Annonce

Annonce

Svar: Hvor meget sol må et barn få?


23. marts 2020

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Mette

Tak for dit brev :)

Når vi skal være særligt opmærksomme på solen og børn, så er det fordi børn er særligt følsomme overfor UV-stråling. Det er meget vigtigt, at forebygge solskoldninger i barndommen, fordi man ved, at jo tidligere børn udsættes for sol, og jo tidligere de får skader i huden på grund af solen, jo større sandsynlighed er der for, at dette kan udvikle sig til hud- og modermærkekræft senere i livet.

Spæde børn og småbørn bør som udgangspunkt slet ikke opholde sig i solen, men det vil være naturligt at børn, i takt med at de begynder at gå mere rundt, naturligt også leger mere ude og derfor bliver eksponeret for sol. Det er her meget vigtigt, at du sørger for at din dreng leger skyggefulde steder, og det er rigtig godt, at I f.eks. har en markise, som han kan lege under, så han på den måde ikke sidder direkte i den skarpe sol.

Det er også vigtigt at huske på, at sand og vand reflekterer uv-strålingen fra solen, så hvis man er ved vandet, så skal man være særlig opmærksom, og også her vil det være rigtig godt, hvis man kan sidde under et skyggefuldt træ eller har en parasol eller lignende med.. Samtidig er det anbefalingen, at ...


Annonce

... man undgår den stærkeste middagssol mellem kl 12-15 (når UV-indekset er 3 eller derover), hvilket heldigvis ofte passer rigtig fint med, at børn spiser frokost og sover til middag i dette tidsrum og derfor naturligt får en pause fra solen :)

Og så anbefales det, at man smører sit barn med solcreme, ligesom det anbefales, at barnet har soltøj og solhat på. Det man skal huske er altså skygge, solcreme, soltøj og solhat...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det betyder alt sammen ikke, at I skal eller kan undgå solen helt, men du skal være opmærksom, og du/I skal være i solen med sund fornuft. Det er vigtigt, at din dreng ikke bliver solskoldet.

At det anbefales, at I undgår den stærke middagssol eller søger skygge, når uv-indekset er 3 eller derover betyder derfor også, at han stadig godt kan være ude under jeres markise, hvis han er vågen og leger på dette tidspunkt. Han må gerne være ude midt på dagen, hvis han er i skygge eller er beskyttet af solhat, soltøj og solcreme... Derudover anbefales det, at du vælger parfumefri og miljømærket (Blomsten eller Svanen) solcreme.

Du kan læse meget mere om solbeskyttelse og solråd på cancer.dk/solkampagnen eller du kan søge på "skru ned for solen" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce