Svar: Dreng på 8 måneder har ingen rytme
Kære Rikke
Tak for dit brev :)
Jeg vil meget gerne hjælpe dig med en dagsplan, for du har helt ret i, at det kan være en god idé at indføre en nogenlunde fast rytme. Hvis I følger nogenlunde samme rytme hver dag, så vil din drengs indre ur indstille sig på dette. Det betyder, at han vil begynde at føle sult og parathed til at spise, når det er spisetid, så han vil spise bedre. Ligesom han naturligt velvære parat til at sove og dermed lettere kunne overgive sig til søvnen, når han puttes, fordi puttetidspunktet dagen igennem kommer til at ligge mere fast.
Samtidig så sikrer en fast rytme også, at dagen ikke skrider for jer, så han pludselig ikke har fået det måltid, som han skulle have eller ikke har fået sin søvn. Både mad og søvn spiller ind på humøret og overskuddet.
Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 8-9 måneder er 14.5 times søvn i døgnet. Din dreng er i separationsfasen nu ,og det betyder, at han måske vil sove lidt mindre end vi lige umiddelbart synes han bør, og han kan også protestere lidt mod søvnen, fordi han hellere vil opleve og være med i de ting der foregår... men det er helt okay. Det ændrer sig igen.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan starte dagen senest kl 7-7.30 - så hvis han ikke vågner af sig selv, så må du gerne vække ham her. Det er hans stå op tidspunkt, som sætter rytmen for resten af dagen. Jeg ved ikke, om han skal i dagpleje eller vuggestue inden for nogle måneder, men i givet fald vil det være godt, at dagen ikke starter for sent, så hans rytme også kan passe med den hverdag, som I forventes at ville have der...
Det vil være rigtig godt, hvis han kan sove 2 lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur. Og mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen: 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos og vand af ...
... kop.
Puttes til formiddagslur, måske kl 9.45-10.. afhænger af, hvad tid han er stået op...
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg. vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13.30-14 - igen afhængig af, hvornår han er stået op fra formiddagsluren, og hvor lang den er.
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos og vand af kop
Aften 18: Familiemad - almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov
Tilbydes en godnatgrød ca. 19.15-19.30 og får derefter børstet tænder
Flaske og puttes til natten 19.30-20 ...
Sen aften 23-24: Drømmeflaske
Som du kan se af dagsplanen, så vil det være godt med de to lure dagligt og faste spisetider - din dreng har brug for morgenmad, frokost og aftensmad, og derudover vil det være godt med et mellemmåltid formiddag og eftermiddag. Jeg anbefaler også et godnatmåltid i denne alder - dette måltid sikrer, at han ikke vågner om natten, fordi han er sulten. Derudover er det godt, hvis godnatmåltidet kan ligge adskilt fra aftenmaden og derfor ligger der et bad før godnatmåltidet.
Det vil være passende, at han får 3 flasker i døgnet nu og jeg anbefaler, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at han vil begynde at kunne sove igennem om natten.. han vil dog stadig godt kunne vågne og have behov for din hjælp, netop fordi han er i separationsfasen, men mælk om natten behøver han ikke mere :)
Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé til, hvordan en dag kan skrues sammen med den alder din dreng har.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







