Svar: Baby sover for korte lure
Kære L.
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har haft glæde af mine tidligere svar :)
Der er ingen tvivl om, at det kan være lidt ekstra udfordrende i øjeblikket, når storesøster er nødt til at være hjemme pga Corona, og du derfor skal forsøge at fordele sol og vind lige imellem dine piger. Og jeg kan godt forstå, at du gerne vil tilbage til den tidligere rytme med de lidt længere lure, så du netop kan bruge lillesøsters sovetid på storesøster...
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med lillesøster lige nu, og der sker også en fysiologisk ændring i hendes søvn. Netop i 3-4 måneders alderen oplever mange forældre, at børn begynder at powernappe mere. De længere lure forsvinder og barnet begynder at sove kortvarigt og vågner så op, har behov for hjælp til at komme videre i søvnen - nogle gange lykkes det at hjælpe og andre gange ender det med de korte lure.
At du den sidste måneds tid har opleve at lillesøsters søvn har ændret sig skyldes derfor højst sandsynligt, at søvnen begynder at indeholde flere stadier, og mange børn har rigtig svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Der, hvor de skal videre i søvnen, sove længere, så vågner de op og kan ikke sove mere - selvom de tydeligt har brug for det. Mange børn har i denne alder også stadig en aktiv moro-refleks, faldrefleks. Det betyder, at hun giver et spjæt, når hun skifter søvnstadie, og på den måde får hun vækket sig selv. Og derfor hjælper det nogle gange netop at sove hos dig, blive holdt i dine arme, fordi det er trygt og fordel du samtidig hjælper hende med at holde sammen på sig selv, så hun ikke vågner for meget op, men derimod med det samme lulles videre ind i søvnen...
Samtidig gør hendes alder også, at hun nu er mere opmærksom på verden. Hun følger mere og mere med i, hvad der sker omkring hende. Hun bruger sig selv mere og mere både fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, hun begynder at skelne mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i din favn, i fars favn eller i favn på bedstemor eller andre. Hendes lyst til at opleve og følge med betyder, at hun også meget let lader sig forstyrre, når hun f.eks. skal spise. Du oplever sandsynligvis, når du lægger hende til brystet, at hun ofte slipper brystet. Hun dier, slipper, kikker efter ting, tager fat og dier igen, slipper og smiler til dig, dier igen, slipper og pludrer med dig, dier igen og så kommer far eller storesøster ind i stuen og det er langt mere interessant at kikke efter dem...
Det betyder, at ligesom hun kan have tendens til at powernappe/slatsove lidt hele dagen igennem, så kan man også komme ind i en rytme, hvor hun begynder at slatspise hele hele dagen. Og det lyder faktisk som om, at det netop er det, som sker hos jer...
Lige nu vil det derfor være rigtig godt, hvis du kan hjælpe hende med at spise effektivt os dig, så du sikrer dig, at hun bliver fyldt tilstrækkeligt op med mælk - det kan du f.eks. gøre ved at amme hende, skifte hende, så hun vågner lidt op til dåd igen, og derefter lægge hende til brystet igen - og først derefter putte hende...
Derudover har du helt ret i, at det kan være en god idé, at du nu forsøger at putte hende fra dig, før hun sover helt. Hun skal ikke puttes vågen, men døsig. Du skal lægge hende fra dig lige der, hvor hun er fyldt rigtig godt op med mælk, tydeligt er træt, parat til at sove, kæmper med at holde øjnene åbne, men dog stadig når at registrere, at hun flyttes ned i barnevogn eller seng. Stå ved hende, hold dine hænder på hende, så hun stadig kan mærke, at du er der og lul hende så ind i søvnen der, hvor du gerne vil have at hun nu lærer at sove :)
Det kan være en fordel med en sovepose, fordi det kan give hende en følelse af at være holdt, men det vil være af posen og ikke af dine arme. Det kan være en fordel, at du ammer hende, putter hende i soveposen og derefter ammer hende igen imens hun ligger i soveposen og først derefter putter hende... så hun ikke fornemmer skiftet fra din favn så tydeligt og ...
