Svar: 10 måneder uden søvn
Kære Sanne
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at jeres dreng nu er trappet ned til to flasker, og det er meget fint at de ligger aften og sen aften - og at han ikke længere får mælk om natten. Selvom han er en fysisk stor dreng, så er det vigtigt, at han indtager sit væskebehov i løbet af dagen om aftenen og ikke om natten.
Det er også vigtigt, at I tilbyder ham mange små måltider hele dagen igennem, så han mættes godt fra morgenstunden. Da han sandsynligvis gerne vil spise selv med den alder han har nu, så er det godt, at I anerkender dette, men det er stadig vigtigt, at han også tilbydes grød og mos, så du sikrer dig at han får hvad han har behov for. Det er vigtigt at udelukke, at han vågner fordi han reelt er sulten.
Det vil være rigtig godt med en aftenrytme, hvor I spiser sammen og han erfterfølgende kommer i bad, får lidt babymassage og gøres klar til natten - og så tilbydes godnatgrød, som kan mætte ham lidt ekstra før han skal sove. Bad og efterfølgende godnatgrød kan hjælpe ham med at koble fra og finde roen fysisk og er med til at sikre bedre og mere sammenhængende nattesøvn.
Hele dagens forløb spiller naturligt ind på nattens forløb. Det er derfor rigtig godt, hvis I kan forsøge at følge så fast en dagsrytme som muligt og forsøge at holde samme rytme uanset om jeres dreng er i dagpleje eller hjemme. Jeres dreng har en tidlig søvnfase, hvilket betyder, at han står tidligt op og sover tidligt hele dagen, og det oplever jeg faktisk nogle gange gøre, at søvnen bliver lidt lettere... Hvorvidt I skal ændre på hans rytme afhænger helt af, hvordan I oplever han i øvrigt trives og hvordan det fungere i dagplejen...
I skal også være opmærksomme på, at børn i jeres drengs alder godt kan protestere mod søvnen og nogle gange sover lidt mindre, end vi måske synes de bør. Det skyldes, at de har rigtig meget lyst til at følge med, opleve verden og derfor protesterer mod søvnen - ikke fordi de ikke er trætte, men snarere som udtryk for at tiden ikke skal soves væk. De vil hellere lege og opleve end sove og protesterer derfor, når vi putter dem.
Det kan nogle gange hjælpe at aktivere ham lidt ekstra i hans vågne perioder, så han efterfølgende bedre kan finde ro og slappe af. Det kan også nogle gange hjælpe at lade ham sidde op, kikke på verden og på den måde blive fyldt op med indtryk, når han skal sove og så først lægge ham ned, når han tydeligt er træt. Det kan I forsøge derhjemme - sætte ham i barnevognen, lade ham side og kikke og først putte ham, når han tydeligt er parat (læg mærke til klokken her) og dagplejer kan forsøge det samme - f.eks. om formiddagen, lade ham sidde i barnevognen, når de triller i legestue og lade ham falde i søvn på vejen, og når han skal puttes til middagslur f.eks. lade ham blive puttet først, men sidde og kikke på de andre børn, som gøres klar og puttes - og først der lægge ham ned. Det kan være en måde at få ham væk fra at "skulle nusses i ansigtet" for at sove, som I fortæller er nødvendigt.
Og det leder hen til næste udfordring - søvnassociationer. I skal være opmærksomme på, om jeres dreng vågner igen og igen, fordi han har et søvnassociationsproblem. Vi har alle brug for søvnassociationer - de er de ting eller faste rutiner vi har, når vi skal sove. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive ...
... vugget i søvn i favn.
Søvnassociationer er gode, når de lærer barnet at falde i søvn selv. Jeres dreng skal forbinde sin seng med stedet, hvor han skal sove - og ikke f.eks. falde i søvn i jeres favn og derefter blive flyttet over i sin seng. Hvis han falder i søvn et andet sted, end han skal sove, så vil han kunne vågne op og være urolig og utryg, når han ikke ved, hvor han er - og han vil ikke kunne sove, før han er i jeres favn og mærker jer igen. Søvnassociationer er altså mindre gode, når de gør barnet uhensigtsmæssigt afhængig af mor eller far, så han vågner igen og igen og har brug for jer for at kunne sove videre om natten. Han har lige så meget brug for sammenhængende nattesøvn, som I har :)
Du skriver, at I har forsøgt med puttebamse, nusseklud osv. Og det er i princippet rigtig godt. De er nogle gode søvnassociationer, som på sigt netop kan fungerer som substitut for mor og far. Problemet er, at de fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de begynder at kunne bruge en puttebamse bevidst, og jeres dreng er derfor stadig for lille - det er sandsynligvis derfor det ikke rigtig virker endnu. I stedet er det rigtig fint med kærtegn, beroligende ord, godnatsang eller lignende - imens han ligger i sin seng...
En ande problematik i samme boldgade kan være sutten.. Bruger han sut og har han brug for den igen og igen? Nogle børn får det jeg kalder vanebetinget afbrudt søvn og det handler om, at han kan være blevet afhængig af sin sut. Det er helt naturligt, at han har brug for sut, når han skal overgive sig til søvnen. Den får ham til at finde roen, slappe af i kroppen og hjælper ham med at sove. Men når han sover dybt, så slappes alle muskler i kroppen - også kæbemusklen - og det betyder, at sutten ryger ud af munden. Når I så hjælper ham med stillingskift, beroligende hænder, dynen der er sparket af osv. så kommer I måske per automatik sutten i munden på ham - og det kan skabe en uhensigtsmæssig vane. Han kan nemlig begynde at registrere, når han taber sutten og derfor klynke og give lyd fordi han har lært, at I så kommer sutten i munden på ham igen, han har lært at sutten skal være i munden for at han kan sove.
Derfor er det vigtigt, at I medtænker, om det er på grunde af sutten, at han vågner og igen og igen skal hjælpes ind i søvnen. Hvis det er tilfældet, så er det vigtigt, at I vænner ham fra denne vane, og at I begynder at øve det at finde sutten selv, så det er noget han selv klarer og ikke noget I skal gøre hele natten... :)
I skal naturligvis også altid sikre jer, at han ikke vågner og sover uroligt fordi han har ondt. Det kan være smerter fra ørerne, tandfrembrud, maveproblemer og lignende, ligesom han naturligt kan blive forkølet osv. i forbindelse med start i dagpleje. Hvis I mistænker at det kan være smerter eller sygdom, så skal han naturligt ses af lægen.
Og så skal I også overveje, om han måske skal hjælpes til at finde roen selv om natten, og at det ikke er alle lyde, som I behøver reagere på. Det er helt naturligt, at børn sover uroligt. Det er helt naturligt, at han kan have små opvågninger mange gange om natten. Han kan sagtens vågne en gang i timen, når han skifter søvnstadie, - og det betyder ikke, at I skal hjælper ham videre i søvnen. Det kan nogle gange være en god ide ikke at reagere, men trække tiden og se om ikke han kan klare det selv. Nogle gange kan det være en fordel, hvis I kan sove i hvert sit værelse, fordi I så ikke hører ham så tydeligt og derfor ikke reagerer helt så hurtigt, og på den måde får han naturligt mulighed for at se om han selv kan komme videre uden jeres hjælp.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og måske finde ud af, hvad det er der spiller ind hos jer :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







