Svar: Hjælp til adfærd

---

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres datter og alle dine tanker :) Jeg vil naturligvis meget gerne give dig lidt tanker med retur, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge :)

Lad mig begynde med at sige - at når jeres datter søger andre og virker tryg ved at være på afstand af både dig og far, når I er nogen steder, - så er det ikke nødvendigvis problematisk, det kan godt være tegn på, at hun har en tryg tilknytning...

Trygt tilknyttede børn har en indre fornemmelse af, at mor og far er tilgængelige, at vi er der, hvis og når de har brug for os. De ved, at de kan få hjælp og trøst, søge den trygge favn, den trygge base, hvis der opstår usikre situationer - og det gør, at de naturligt er selvstændige og udforskende. De har lært, at de altid kan komme til mor og far, når der er brug for det, de har lært, at der bliver lyttet til dem, de tør udtrykke sig og tør fortælle os, hvad de tænker og føler uden at være bange for, hvordan de bliver modtaget. De ved at vi er der for dem - altid. Hos det helt lille barn, vil man ofte se, at barnet bliver ked af det, når mor forlader det, men barnet lader sig trøste, når mor kommer tilbage, og vil naturligt genoptage sin leg. Når barnet bliver ældre, så ser man større selvtillid og uafhængighed hos barnet.

Man skønner, at 40 procent af alle børn har en tryg tilknytning, mens 60 procent vil have en utryg tilknytning. Man taler om 3 former for utryg tilknytning - en ængstelig/afvisende tilknytning, en ængstelig/ambivalent tilknytning, en desorganiseret tilknytning.

Du fortæller, at I har et dejligt forhold, I fortæller tit hinanden, at I elsker hinanden, I krammer og kysser og har alle stor fysisk kontakt og nærhed. Du oplever dig selv som en sjov og engageret mor, I hygger jer genereelt rigtig meget, og I har det super godt - og det lyder så fint. Der er derfor ingen grund til at tro andet, end at jeres datter har en fin tilknytning til jer og deraf viser stor selvstændighed...

Når det så er sagt, så spiller alderen naturligt også ind. Når man er 4 år gammel, så vil man naturligt vise mere egen vilje og i den alder har man rigtig meget brug for voksnes anerkendelse. Man har brug for at føle sig betydningsfuld. Det viser hun f.eks. ved at vise gæster rundt, når I har besøg, vise dem sit legetøj, ting hun har lavet, tegninger osv.. Hun vil også ofte vise sit behov for anerkendelse ved f.eks. at sige "se mig...!". Det kan f.eks. være "se hvor højt jeg kan springe", "se hvordan jeg kan cykle", "se min tegning er den ikke flot" osv. Det er en naturlig del af hendes udvikling og alder, at hun har rigtig meget brug for både jeres og andre voksnes anerkendelse.

4 årige børn vil også meget gerne føle sig som en del af fællesskabet og det betyder, at hun vil "blande sig", når I har gæster eller når I f.eks. er på besøg hos moster. Hun vil begynde at tale "voksensnak" og spørge ind til, hvad der foregår, hvad I taler om osv. fordi det er vigtigt for hende at føle sig som en del af det der foregår. Derfor vil hun f.eks. godt kunne afbryde en samtale, hvis hun har svært ved at forstå, hvad ...

---

---

... det er I taler om eller føler, at ingen interesserer sig for hende, inddrager hende osv. og hun på den måde måske føler sig lidt udenfor, når I er flere voksne sammen...

Her er det vigtigt, at I forsøger at finde en balance mellem, at anerkende hendes alder og udvikling, den personlighed hun har osv. og samtidig også lære hende visse regler - at hun ikke skal afbryde, når I taler eller at der skal være plads til, atalle kan komme til orde... Eller måske opstille lidt regler for, hvordan du gerne vil have, at det skal være - for du nævner blandt andet, at "så kunne du sidde der alene og ligne en eller anden mærkelig type, der kun var der for selskabets skyld".

Det er vigtigt, at du finder ud af, hvad du synes er okay og hvad du bliver ked af eller ikke synes om. Det er vigtigt, at du mærker efter, hvad der er dit behov, hvad der er hendes behov, hvad du gerne vil lære hende. Og hvis I er et sted, hvor du forventer, at hun sidder sammen med dig, så må du naturligvis gerne forklare hende, at det er sådan det skal foregå der f.eks. sige "når vi kommer derhen, så forventer jeg, at du sidder og spiser sammen med mig og far, at vi sidder ved samme bord" eller lignende - hvis det er sådan det er. Din datter gør det, som hun finder naturligt og som hun et eller andet sted har lært, hvis du ikke ønsker det sådan, så er det vigtigt, at du er tydelig omkring, hvad hun skal gøre i stedet...

---

---

Det samme gælder, hvis du f.eks. synes, at det er grænseoverskridende, at andre hjælper hende på toilettet eller lignende - her må du naturligt også gerne sige fra og sige "jeg hjælper dig med toiletbesøg" og holde fast i, at sådan er det. Hvis jeres datter altid har været vant til at alle kan hjælpe hende med dette, så vil hun naturligt ikke forstå, hvorfor det pludselig skal være anderledes, - men det betyder ikke, at I ikke gerne må have visse regler. Det kan også være rart for andre voksne, at de ikke føler at det er en rolle, som de skal påtage sig, at det ikke er noget, de skal hjælpe med. Og så er der generelt en vigtig læring i, at det kun er mor/far, en pædagog i børnehaven eller den meget tætte familie, som hjælper en med f.eks. toiletbesøg, hvis man ikke kan klare det selv...

Det er vigtigt, at du er bevidst om, hvad du gerne vil lære hende, hvorfor og hvordan. Det er vigtigt, at du anerkender hendes alder, udvikling, behov for selvstændighed osv. samtidig med at du også sætter nogle rammer og har nogle regler - og du skal være tydelig, når du kommunikerer med hende, hvad du forventer, og hvad der skal ske. Du skriver, at "du oplever hende meget selvstædig og social, hvilket er fint og dejligt - men også problematisk"... Du skal som sagt her vurdere og forsøge at mærke efter, hvad der er dit behov og hvad der er hendes behov, hvornår bliver det problematisk for dig og skal der så være lidt tydelige rammer her eller - for måske er hun blot naturligt optaget af at være på afstand af jer, som en del af sin selvstændighedsudvikling og som en udtryk for, at hun er tryg nok til netop at kunne være det.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---