... så hun stadig er fyldt godt op med mælk lige før hun skal sove - i håb om at hun netop derfor også kan sove et lidt længere søvnstræk. Er hun ammet en time før hun puttes, vil det naturligt være sværere for hende at falde i søvn og hun vil ikke kunne sove så længe, før hun atter vågner og har brug for mælk igen.
Du spørger, om I skal supplere med en flaske - og det afhænger helt af, hvad planer og ønsker I har for tiden frem. Jeres datter har brug for mm eller mme til hun er 12 måneder gammel, og hvis du ved, at du ikke vil amme hende så længe, hvis du ved, at far skal overtage barselsperioden på et tidspunkt, hvis du har et ønske om, at far eller andre også skal kunne passe hende - så kan det være en god idé at introducere en flaske og ikke ret meget senere end nu.. hvis hun bliver ret meget ældre, vil hun sandsynligvis ikke acceptere flasken men vil foretrække brystet. Du fortæller, at hun ikke bruger sut, så hun er ikke vant til at sutte på andet end brystet, så hvis du ønsker at hun skal kunne dette, så vil jeg anbefale, at I øver dette nu - gerne flaske en gang dagligt.
Fordelen ved flasken er naturligt, at den kan gives af far, så du også kan få hænderne mere fri til at tage dig af storesøster. Samtidig kan den gives der, hvor I ønsker at lillesøster skal sove - og kan på den måde nogle gange hjælpe hende til at overgive sig til søvnen i f.eks. seng eller barnevogn, så hun lærer dette.
Når det så er sagt, så er der altid en risiko for, at hun vil foretrække flasken, og jo mere flaske du giver, jo større sandsynlighed er der for at amningen stopper. Hvis du gerne vil bibeholde muligheden for at gøre begge dele det næste stykke tid frem, kan det derfor være en god idé, at du lægger til brystet først og supplerer med en flaske bagefter. F.eks. ammer hende, putter hende i sovepose og så tilbyder flaske... på den måde stimulerer du stadig til mælk hos dig. Hvis du derimod går ind og erstatter en amning med flaske, så vil din mælkeproduktion kunne nedsættes hurtigt...
Derudover kan det være en rigtig god idé at arbejde på en rytme, hvor hun tilbydes 3 lure dagligt - har hun lige nu brug for 4 lure, er det også helt okay. Du skal være opmærksom på, at mange børn i denne alder har en meget sen rytme, og det betyder, at de går meget sent i seng. Det er ikke usædvanligt at de først sover til natten omkring kl 22... det ændrer sig igen, når hun bliver ældre.
Du fortæller, at jeres datter vågner omkring kl 08 og ofte bliver træt omkring kl 20. Her bruger du så et par timer på at hjælpe hende ind i søvnen, og hun sover så omkring kl 22. Det kan godt være, at hun egentlig ikke er parat til at sove før kl 22, og at hun har brug for en ekstra lur omkring kl 20.. Det kan også være, at hun lige nu trives med 12 timers nattesøvn, men hvis det er tilfældet, så er det naturligt, at hun ikke kan sove ret lange lure dagen igennem.
Du skal regne med, at hun har behov for ca 15 timers søvn i døgnet, og det vil ofte være rigtig fint fordelt sådan, at hun sover 10 timer om natten f.eks. fra 22 til 08 og så sover 5 timer i løbet af dagen fordelt på 3, evt. 4 lure. Hvis jeres datter har en nattesøvn, der varer fra 20 til 08, så er det kun 3 timers dagssøvn at gøre godt med, og så er det helt naturligt, at hendes lure om dagen varer mellem 20-45 minutter til max 1 time.
Når du vurderer hendes søvn, skal du derfor også se på, hvor meget hun samlet sover, og hvordan hun trives med den rytme. Det kan godt være, at hun trives bedst på den nuværende måde... det kan også være, at du skal forsøge at hjælpe hende til en lidt længere lur midt på dagen og arbejde på at nattesøvnen måske bliver kortere...
Med hensyn til at lære at tage imod en sut, så sker der ikke noget ved, at I forsøger dette stadigvæk. Giv hende den som afslutning på et mælkemåltid, så hun er i "sutte-mode", og ikke når hun er ked af det :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad der sker hos jer i øjeblikket :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









