Annonce

Annonce

Svar: 18 mdr. og afvænning fra flaske


13. februar 2020

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Majas mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse - og velkommen til :)

Først - prøv at lade være med at føle, at I som forældre gør noget forkert. Det lyder som om, at I har en pige, som trives rigtig godt og som er tryg ved at sove - og netop trygheden er alfa omega. Derfor er det også rigtig godt, at du spørger ind til, hvordan I nu kan ændre hendes putteritual, så hun stadig forbinder det at sove med noget, som er dejligt og dermed er en stund, som hun kan se frem til :)

Det lyder også som om, at I er meget opmærksomme på hendes væskeindtag i løbet af dagen, og det er super med en vandflaske, som hun kan drikke af, når hun føler tørst - det er netop rigtig godt, at den står synligt fremme, så hun bliver opmærksom på at drikke :)

Det er vigtigt, at I erstatter flasken med noget andet. Derfor er det rigtig godt, at du allerede har indført godnatsang og at I også har bygget et ritual op, hvor hun starter med at sidde på skødet, få læst lidt historie og lignende. Det er vigtigt, at I bibeholder dette, når hendes flaske fjernes og tanken er, at hendes nuværende putteritual naturligt tager mere og mere over så skiftet bliver så lille som muligt. Det vil sige, at alt skal være, som det plejer at være, eneste forskel vil være, at hun ikke længere får flaske, før hun skal sove.

Det kan være en god idé, at I starter med at lade hende sidde hos jer, få lidt at drikke (lige nu flasken), I læser måske lidt i en bog og derefter putter I hende over i senge. Det er godt, hvis hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove og ikke falder i søvn i jeres favn. Når hun ligger i egen seng, så kan hun evt. få læst lidt mere historie, og I kan synge godnatsang osv. Måske vil hun også have glæde af en puttebamse som kan følge med fra favn og ned i sengen...

Nogle børn har glæde af at få et godnatmåltid om aftenen, som en del af deres putteritual. Det kan være en portion grød, havregryn eller måske blot en banan sammen med en kop letmælk. Mælken kan være kold eller lunet, hvis hun er glad for varm mælk. På den måde vil hun fremadrettet stadig få noget i maven, før hun skal sove. Derefter kan hun få børstet tænder og blive puttet.

Flasken bør gradvist skrues ned i mængde, så hun får mindre og mindre og til sidst helt kan undvære - og i stedet erstatter godnatmåltidet så dette behov. Flasken som hun ofte får ml kl 21-24 bør være vand og gradvist kan indtaget her også skrues ned, så hun får indre og mindre af gangen og til sidst lærer helt at undvære noget at drikke her. Hvis hun fremadrettet viser sig at have brug for væske på dette tidspunkt, så kan alternativet være en drypfri kop med vand. I kan styre mængden i koppen og hun kan selv styre, hvor meget hun vil drikke. Hun kan altså på sigt lære at tage sin kop selv, drikke lidt vand og sove ...


Annonce

... videre, hvis hun har brug for det - men flasken vil på den måde være slut.

Det kan sagtens tænkes, at hun ved at I indføre godnatmåltid og mælk af kop før tandbørsting naturligt ikke vil efterspørge sin flaske, det er et forsøg værd. Men hvis I oplever, at hun stadig søger efter flasken, så kan det være nødvendigt, at I inddrager hende i at flasken er slut. At inddrage hende betyder, at I skal vise hende, at flasken er i stykker, at den ikke længere dur - og så i stedet tilbyde lidt vand af en kop, hvis hun reelt er tørstig.

Med den alder hun har, så kender hun måske allerede til at noget slutter. Det kan være tallerkenen som er tom, der er ikke mere mad, eller det kan være historien der slutter og bogen klappes sammen, slut, der er ikke mere historie. Når noget i hverdagen slutter, så vil det være godt, at I siger "slut" og gestikulerer slut med jeres hænder. Og dette tegn skal I så overføre til flaskerne. Flaskesutterne bliver mørnede, klistrerede, de dur ikke mere og skal smides ud og det må hun gerne være med til. Når hun om aftenen så spørger efter sin flaske, så viser I hende flasken, som ikke dur uden flaskesutterne på og siger og signalerer slut. Det vil naturligt godt kunne gøre hende ked af det, hvilket I så skal kunne rumme - stadig er alt jo ved det gamle og hun kan trygt og roligt lægge sig til at sove, for I er der for hende.

Det kan godt være nødvendigt, at I putter hende en lille smule senere. Det er naturligt svært for sent I kan putte hende, fordi hun starter dagen meget tidligt og derfor naturligt også må tidligt i seng. Det er også vigtigt, at hun ikke bliver overtræt, for så vil hun naturligt ikke kunne falde i søvn og det er vigtigt, som du skriver, at I rammer søvntoget. Nogle gange kan det dog være en idé at putte 20 minutter senere, for at "ramme toget bedre", når flasken pludselig skal undværes - og så giver det måske også mulighed for, at hun kan få et bad og et godnatmåltid om aftenen.

Det vil sige, at en rytme kunne se således ud:

Aften 17: Aftensmad


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov ca 17.30...

Tilbydes en godnatgrød eller en moset banan sammen med en kop letmælk, får derefter børstet tænder.

Puttes til natten ca 18.30 med bamse, godnathistorie, godnatsang...

Sen aften kan hun tilbydeslidt vand, introducer gerne en drypfri kop i stedet for flasken, så hun på sigt selv kan tage lidt vand at drikke, hvis hun vågner og er tørstig.

Badet, den efterfølgende godnatgrød, mælk af kop skulle gerne på sigt være det som gør, at hun kommer "ned i gear", som du skriver og på den måde bliver i stand til at finde ro, når hun skal puttes - og på den måde uden at få flaske :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar


23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar


21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Hjælp til putning - 13 mdr.

Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Lure i dagplejen

Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...

Læs hele brevet og Helens svar


14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Svær søvnmangel pga mange opvågninger

Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce