Svar: Amning og Mad - fortsat - 7 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Først - hvor er det flot, at I har fået skruet amningerne så meget ned, og at lillepigen er begyndt at spise mere rigtig mad. Jeg forstår godt, at hun søger brystet hyppigt - det er naturligt svært for hende at gå fra amning ca. hver time til at blive ammet 4 gange i døgnet, men det er vigtigt, at du forsøger at holde mængden af mælk på et niveau, som også giver plads til skemaden. Det er derfor rigtig godt, at du tilbyder hende de forskellige måltider, og det lyder rigtig fint, det du fortæller.
Når far skal overtage barselsperioden vil det være rigtig godt, at jeres datter ikke længere af så afhængig af brystet. Det vil være rigtig synd for dem begge, hvis hun om en måned ikke kan trøstes eller tilbydes anden mad, så prøv at holde fast i den nye gænge, selvom du synes det er svært, når du tydeligt mærker, at hun søger dig. Når det går lettere for far lige nu, så er det sandsynligvis, fordi han jo ikke dufter af mælk, og hun derfor hos ham bedre kan afledes :)
Det er helt okay, at du savner den nærhed som amningen har givet jer, og jeg forstår godt, at du har nydt blot at kunne lægge hende til, når hun har vist behov for det. Det er noget særligt, og du har på alle måde opfyldt hendes behov. Hun ved, at du er der hundrende procent for hende, og I kan naturligvis stadig nusse og kramme tæt osv. Der skal dog lidt andre ting til nu, med den alder hun har, og far skal også kunne komme på banen og stille og roligt skal du vænne dig til at give slip - og det er bare rigtig svært :)
Når jeres datter bliver 8-9 måneder, så vil hun have behov for 3 mælkemåltider i døgnet, og jeg anbefaler normalt, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at når far skal overtage barslen, så kan I overveje, om far skal give hende MME før middagsluren, enten af en flaske eller en tudkop/drypfri kop, og du så skal "nøjes" med at amme hende aften og sen aften. Det kan hjælpe på den udfordring du selv nævner, at du oplever om natten... Det er naturligt, at hun lige nu søger brystet kl 04, og hun skal naturligt have brystet her, men det kan være en god idé at fjerne denne amning i 8-9 måneders alderen, hvilket også kan give bedre appetit til morgengrød...
Så i forhold til jeres nuværende dagsrytme, så ser det rigtig fint ud med antallet af måltider og ...
... mælkemåltider. I må prøve at vurdere, hvorvidt det vil være en god idé at I de tre mælkemåltider ligger før middagslur, aften og sen aften eller om det vil være lettere eller bedre at de ligger aften, sen aften og nat... Det kan også være, at hun ikke viser behov for mælken kl 23, men måske først kl 02 og så kan de 3 mælkemåltider også ligge før middagslur, når hun puttes om aftenen og når hun så melder sig selv kl 02...
Det er helt naturligt, at hun endnu ikke mestrer at spise rugbrødshapsere og lignende. Da hun er ammet så meget, som hun er, så har hun sandsynligvis en rigtig godt udviklet kæbemuskulatur, og det med at tygge skal nok komme :) Mange børn begynder først at kunne finde rigtigt ud af det med rugbrødshapsere i 8-9 måneders alderen :)
Det lyder som om, at hun er ret glad for det søde - og det er naturligt, for modermælk er også meget sødt, så det er genkendeligt og trygt for hende. Det vil dog være rigtig godt, hvis du kan vænne hende til, at maden ikke behøver være så sød. Så når du giver hende grød, så brug kun frugtmos som topping og giv hende skeer, som skiftevis er med ren grød og grød blandet med lidt frugt.
Det er også en god idé, at du prøver at lave grøntsagsmos af grøntsager, som har en naturlig sødme - fremfor at bruge frugtmos i grøntsagsmosen. Vær opmærksom på at hvis du f.eks. bager rodfrugter i ovnen, så trækker dette den søde smag frem og derefter kan du mose rodfrugter til hende. Du kan også købe "sweet potatoes" eller bruge f.eks. gulerod, græskar, ærter og lignende, som har en naturlig sød smag. Lidt sovs lavet af tomater eller ærter kan også give lidt sødme, eller måske lidt smørsovs...
Har du min bog om børn og mad? I den finder du opskrifter og guides igennem måned for måned - den går fra 4-18 måneder og kan måske give lidt inspiration :)
Du skriver, at nætterne går okay og at hun accepterer sutten, nr hun vågner - det er rigtig fint lige nu, da hun skal vænnes fra brystet - men pas på, at I ikke kommer til at give hende sut i munden hver gang. Prøv om I kan hjælpe hende videre i søvnen med kærtegn, stillingskift, beroligende ord, nærhed osv. så hun ikke bliver uhensigtsmæssigt afhængig af sin sut... bare en tanke med på vejen her :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at jeg er kommet fint omkring det hele...
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











