Brev:
18 mdr. og afvænning fra flaske
Kære Helen
Jeg har længe overvejet at skrive til dig, om flere forskellige ting, og nu kaster jeg mig ud i det med den ene ting. Jeg håber, at jeg får formuleret det okay, og får givet dig de oplysninger som du har brug for.
Vi har en datter på 18 mdr. som hedder Maja. Hun er en glad og energisk lille pige som er glad for at tumle, og leger gerne energisk(ikke så meget stille leg, men det hænder). Hun har været en del tid om at nå til at kravle og til at gå - med hjælp fra kiropraktor og fys fandt vi årsagen. Så nu øver hun sig på livet løs mig at gå(og turde gå) mere på egen hånd.
Maja har aldrig været i pige med en glubende appetit. Hun spiser ofte godt til morgen, appetitten til frokost varierer og til aftensmad spiser hun ofte ikke så meget.
Vores udfordring er, at Maja stadig får mælk til natten, og nogle gange en ekstra gang inden midnat - og jeg tænker, at vi snart må få taget hul på, at få den mælk ud af verden.
Vi og pædagogerne forsøger i løbet af dagen, at få godt med væske i hende, men det er lidt begrænset hvor meget vi får i hende. Det er svært at sige hvor meget det blir til, med der er måske tale om 3 dl.(jeg ved ikke hvor meget hun får i vuggestuen). Herhjemme tilbyder vi også lidt saftevand til eftermiddags snacken, men det drikker hun også kun lidt af. Hun har en drikkedunk stående på sofabordet, som jeg synes hunegentlig er god til at drikke af spontant, når hun selv føler tørst - men igen er det måske en lille dl. som det bliver ti i løbet af en dag.
Her er hvordan dagen typisk ser ud:
Mellem 05 og 06: Vågner af sig selv
06.45: Havregrød
09.15: Formiddagsmad
10.30: Frokost
ca 11.30: Middagslur (den er typisk 1,5 time, men nogle gange 1 time, nogle gange 2)
ca. 13.30: Eftermiddagsmad (efter lur)
15.00: Hentes fra vuggestue
15.45: Eftermiddagssnacks (gnavegrønt, skinkestrimler, 1/4 bolle og lign)
ca. 17.00: Aftensmad
ca. 18.00 Putning ...
... med flaske (90-130 ml)
Vi oplever ofte, at hun i løbet af aftensmadens afslutning allerede begynder at sidde og gnide sig i øjnene. Derfor er klokken ofte ikke mere end 17.45, før vi begynder at pusle, børste tænder og gøre klar til putning. Når hun er gjort klar, så sætter min kæreste sig med hende og læser enkelte sider i en bog med hende…hun er ofte lidt urolig, selvom hun også virker træt. Det kan virke til, at hun godt ved, at vi skal til at putte hende, og hun vil gerne lege mere, selvom hun også er træt.
Vi skiftes til at putte hende. Vi har fast et stykke roligt musik kørende, ret lavt, mens vi giver hende mælk. Når jeg putter hende, nynner jeg en bestemt sang (det begyndte jeg på for lidt over et halvt år siden). Vi oplever det lidt som om, at hun gør lidt oprør, når hun mærker vi vil putte…og at det er tiden med sutteflasken som gør, at hun kommer ned i gear og bliver døsig.
Det kan variere, om hun derefter nemt falder i søvn når hun er lagt, eller om hun tuller rundt i sengen før hun er soveklar.
Nogle gange(et par gange om ugen) oplever vi, at hun vågner et sted mellem 21 og midnat, og er ked af det og grædende, og hvor shh’en og en rolig hånd ikke får hende ned og soveklar igen. Det er først når hun får flaske, at hun bliver døsig igen. Denne nr. 2 flaske tynder vi op, så der ikke er meget mælkepulver i.
Jeg føler ofte lidt en frygt for at røre ved putte-mælken, da vi ret sent kom igang med at indarbejde et ritual/rytme op til putningen. Der føler jeg let, at jeg har fejlet. Men vi prøver holde fast i den rytme, som vi nu har fundet, og vi holder øje med hendes tegn og prøver at nå “søvntoget”…og min oplevelse er jo, at hun ikke bliver træt/klar ved læsning og sang…men ved sin tid med flasken. Så hvordan tænker du, at vi bedst går til det?
Nå det blev en lang smører, jeg håber det giver mening og du kan arbejde ud fra det.
Med venlig hilsen
Majas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.