Brev:
18 mdr. og afvænning fra flaske
Kære Helen
Jeg har længe overvejet at skrive til dig, om flere forskellige ting, og nu kaster jeg mig ud i det med den ene ting. Jeg håber, at jeg får formuleret det okay, og får givet dig de oplysninger som du har brug for.
Vi har en datter på 18 mdr. som hedder Maja. Hun er en glad og energisk lille pige som er glad for at tumle, og leger gerne energisk(ikke så meget stille leg, men det hænder). Hun har været en del tid om at nå til at kravle og til at gå - med hjælp fra kiropraktor og fys fandt vi årsagen. Så nu øver hun sig på livet løs mig at gå(og turde gå) mere på egen hånd.
Maja har aldrig været i pige med en glubende appetit. Hun spiser ofte godt til morgen, appetitten til frokost varierer og til aftensmad spiser hun ofte ikke så meget.
Vores udfordring er, at Maja stadig får mælk til natten, og nogle gange en ekstra gang inden midnat - og jeg tænker, at vi snart må få taget hul på, at få den mælk ud af verden.
Vi og pædagogerne forsøger i løbet af dagen, at få godt med væske i hende, men det er lidt begrænset hvor meget vi får i hende. Det er svært at sige hvor meget det blir til, med der er måske tale om 3 dl.(jeg ved ikke hvor meget hun får i vuggestuen). Herhjemme tilbyder vi også lidt saftevand til eftermiddags snacken, men det drikker hun også kun lidt af. Hun har en drikkedunk stående på sofabordet, som jeg synes hunegentlig er god til at drikke af spontant, når hun selv føler tørst - men igen er det måske en lille dl. som det bliver ti i løbet af en dag.
Her er hvordan dagen typisk ser ud:
Mellem 05 og 06: Vågner af sig selv
06.45: Havregrød
09.15: Formiddagsmad
10.30: Frokost
ca 11.30: Middagslur (den er typisk 1,5 time, men nogle gange 1 time, nogle gange 2)
ca. 13.30: Eftermiddagsmad (efter lur)
15.00: Hentes fra vuggestue
15.45: Eftermiddagssnacks (gnavegrønt, skinkestrimler, 1/4 bolle og lign)
ca. 17.00: Aftensmad
ca. 18.00 Putning ...
... med flaske (90-130 ml)
Vi oplever ofte, at hun i løbet af aftensmadens afslutning allerede begynder at sidde og gnide sig i øjnene. Derfor er klokken ofte ikke mere end 17.45, før vi begynder at pusle, børste tænder og gøre klar til putning. Når hun er gjort klar, så sætter min kæreste sig med hende og læser enkelte sider i en bog med hende…hun er ofte lidt urolig, selvom hun også virker træt. Det kan virke til, at hun godt ved, at vi skal til at putte hende, og hun vil gerne lege mere, selvom hun også er træt.
Vi skiftes til at putte hende. Vi har fast et stykke roligt musik kørende, ret lavt, mens vi giver hende mælk. Når jeg putter hende, nynner jeg en bestemt sang (det begyndte jeg på for lidt over et halvt år siden). Vi oplever det lidt som om, at hun gør lidt oprør, når hun mærker vi vil putte…og at det er tiden med sutteflasken som gør, at hun kommer ned i gear og bliver døsig.
Det kan variere, om hun derefter nemt falder i søvn når hun er lagt, eller om hun tuller rundt i sengen før hun er soveklar.
Nogle gange(et par gange om ugen) oplever vi, at hun vågner et sted mellem 21 og midnat, og er ked af det og grædende, og hvor shh’en og en rolig hånd ikke får hende ned og soveklar igen. Det er først når hun får flaske, at hun bliver døsig igen. Denne nr. 2 flaske tynder vi op, så der ikke er meget mælkepulver i.
Jeg føler ofte lidt en frygt for at røre ved putte-mælken, da vi ret sent kom igang med at indarbejde et ritual/rytme op til putningen. Der føler jeg let, at jeg har fejlet. Men vi prøver holde fast i den rytme, som vi nu har fundet, og vi holder øje med hendes tegn og prøver at nå “søvntoget”…og min oplevelse er jo, at hun ikke bliver træt/klar ved læsning og sang…men ved sin tid med flasken. Så hvordan tænker du, at vi bedst går til det?
Nå det blev en lang smører, jeg håber det giver mening og du kan arbejde ud fra det.
Med venlig hilsen
Majas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
24. februar 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant
Hej Helen Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.