Svar: Lillebror uden ble
Kære L.
Tak for dit brev - og tak for at tænke på mig og mine - vi er raske her :)
Det er udfordrende for de fleste familier i øjeblikket. Det er naturligt svært at få ret meget arbejde fra hånden, når man også skal tage sig af børnene og naturligt ofte bliver afbrudt.. det er en svær balance. I må forsøge det bedste I kan, og måske kan I have glæde af at lave et dagsskema, hvor I sætter tid af til forskellige ting - så mor og far på den måde også ved, hvornår de kan sætte sig og koncentrere sig om noget vigtigt arbejdsmæssigt, uden at blive forstyrret, fordi den anden forældre så tager sig af børnene i dette tidsrum... :)
Det lyder som en god idé at øve renlighed, og jeres dreng lyder faktisk til at være så småt parat. Han skal være fysisk parat, hvilket betyder, at han skal kunne holde sig i mindst 3 timer. Og han skal være mentalt parat, hvilket betyder, at han skal have lyst til at smide bleen og ville indgå i et samarbejde med jer omkring det...
Generelt taler man om at renlighed har tre faser:
I første fase kommer jeres dreng og siger, når han har lavet noget i bleen. Han er bevidst om det, og han vil gerne have en ren ble på.
I anden fase, kommer han og siger til, når det sker - "nu tisser jeg" - og han har således en fornemmelse af, hvad det er, og at det er nu.
I tredje fase kommer han og siger til lige inden "jeg skal tisse!", og så er det med at være hurtig, for at nå toilet eller potte...
Jeres dreng lyder til at være i første fase. Han er ikke nået dertil endnu, hvor han kan nå at sige til lige inden, eller mens det sker.. men siger til, når det er sket, fordi han er bevidst om det og gerne vil have en ren ble eller tørre bukser på.
Det lyder som om, at det måske er lidt for tidligt, at I har taget bleen af ham. Nogle gange kan det være en god idé at beholde bleen på - fordi det er en succesoplevelse med en tør ble, og våde bukser er altid et nederlag... også selvom I forsøger at tage det så afslappet som muligt :) Det kan være en fordel med buksebleer, som kan trækkes op og ned som et par underbukser, og det er vigtigt, at I stadig følger ham på toilettet. Hvis bleen er tør, så roses han for det, og bleen kan bruges igen. Hvis bleen kun er lidt våd, så kan den også stadig bruges igen (hvor bukser altid skal skiftes), og det kan derfor motivere til at forsøge igen senere... Og hvis bleen er våd, så er det jo rigtig godt, at han har den på, så skifter I den bare og prøver igen senere...
Når han sidder på toilet eller potte, så er det godt, hvis I kan opmuntre ham til at tisse og "prutte", så han presser og hjælpes til at komme af med noget - ...
... for netop at undgå at han tisser eller laver i bukserne en halv time efter... Det kan også nogle gange være en god ide at tænde for vandet, så kan han høre "vand der løber" og derfor måske bedre selv kan tisse. Sidder han på toilettet, så sørg for at han har et toiletsæde og en fodskammel, som gør at han kan sidde og slappe af og ikke sidder og "hænger i armene", fordi han er bange for at falde ned.
Sker det hyppigt, at han laver med en halv times forsinkelse, så kan det være en god idé at trække tiden lidt, når I forsøger. Det kan f.eks. være i forbindelse med måltider og lignende, at han måske har brug for lidt mere tid efter at have spist/drukket, før han er parat til toilettet.. Prøv om I kan finde ud af, hvornår succesraten er størst og skab faste toilettider ud fra dette :) Hvis I sætter ham på toilettet hver 2 time, kan det også være for hyppigt, så han derfor når at tisse imellem sine toilettider og ikke kan tisse, når det faktisk passer bedre...
Det er helt naturligt, at han har brug for ble om natten. De fleste børn bliver renlige om dagen før de kan undvære natbleen, og så længe han ikke er ældre, skal han stadig have ble på, når han sover. Om dagen kan det dog også være en fordel, fordi det kan være med til at give lidt tryghed og måske lidt mindre irritation fra jer...
Hvis I vælger at give ham ble på igen, så er det vigtigt, at han ikke har en fornemmelse af, at han bare kan lave i bleen - han skal stadig tisser på toilettet og bleen skal kun bruges som en ekstra sikkerhed, fordi det naturligt ikke er særlig rart for nogen, når det sker i bukserne :)
Man kan godt bruge et belønningssystem, hvor han feks. får stjerner (klistermærke, tegning eller lignende), hver gang kan tisser/laver på toilettet, og når han så har samlet x-antal, så udløser det en ting... men belønningssystemer virker ofte bedst i slutningen af forløbet. Det vil sige, når han er igennem alle faserne og faktisk kun mangler den sidste hjælpe til at komme over den hurdle, som gør at han bliver helt parat. Det bruges bedst som den "sidste gulerod", som så hjælper til, at det lykkes helt. Hvis I bruger belønningssystemet for tidligt i forløbet, så kan det risikere at miste sin værdi...
Jeg kan ikke helt gennemskue jeres belønning, som går ud på, at han har underbukser på... belønningen går således ikke på, hvorvidt han faktisk når toilet og potte men blot på, om han bruger underbukser i stedet for ble.. og det gør han jo hver dag i øjeblikket... Måske er der noget jeg har mistforstået... :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med projekt renlighed :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









