Brev:
Afvænning fra bryst (i hvert fald om natten!)
Kære Helen.
Jeg er en enlig mor med travlt arbejde, der også involverer en del pendling.
Min søn fylder 15 måneder d. 17. december og er en sund og glad og rund dreng (omkring 85 cm og 12-13 kg)...Han var helt normalvægtig, da han blev født i USA: 53 cm og 3.5 kg. Han sprang dog allerede fra den første uge eller to til den øverste vækstkurve og har ligger stabilt der lige siden - de første 8 måneder udelukkende på brystmælk fra mig.
Der har aldrig været problemer med amningen - og han og jeg har nydt det.
Vi har dog haft et lidt tumultarisk halvt år, da vi i august flyttede hjem til Danmark efter at jeg og min mand havde boet og arbejdet 2 år i USA. Min mand har fået - efter min bedste overbevisning - en efterfødselsdepression, med dertil svarende alkoholmisbrug, der har gjort det nødvendigt for mig at sætte stolen for døren og bede ham om at finde et andet sted at bo.
Jeg har således været alene med min søn her i Danmark siden midten af august. Han ser sin far en gang imellem - i snit ca. en gang om ugen, nogle gange mere, nogle gange mindre.
Jeg og min søn, E., boede den første halvanden mor hos min mor, for at vi lige kunne lande, samtidig med at jeg skulle starte i job 2 forskellige steder pr. 1. september. I slutningen af september flyttede vi så ind i min gamle lejlighed her i København. Fra 15. september blev E. indskrevet i vuggestue, men de første to måneder blev han syg efter blot en enkelt eller 2 dage dernede, så da vi nåede til november, kunne det tælles på en enkelt hånd, hvor mange dage han havde været der. At jeg ikke blev nødt til at sygemelde mig selv skyldes udelukkende, at min mor har hjulpet utroligt meget med pasning, så meget at E. betragter hende som sin anden primære omsorgsperson.
Siden november har det dog hjulpet på vuggestuen, og E. trives og kan være der en arbejdsdag, og så skiftes min mor og jeg til at hente ham. Vi sørger for, at han ikke har mere end maks 6-7 timer dernede.
Mit spørgsmål handler imidlertid om amning og ammestop. Problemet er dels 1) at han foretrækker bryst frem for almindelig mad i løbet af dagen, 2) at han vågner mange gange om natten og spiser løs.
Den sidste uge eller to har været helt umulig - her har han været vågen 2-3 timer ad gangen, så jeg er blevet helt udmattet og ulykkelig. Jeg har et travlt arbejde og arbejder, så snart han sover, så jeg har ...
... virkelig brug for søvnen og kan efterhånden mærke, at jeg ikke har sovet en hel nat igennem 15 måneder. Jeg har nogle gange forsøgt at tage en nat, hvor jeg ikke ammer, og det lykkes for det meste, men problemet er, at jeg så natten efter er fuldstændigt smadret og ikke kan gå igennem det hele en gang til alene.
Jeg gætter på, at hans modvilje mod at spise rigtig morgenmad og i det hele taget andet rigtig mad, hvis jeg er omkring ham, skyldes at han spiser for meget om natten, og at han foretrækker trygheden hos mig. Når andre prøver at give ham mad i løbet af dagen går det lettere, men han kan sagtens finde på at sultestrejke næsten en hel dag bare for at spise sig mæt i min mælk. De mange omgange med sygdom under vuggestueindkøring fik også kørt et ammestop af sporet.
Nu er jeg dog der, hvor jeg ikke rigtig kan holde til det længere. Jeg er dog i tvivl om strategien, og om det er bedst 1) at lave 'en kold tyrker' både nat og dag, eller om 2) jeg skal fokusere på at stoppe natteamningen?
Min mor og jeg har diskuteret, at jeg kan flytte ind hos hende med E. hen over julen og nytåret, hvor hun så tager ham om natten for at vænne ham fra nattespisningen. Da vi boede hos hende i august/september, der lykkedes det faktisk at vænne ham fra nattespiseriet, fordi han kom ind at sove hos hende, og så tog jeg ham om morgenen, hvor han fik lidt mælk. Vores frygt er dog, at det kun holder, så længe vi bor hos hende, men at han straks vil falde tilbage til brystet, når jeg bor her alene med ham igen.
Strategien med en kold tyrker henover julen er en anden mulighed, selvom jeg frygter, at julen bliver slem at komme igennem, fordi han nok bliver pylret og skal distraheres at alt muligt og alle mulige.
Jeg vil høre, hvad du vil anse som den bedste og mest holdbare strategi? Ideelt set vil jeg gerne kunne amme ham, når han kommer hjem fra vuggestue, eller når han skal puttes om aftenen, men jeg er bange for, at det så let bliver til, at han alligevel vil spise af mig hele tiden...;)
Jeg håber, min mail ikke var alt for rodet...jeg følte bare, jeg blev nødt til at sætte konteksten med ind.
Jeg ser frem til at høre fra dig - og håber at høre fra dig inden jul, så jeg forhåbentlig kan få gjort noget ved problemet der, så han kan komme til at spise ordentligt, og så jeg og han kan få noget ordentlig søvn.
Med venlig hilsen
E´s mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire