Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp til en træt mor


16. februar 2020

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Hjælp til en træt mor

Hej Helen.

Min datter er nu 8,5 mdr.

Fra hun blev født og til hun blev 3 mdr har hun sovet rigtig godt om natten og kom i seng samtidig os, her var der ikke rigtig nogen rytme. Hun vågnede i løbet af natten og blev ammet og jeg kunne ligge hende i vuggen ved siden af vores seng hvor hun så selv faldt i søvn.

Omkring de 3 mdr kommer der stille og roligt en rytme og vi begynder at putte hende i vuggen hvor vi ligger hende og enten kan gå fra rummet eller sidde på sengen ved siden af og hun selv falder i søvn.

Omkring 4 mdr bliver putningerne sværere for hende og hun bliver ked af det når vi ligger hende, dette løser vi med at gå rundt med hende og prøve at ligge hende hver gang hun falder til ro. Hvilket dog næsten hver aften endte i at hun faldt i søvn i vores arme. Hun falder dog stadig selv i søvn i vuggen efter amningerne om natten.

5,5 mdr begynder hun at vågne om natten ved 12/1 tiden hvor jeg ammer hende og prøver at ligge hende i vuggen, hun bliver dog så ked af det at jeg ender med at gå rundt med hende, oftest i 1 time i håb om at hun falder i søvn igen dog uden held og vi ender med at være vågen i ca 3 timer.

På dette tidspunkt overvejer vi flere ting, hun er begyndt på skemad da hun blev 4 mdr og vi tænker om det er sult der holder hende vågen, så vi ender næsten hver nat med at give hende mad. (Hvilket vi ved er et skråplan, derfor sætter vi madmængden op i løbet af dagen og det hjælper lidt) vi ender med da hun bliver 6 mdr at rykke hende ind på sit eget værelse da vi tænker om hun vågner af vores og vores hunds lyde. Og dette hjælper! Vi står nu med et barn der vågner 2 gange om natten for at blive ammet og hvor jeg så dog skal gå med hende for at få hende til at sove igen. (Dette står på i 1 uges tid).

Fra den ene dag til den anden vågner hun mange gange i løbet af natten hvor jeg skal ind og gå med hende til hun sover, de fleste gange går det hurtigt. Vi varierer i hvor tit hun vågner men de værste nætter var jeg derinde hvert kvarter og de bedste 1 gang hver 2. Time. Dette står på indtil hun bliver 7,5 mdr. I denne periode bliver putningerne sværere og jeg skal oftest gå med hende i 1 time hvor hun, hver gang hun er ved at døse hen, begynder at skrige. Det skal her siges at far fra 5,5 mdr ikke har fået lov til at putte hende, hun skriger og græder til hun næsten hyperventilere og jeg ender hver aften med selv at måtte putte hende. Far har heller aldrig fået lov til at kunne gå med hende om natten.

Vi overvejer også i hele den ovennævnte periode hvordan putte rutinen er, og vi endte i en rutine hvor jeg ca 30 min før putning giver nattøj på og børster tænder og vi så bruger den resterende tid i sofaen uden fjernsyn, med dæmpet belysning, rolige stemmer og oftest blid massage.

Herefter går jeg så ind på hendes værelse og ammer hende og rejser mig for at gå med hende til hun sover.

Amningerne har aldrig været forbundet med søvn for min datter, så hun er aldrig faldet i søvn ved brystet. Tvært imod har jeg faktisk været i tvivl om amningerne om natten har vækket hende mere op.
Da hun bliver 7 mdr ammer jeg ikke mere om natten.

Ved 7,5 mdr får vi igen et skift fra den ene dag til den anden, hvor jeg pludselig har succes med at hjælpe hende i hendes stillingsskift og bare give hende sutten, nussen og dyne på og jeg så kan gå igen og hun sover videre. Her er jeg inde ved hende 2-4 gange i løbet af natten. Her får far også succes med at putte hende og vi skiftes den næste måned med at putte hende. Putningerne går også bedre og hurtigere og hun sover inden for 5-15 min. På dette ...


