette, som I særligt kan give jeres dreng netop nu.

I skal være nærværende, hvilket betyder, at I skal være sammen uden nødvendigvis at have et formål - andet end at være sammen. Og man kan tale om to former for nærvær, det der kaldes øjebliksnærvær, og det der kaldes længerevarende nærvær. Øjebliks nærvær er de små øjeblikke, som opstår, uden at være planlagt. Det er f.eks. når jeres dreng hiver i jer, peger ud i haven og siger "se, der er en kat", og I kikker op, ser den og deler den oplevelse. I stedet for f.eks. at svare "vent lige..." og når I så kikker, så er det for sent, for katten er væk...

Længerevarende nærvær er f.eks. når I tager i skoven, bruger nogle timer eller måske en halv dag på at være i skoven sammen, vender en træstub, kikker på biller og insekter, der pibler frem, måske sætter jer og spiser en madpakke sammen, prøver at klatre og balancere på væltede træstammer...

Når I er sammen med jeres dreng, som I er i øjeblikket, så styrker I hans selvværd. Det vil sige hans følelse af at have værdi. Og det er netop vigtigt i forhold til at give ham mod til f.eks. at tage kontakt til andre børn, når hverdagen melder sig igen. Det kan godt være, at I stadig skal hjælpe ham, gå med ham, tage kontakt og på den måde give ham redskaber til, hvordan man spørger andre, om man ...

---

---

... må være med i en leg.. det handler dog mere om selvtillid, som også er vigtigt...

Selvværd og selvtillid er to forskellige ting, selvom de hænger sammen, og det er vigtigt at kende forskel på disse to begreber.

Selvtillid er følelsen af at kunne - "jeg kan finde ud af det her". Det handler om det vi gør, at man har tillid til, at man kan finde ud af en opgave og derfor går igang med den. Det er f.eks. også når et barn siger "jeg kan selv binde snørebånd" eller "se mig, jeg har lært at cykle" eller lignende. Selvtillid er på den måde noget, som andre kan se. Det er noget ydre.

Selvværd er følelsen af at have værdi - "jeg er noget særligt". Ikke fordi man kan noget bestemt eller er særligt dygtig, men blot fordi jeg er mig. Selvværd er på den måde noget indre, det er en indre følelse af, at alt ved mig er, som det skal være...

Børn møder masser af sammenligninger i hverdagen - der er ting, som jeres dreng er rigtig god til, og som andre børn kan have sværere ved, og han oplever også, at andre børn kan noget, som han synes er svært. Hvis jeres dreng har en høj selvværdsfølelse, så vil han have en følelse af, at han er okay, selvom han ikke mestrer det, som de andre mestrer. Så vil han acceptere, at vi alle er forskellige, at nogen kan noget og andre noget andet - og han vil stadig føle sig elsket og føle at han har værdi - fordi det i sig selv har værdi, at han netop er, den han er.

---

---

Hvis han har en lav selvværds følelse, så vil han være i tvivl om sine egenskaber, så vil han stille og rolig begynde at stille spørgsmålstegn ved, om det han gør er godt nok. Han vil let få en følelse af at være forkert og have en følelse af, at det var bedre, hvis han var ligesom de andre.. Hvis man har en lav selvværdfølelse, så vil man, når man sammenligner sig med andre tvivle på, om man er god nok og føle, at de andre er lidt bedre, lidt dygtigere osv. end man selv er...

Brug jeres tid på netop at være sammen, dele oplevelser sammen. I skal naturligivs også bruge tid på "læring" forstået på den måde, at I kan læse bøger højt og tale om det I læser, I kan spille forskellige spil, lægge puslespil og lignende, som han kan få masser af viden og læring ud af og som også kan styrke f.eks. hans finmotorik, han kan være med til at bage boller, opløse gæren, røre og forme dejen i hænderne, han kan være med til at feje blade udenfor eller være med til at vaske cykel... Der er masser af læring i at være med til sådanne ting, men det er samtidig ting, hvor I er sammen, ser hinanden, deler oplevelser med hinanden - og hvor han får en følelse af, at han for jer er noget ganske særligt og at I nyder at være sammen med ham.

Og den følelse kommer aldrig dårligt igen. Den vil han kunne bruge - også når andre børn afviser ham, ikke vil have ham med i en leg, eller hvis han f.eks. oplever andre blive holdt udenfor.. Det kan være den følelse som gør, at han træder frem og siger til en anden "kom så leger vi to sammen", fordi han har en indre følelse af, at han ikke er forkert, og at han har værdi, fordi han er, den han er....

Så nyd det, nyd at I har muligheden for at være sammen - og at han tydeligt selv nyder der og faktisk stortrives med at være hjemme. For ham lyder det til at være guld værd:)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og jeg vil også anbefale jer at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse"...

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---