Brev:
6 måneder og dagsrytme

Hej Helen.
Tak for dit svar ift. mine ammevaner. Jeg har forsøgt at køre en rytme med 5 måltider og så amning inden lur. Men nu har min pige på 6 mdr. mistet lystet til grød og mos, og spiser nærmest ingenting af det.
Derfor har jeg holdt pause med det, og ammer kun. Jeg tilbyder dog min datter ting i hånden som hun kan gnave af, og det er hun interesseret i. Jeg føler jeg har forsøgt at variere både konsistens og smag ift. grød og mos, men ved ikke hvad jeg skal gøre ellers. Har du nogle forslag?
Jeg forsøger at tanke hende godt op med mælk om dagen, men vi har stadig en del natteroderi. Jeg er oppe 5-8 gange fra kl. 21 til kl. 07 (4 amninger og ellers trøst). Jeg tror ikke min datter er vågen, men hun bliver urolig og klynker og græder lidt. Så tager jeg hende op, og vugger med hende og kan som regel få hende til ro - men så går der 1/2 - 1 time også klynker hun igen. Hvis jeg ligger hende til brystet inden der er gået 3 timer siden sidste amning, så sjatspiser hun lidt og derfor fjerner jeg hende og giver hende sutten.
Jeg har forsøgt at svøbe hende til natten, men det har ikke hjulpet. Jeg ved hun ikke har feber, men kunne det være noget med ørene eller blot noget med hendes og min adfærd? Hvad kan jeg gøre?
Min datter er også meget svær at putte til lur, jeg skal gå med barnevognen i 20-50 minutter inden hun sover. Tidligere tog det kun 10 minutter, men nu er jeg ...
... ved at få grå hår. Jeg forsøger at putte hende efter 2 timer, men det er ikke altid det rigtige tidspunkt. Nogle gange viser hun træthedstegn allerede efter 1 1/2 time og andre gange kan hun holde sig vågen i 3 timer.
Hun får ofte 3 lure (ved 9-tiden, 12-tiden og 15-tiden) og sover fra 19-07. Det skal siges at min datter siden fødslen ikke har sovet særlig meget om dagen, maks 1 1/2 time og ofte 45 minutter. Og at jeg siden fødslen har gået med hende efter 40 minutter for at forsøge at forlænge hendes lur, hvilket er lykkedes i 1 ud af 10 tilfælde tror jeg.
Jeg er i tvivl om hun trives med så lidt søvn, indimellem viser hun træthedstegn allerede 1/2 time efter hun er kommet op (gnider sig i øjnene og bliver pylret).
Jeg har overvejet at trække hendes lur, så hun bliver puttet kl. 10 og kl. 13.30 og derved kun får 2 lure jf. søvnhjulet i din bog om søvn og børn. Jeg tænker det derved kan blive lettere at få hende til at falde i søvn, men er i tvivl om hun så vil få for lidt søvn, hvis hun kun sover 45 minutter. Hvad tænker du?
Overordnet trives hun, er meget nysgerrig og i fuld gang med at mosle sig rundt på gulvet. Der er dog nogle dage hvor hun er mere pylret end andre.
Måske hun faktisk viser træthedstegn fordi hun trænger til mere stimuli? Jeg synes ikke det er helt nemt at finde ud af det.
Endnu engang tak for en god brevkasse.
Kærlig hilsen
Den frustrerede.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.