Annonce

... tidspunkt begynder hun også at kunne møve sig fremad og da hun bliver 8 mdr kravler hun rigtigt.

Vi har læst din bog om søvn og har brugt meget af det og taget mange snakke ud fra den. Og vi er klar over at det at vi går med hende for at få hende til at sove er skidt.
Hver gang vi prøver at ligge hende i hendes seng begynder hun at skrige og kaste sig rundt. Hvis vi ligger hende lige lidt før at hun sover helt, når vi går med hende i armene, vågner hun helt op og begynder også at skrige.

Vi er aldrig gået fra hende og har stået ved siden af og sunget eller snakket til hende, imens vi har haft en hånd på hendes mave, men det hjælper hende ikke og vi ender med at tage hende op og trøste hende. Jeg har også prøvet at ligge mig i vores seng med hende men her skriger hun også. (Hvis jeg sætter hende i vores seng når vi står op om morgenen imens jeg tager tøj på, så skriger hun også, indtil jeg sætter hende på gulvet)

Om dagen sover hun to lure i barnevognen. Den sidste måned har hendes dagsrytme været følgende:
- kl 7 står vi op og hun får morgenmad, herefter bliver hun ammet, skiftet og leger på gulvet.
- Kl 9-10.30/11 sover hun
- Kl 11 frokost, leg, mellemmåltid, amning
- Kl 14-15.30/16 sover hun
- Kl 16 mellemmåltid og leg
- Kl 18 aftensmad
- Kl 19.45 starter soveritualet med tøjskift, vi børster tænder og hygger.
- Kl ca 20 ammer jeg og putte ritualet med at gå rundt starter.
- Kl 22 går vi i seng
- Kl 23/00 vågner hun eller har brug for hjælp til stillingsskift.
(Det skal måske også lige nævnes at hvis vi putter hende før kl 20, så vågner hun efter 1-2 timer som om det bare var en lur, og så er hun frisk igen i 3-4 timer, før vi igen kan putte hende)

Den sidste uge må far igen ikke putte, hun græder en del når jeg putter, putningerne tager over 30 min hver dag, hun vågner mange gange i løbet af natten hvor hun er så ked af det at jeg er nødt til at tage hende op og gå med hende til hun sover igen og vi har nætter hvor hun er vågen i flere timer. Hun er desuden begyndt at afvise brystet hvor hun skriger og kaster sig bagover, hvilket betyder at vi kun har ca 1 god amning om dagen.

Når hun skal puttes i barnevognen er hun også begyndt engang imellem at skrige og græde og stopper nogen dage når hun bliver trillet og andre først når vi tager hende op igen. På de dage hvor det er helt skidt, har vi været nødt til at køre en tur med hende i bilen, hvor hun falder i søvn og i kan flytte hende i over i barnevognen. Til daglig bliver hun normalt trillet i søvn.

Om dagen har vi en glad datter som er enormt nysgerrig på alt omkring sig, som elsker at spise og som er rigtig god til at kravle ud og undersøge og komme tilbage til os (specielt mor) for lige at lade op igen.

Jeg/vi er nu nået til hvad der føles som vores Breaking point. Og vi ved ikke hvad vi skal stille op nu.

Målet er at vi kan ligge hende i hendes egen seng og hun selv falder i søvn uden vi skal gå med hende, at jeg ikke skal gå med hende om natten og at far også får lov til at putte. Men vi ved ikke hvordan vi når derhen.

Og så lige et par ekstra spørgsmål.
- Kan det være hun vågner om natten fordi hun ikke længere kan høre os/fjernsynet?
- Får hun nok måltider om dagen? Ved hvert måltid bliver hun tilbudt mad til hun selv afviser.
- Skal hun have modermælks erstatning i kop når nu hun ikke vil tage brystet så meget mere. Vi har prøvet med min modermælk i sutteflaske, men den har hun afvist siden hun var helt lille.

Opslaget her har været lææænge undervejs, så jeg beklager længden.

Med venlig hilsen
den desperate mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mad og søvn - 10 mdr. dreng

Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...

Læs hele brevet og Helens svar


14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Fravær og tilknytning

Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.

Varme i barnevogn

Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce