Svar: Baby sover let
Hej med dig
Tak for dit brev og tanker :)
Det lyder som om, at din datter umiddelbart trives med sin rytme, hun lyder til at være en glad og smilende pige, som umiddelbart trives godt (trods maveproblemer jf. sidste brev:) - men hun har en rytme, som ikke helt fungerer med det du gerne vil - og det forstår jeg naturligt godt, for det er naturligt problematisk, hvis hun ligger og er vågen og holde hof om natten :) Der er derfor ikke noget i vejen for, at du hjælper hende til en rytme, hvor hun får den nødvendige søvn om dagen, men også stadig kan sove om natten.
Du fortæller, at din datter ofte sover sit længste søvnstræk på 5 timer, når hun puttes til natten omkring kl 21, og det er herefter, at hun er vågen. Du fortæller også, at hun om dagen fint kan sove en lur på 4 timer - vel at mærke, hvis du konstant render frem og tilbage og hjælper hende til at blive i søvnen med hænder, sut osv.
Det er sådan, at dagens rytme naturligt påvirker nattens rytme, og selvom det kan være dejligt, at din datter sover en middagslur på 4 timer, så kan det godt være dette som påvirker nætterne negativt. Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 3-4 måneder er 15 timers søvn i døgnet, og det fungerer ofte rigtig godt, hvis søvnen er fordelt sådan, at din datter sover 5 timer om dagen og 10 timers nattesøvn.
Da hun går i seng omkring kl 21, så vil hun derfor naturligt ofte starte dagen omkring kl 07, naturligt afbrudt af mælk. Sover hun længere, så vil dagssøvnen være naturligt kortere. Sover hun mere end 5 timer om dagen, så vil nattesøvnen tilsvarende være kortere. Sover hun f.eks. 7-8 timer om dagen f.eks. to lure af 3-4 timer, så vil det også forklare, hvorfor hun f.eks. vågner om natten og tydeligt virker frisk og veludhvilet...
Om dagen vil det være rigtig godt, hvis hun kan sove 3 lure dagligt - og meget gerne 3 lure, som hver har lidt længere varighed. Hvis hun lige nu sover én lur på 4 timer og samlet har brug for 5 timers dagssøvn, så vil der naturligt ikke være plads til mere end 2 lure a 30 minutters varighed, og det vil jeg foreslå dig at du forsøger at ændre lidt på. Det betyder, at du skal holde op med at lulle din datter i søvn igen og igen, når hun sover, og i stedet lade hende komme op, lege, bruge sig selv motorisk og mentalt - være vågen i et par timer, hvorefter du kan putte ...
... hende til en lidt længere lur igen. Du skal altså udnytte et af de tidspunkter, hvor hun normalt viser tegn på at ville vågne, til at lade hende vågne.
Det vil sige, at hun måske vil kunne sove 2 timer + 2 timer + 1 time i løbet af dagen og netop denne rytme vil spille ind på natten, så hendes nattesøvn bliver mere sammenhængende. Samtidig er det vigtigt, at du er opmærksom på, at hun indtager tilstrækkeligt med mælk dagen igennem. Du skal sikre dig, at hun ikke vågner om natten fordi hun reelt er sulten - det er bedst, at de længste søvnstræk ligger om natten og ikke om dagen :)
En skitseret dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen: Flaske og sover videre
Vågner, kommer op, leger, er aktiv...
Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur
Vågner, kommer op, leger og er aktiv
Flaske og puttes til middagslur
Vågner, kommer op, leger og er aktiv...
Eftermiddag/tidlig aften: Flaske og puttes til dagens 3. lur
Aften: Flaske og puttes til natten
Først på natten: Flaske og sover videre
Du skal altså forsøge at hjælpe hende til en rytme, hvor hun får 3 lure og komme væk fra en rytme, hvor du forsøger at hjælpe hende til at sove en længere lur på 4 timer. Du skal ikke vække hende, men netop udnytte et af de tidspunkter, hvor hun viser tegn på at ville vågne - det vil også være mindre stressende for dig og sikre, at du ikke behøver sidde med overtøj og sko på, imens hun sover... det dur naturligt ikke i længden. Så din tanke om at du er nødt til at "bruge timerne på at stå og vugge hende for at sikre hende den lange middagslur" skal du altså væk fra, og du skal tillade dig selv at tage til fødselsdag osv. og lade hende være med, lade hende have lidt vågne, aktive timer og derefter så putte hende igen, men til en kortere lur.
Det er samtidig vigtigt, at du om natten holder fast i, at det er nat, ikke tænder for meget lys, ikke taler og pludrer for meget med hende, men forsøger at signalere, at det er sovetid og ikke legetid. Så du på den måde også hjælper hende med at kende forskel på nat og dag. Det er om dagen at hun er vågen, aktiv, leger, bruger sig selv motorisk og mentalt - og om natten skal hun sove :)
Jeg håber at ovenstående dagsplan giver lidt idé om, hvordan et døgn kan skrues sammen, så både dag og nat kan fungere for jer :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











