Svar: Hvordan sige nej til en tumling
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres datter er rigtig godt igang motorisk, kravler, rejser sig og stille og roligt gør tegn på måske at ville tage de første skridt ud i verden på egen hånd. Dejligt! Det stiller dog naturligt lidt ekstra krav til jer forældre, for verden opleves jo pludselig noget større, og samtidig er der en del mere, som hun pludselig kan få fat i. Det kan være en god idé, at du lige går i børnehøjde og laver et sikkerhedstjek, så hun ikke får fat i noget, som kan være farligt ;)
Børn lærer ved at afprøve ting - og afprøve igen og igen. Det kan nogle gange være rigtig svært at forstå, hvorfor de bliver ved og ved, selvom vi har sagt nej 117 gange. Jeres datter bruger jer som et spejl, hun spejler sig i det hun ser jer gøre og hvis du f.eks. ofte har telefonen eller fjernbetjeningen i hånden, så vil hun naturligt også forsøge at få fat i dette.
Samtidig er det naturligt også spændende at undersøge, hvordan ting fungerer. Hvad sker der, når man vælter alle bøgerne ud af reolen eller smider med en bold og den rammer væggen, eller kaster tallerken på gulvet med et brag.. Hun undersøger både hvordan ting lyder, hvordan ting falder, bevæger sig, reagerer - ligesom hun også undersøger, hvad reaktion hun får fra dig/jer forældre.
Børn lærer bedst, hvis vi lader dem prøv selv. Naturligvis ikke ting, som kan være farlige, der er visse situationer, hvor hun ikke skal være på egen hånd f.eks. i trafikken. Men hun er nødt til at afprøve ting igen og igen for at finde ud af, hvordan de fungerer, for at forstå hvordan verden hænger sammen. Det tager lang tid at lære, og hun er kun så småt begyndt... og det kræver også stor tålmodighed fra jeres side. Det kan være fristende nogle gange at gribe ind og løse det for hende - det er let at tage over og vise hende hvordan, men det er en god idé at I lader hende forsøge sig selv og lader hende selv opleve processen.
Den proces, det udviklingsforløb, som hun skal igennem er beskrevet af den kinesiske filosof Confusius (Konfutse) som sagde:
Jeg hører – og jeg glemmer
Jeg ser – og jeg husker
Jeg prøver – og jeg forstår
Når børn lærer, så gør de det i etaper - og et eksempel kan f.eks. være, at du har en potteplante stående, som din datter kravler hen og piller i. Du siger nej - hun hører det, men glemmer det, og gør det derfor igen og igen (= jeg hører og jeg glemmer).
I løbet af de næste mange måneder (hun er jo stadig ikke ret gammel:)), så vil hun begynde at få en erindring om, at her plejer du at komme med en reaktion. Hun vil stadig kravle hen til potteplanten, hun vil se på dig, og du vil kunne se på hende, at hun begynder at kunne huske det lille 'nej' - huske reaktionen – og alligevel er lysten til at forsøge så stor, at det overmander det lille 'nej', som hun godt kan huske (= jeg ser ...
... og jeg husker).
Til sidst når hun så til, at hun hører det lille nej inde i sig selv - også uden, at du behøver sige det - og hun forstår, at hun skal stoppe. Det er først der, når hun har forsøgt sig mange gange igen og igen, at hun er i stand til at kravle forbi potteplanten uden at pille i den (= jeg prøver - og jeg forstår).
Hun er altså nødt til at forsøge sig igen og igen - og igen - for at lære at finde ud af, hvordan verden hænger sammen, og det er vigtigt, at I ikke stopper hende i denne læring. Når hun bliver ked af det, når du siger nej, så er det netop fordi hun ikke forstår, hvorfor du stopper hende, og hun forstår ikke den forklaring du giver hende. Hun bliver bare rigtigt ked af det...
Det betyder naturligvis ikke, at I ikke gerne må sige nej. Nogle gange er I nødt til at sige nej. Men det vil være rigtig godt, hvis I kan prøve at minimere brugen af "nej" i hverdagen og i stedet tilbyde alternativer eller aflede hende. Et alternativ kan f.eks. være at vise hende, hvad hun gerne må lege med i stedet for f.eks. din telefon, en afledning kan f.eks. være at invitere hende til at bygge et puslespil, læse en historie eller I kan måske tumle og lege lidt sammen.
Det kan hjælpe hende til at huske et nej, hvis du sammen med et nej flytter hende. Det vil sige, at hvis hun f.eks. sidder på skødet af dig og slår ud efter dig, så kan du sætte hende fra dig, imens du siger nej. På den måde viser du hende, at hun ikke kan sidde på skødet når hun slår, det bryder du dig ikke om. Det kan også være, at hun rejser sig i sofaen og du er bange for at hun falder ned og slår sig - så kan du samtidig med at du siger "nej, ikke i sofaen", flytte hende ned og vise hende, hvor hun så kan lege i stedet.
Det er vigtigt, at I forsøger at lytte til jeres datter og finde ud af, hvad det er hun vil eller ikke vil - hvad det er hun bliver ked af eller frustreret over, når I siger nej og så tilbyde alternativer, så dagen ikke bliver fyldt med alt for mange "nej´er". Nogle gange er nej måske udløst af, at I er trætte på det tidpspunkt - og måske er der ikke noget i vejen for at hun får lov. Hvis hun bliver mødt med et "ja" en gang imellem, så vil hun naturligt bedre kunne acceptere et nej de gange, hvor hun får et sådan :)
Jeg vil anbefale jer to af mine bøger:
Helens bog om dit barns udvikling - hvor du måned for måned kan læse om, hvad der udviklingsmæssigt sker med jeres lille datter, hvordan hendes behov og følelser er, og hvordan I støtter hende videre :)
Helens bog om børn og opdragelse - hvor du kan læse om, hvordan du kan møde hende, anerkende hende, samtidig med at I naturligt også gerne vil lære hende visse regler, udvikle gode sociale kompetencer, kunne høre efter og kunne sige fra :) Og meget meget mere...
Jeg håber, at du/ I kan bruge dette lidt videre - rigtig godt nytår! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.









