Svar: Min datter vil ikke sove til formiddag eller eftermiddag
Kære mor
Tak for dit brev :)
Vi kan godt blive enige om, at hvis din datter ikke sover mere end 12-13 timer i døgnet, så er det for lidt, og så er det naturligt, at hun virker træt og har brug for hjælp til at koble fra, så hun kan få lidt mere søvn.. spørgsmålet er dog, om hun ikke sover mere end dette, jeg får nemlig lidt på fornemmelsen, at hun måske powernapper lidt, når du ammer hende, og at det er forklaringen på, hvorfor hun så ikke rigtig vil sove yderligere.
Du fortæller også, at du har forsøgt at holde hende igang under amningen, og her er hun som regel meget vågen og frisk, når hun er færdig med at amme.. og jeg tænker derfor, at dette netop kan bekræfte, at hun måske spiser mere eller mindre i søvne, når hun ammes...
Det er spørgsmålet, om du kan få hende væk fra dette, eller om du lige nu må acceptere, at hun sover som hun gør. Hun sover jo en rigtig god og lang middagslur. Ofte varer den 2-3 timer og det betyder, at hun her kommer igennem søvnen stadier flere gange og får en rigtig god kvalitet ud af sin lur. Det er super godt! Og så er det okay, hvis hun sover betydeligt kortere formiddag og eftermiddag. Det er dog vigtigt, at du stadig hjælper hende med at få de korte lure, og at du stadig forsøger at holde fast i rytmen med 3 lure dagligt, så hun stadig får de afbræk, som lurene trods alt giver hende.
Det er også rigtig godt, hvis du nogle gange kan planlægge dine ture ud af huset, sådan at hun kan sove i sin barnevogn. Måske kan du putte hende i barnevognen om formiddagen og trille op for at handle, imens hun så får sovet, så du får lidt praktiske ting fra hånden, og samtidig hjælper hende med at sove et lidt længere søvnstræk. Hvis hun bare kan sove 45-60 minutter på den måde om formiddagen, vil det være guld værd, og så må hun naturligvis stadig gerne tage en længere lur midt på dagen.
Det vil også være sådan, ...
... at hun i løbet af den næste månedstid til halvanden naturligt nok begynder at få behov for lidt skemad, og det vil sandsynligvis hjælpe jer. Det vil være rigtig godt, at hun tilbydes skemad til frokost og senere til aften, og da skemaden indtages vågen, og hun naturligt begynder at blive mere og mere aktiv, så vil det blive mere naturligt, at hun igen finder roen med brystet. Det vil sige, at hun kan få skemad, og efter 1-1.5 time kan hun så blive ammet og hjulpet til en lur - og hun vil netop på denne måde måske så kunne sove lidt længere søvnstræk igen. Jeg tænker derfor, at tiden også arbejder lidt for jer :)
Du må også meget gerne lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen, hvis du på den måde kan få hende til at sove lidt længere. Det kan give dig selv lidt mere ro, og du kan holde brystet klar, så når hun efter 20 minutter viser tegn på at ville vågne, så kan du se om du med brystet kan holde hende i søvnen.. det er helt okay at ty til denne løsning en gang imellem f.eks. til eftermidddagsluren. Når hun har svært ved at overgive sig om eftermiddagen, så er det måske fordi hun der er fyldt rigtig godt op med indtryk og hun derfor har ekstra svært ved at koble fra - og her kan det netop nogle gange hjælpe at lægge sig afsides med hende, trække gardinerne for, slukke lyset og ligge helt tæt og så netop bruge amningen... du skal altså amme hende i søvn og ikke være bange for at det giver dårlige vaner lige nu... :)
Hvordan oplever du, at din amning fungerer? Hvilke tanker gør du dig omkring amning? Nogle gange er meget vågne børn - sultne børn.. så når hun har rigtig svært ved at sove, så kan det nogle gange være tegn på, at hun har brug for lidt mere mælk. Har du prøvet med en flaske og set om det måske får hende til at falde omkuld...? Det er bare en tanke...:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











