Brev:
Baby på 3 måneder er pludselig svær at lægge

Kære Helen.
Tak for din brevkasse. Jeg har fulgt lidt med på sidelinjen og er nu selv løbet ind i behovet for at sende et spørgsmål.
Vi fik en dejlig datter i midten af september. Fødslen var hård og oplevelsen var voldsom. Forløbet endte også med akut kejsersnit. Om det var grunden til at amningen aldrig rigtig fungerede ved vi ikke, men det hjalp naturligvis ikke. Hendes første 12 levedage bød derfor på timelange skrigeri, indtil vi blev henvist til børnemodtagelsen og det viste sig, at jeg producerede alt, alt for lidt mælk og det stakkels lille liv skreg af sult. Hun blev derefter et flaskebarn.
Hun tabte sig i starten og derfor var vi meget fokuserede på de mængder hun spiste og at der max måtte gå tre timer mellem måltider. Hun har efterfølgende spist godt, men oplevede som mange flaskebørn problemer med maven. Hun får laktulose og da hun var omkring 2 måneder begyndte det at gå bedre og bedre med maven og vi oplever nu ikke de store problemer med maden. Hun tager fint på og vokser med hast i længden. Derudover er hun en nysgerrig og smilende pige, som udvikler sig og som pludrer, putter alt i munden og generelt er en charmetrold.
Vi synes selv det var en hård start som nybagte forældre med mange lægebesøg og det tog derfor lidt tid for os at lære hende rigtigt at kende. Vi synes nu vi er blevet bedre og bedre til at læse hendes tegn, herunder også hendes søvntegn. Men de sidste 10 dage er hun blevet sværere og sværere at lægge og hun sover mere og mere uroligt. Vores dag ser ca. således ud:
Vågner: 5.30-6-7.
Det varierer om hun er sulten når hun vågner. Nogle gange går der 4-5 timer efter nattens sidste flaske, men som regel er hun sulten tre timer efter. Hun er vågen en time til halvanden, hvor vi leger og snakker og så bliver hun træt (gaber, gnider øjne, irritabel).
Lur kl. ca 7.30-8. Her sover hun ca 20-30 min. Hun sover i stuen på sin babynest.
Vi leger derefter igen frem til den næste flaske, som ret præcist er tre timer efter morgenflasken, så leger vi lidt igen. Herefter viser hun træthedstegn igen.
Lur ca kl. 9-10. Her sover hun som regel ca. 45 min. Vi lægger hende ...
... indendørs, som regel i soveværelset.
Hun vågner derefter, hvor vi igen pludrer og leger og laver forskellige øvelser. Som regel viser hun også træthedstegn her og vil gerne sove en små 20 min. Så hygger vi igen frem til middagsflasken kl ca. 11-12-13. Hun puttes derefter i barnevognen og vi triller en lille tur. Hun sover som regel 2-3 timer i vognen, men det er blevet mere uroligt på det sidste og man skal ud og skubbe til vognen 3-4 gange, hvor hun førhen, sov uden problemer. Når hun kommer op spiser hun igen en flaske og viser efter ca en time allerede træthedstegn igen. Hun tager en powernap på ca 20 min og resten af aftenen går med en flaske og en lille lur igen ved 17.30 tiden.
Kl 19 virker hun træt. Hun er hys/irritabel og søger sin klud. Vi tilbyder hende alrid en flaske inden vi putter til natten omkring kl. 19, men hvor det førhen tog 10 min at putte, tager det nu ca en time. Vi vugger hende i armene, synger lidt og når hun er faldet til ro med lukkede øjne og rolig vejrtrækning, så lægger vi hende i sin seng. Nogle gange sover hun 10 min for så at vågne og være meget urolig og hvis vi ikke tager hende op, så ender det med gråd.
Vi kan så den næste time til halvanden gentage processen. Når hun først sover, kan hun godt sove i 4 timer, men er så på det sidste begyndt at vågne og være lysvågen. Hun vil ikke altid spise, men blot være oppe. Vi har forsøgt at putte hende igen, det tager så endnu en time. Vi har også taget hende med op, hvor hun blot ligger og er vågen og så kan vi putte hende igen ved 23-24 tiden. Hun vågner som regel ved 1 tiden og er sulten og så er det ret præcist hver tredje time. Hun sover mere og mere uroligt som natten skrider frem og ved 4.30 tiden tager jeg hende over til mig, hvor hun sover frem til hun er helt vågen.
Jeg ved, at det vil være godt med tre lure, men mit spørgsmål er hvordan vi rent praktisk sier de små lure fra? Holder vi hende simpelthen vågen, selvom hun virker træt og hys?
Beklager det lange og rodede brev, men vi føler nok også lidt at vores hverdag er lidt rodet og uoverskuelig for tiden og vi savner at få søvnen til at fungere igen.
Tina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









